Snak

Årsagerne er mange, og du peger selv på flere af dem.

Journalister i dag har deadline hele tiden, og produktionskravet er enormt. Derfor har de ikke tid til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger. Artiklen eller indslaget skal være færdigt, og derfor bliver det som regel den hurtige historie uden plads til nuancer.

Du har også helt ret i, at journalisterne sikkert ikke selv forstår de komplekse historier. De er jo generelt ret dårligt uddannede. Det er de færreste af dem, som er deciderede fagjournalister, hvor de beskæftiger sig med ét emne, og det kan ikke undgå at blive overfladisk, når man den ene dag skal skrive om arbejdsmarked, den næste om integration, og den tredje om spildevandsudledning.

Og ja, forskere kan bestemt også blive bedre til at formidle deres komplekse stof bedre. Paradoksalt nok oplever jeg, at naturvidenskabelige forskere er langt bedre til den disciplin end de er på fx humaniora.

@Faberge:

Paradoksalt nok oplever jeg, at naturvidenskabelige forskere er langt bedre til den disciplin end de er på fx humaniora.

Det overrasker mig ingenlunde. Dette er netop en tendens som også giver sig til udtryk i forskningsbevillinger. Og egentlig vil jeg personligt slet ikke mene at der er noget paradoksalt i det.

Grundlæggende er det nemlig noget nemmere at sælge historier (og det er sat meget på spidsen det her, vil jeg gerne lige tilføje!) i stil med "Vi vil se om vi kan udskille A fra B i vores reagensglas med AB" end det er at sælge historier i stil med "Vi vil vide noget mere om hvordan aktuelle familier bruger sociale medier til at kommunikere med i deres hverdag".

Ud over at metoden ofte er nemmere at gøre rede for i de naturvidenskabelige projekter, så er der også ofte tale om forholdsvis "simple" resultater. Fx baseres mange naturvidenskabelige projekter jo netop på en tese som så enten bevises eller modbevises.

I de humanistiske projekter er det som regel langt mere besværligt at forudsige hvad der vil komme til at ske ligesom resultatet ofte vil fremstå langt mere komplekst i sidste ende.

Igen, det er sat på spidsen, men jeg vil nu stadig vove at påstå at det er en del af forklaringen på den tendens du påpeger.

Og forstå det endelig ikke som et forsvar for de humanistiske forskere, for der er ingen tvivl om at der er mange der kunne trænge til at investere lidt mere i den del af formidlingen som ikke kun involverer "ligesindede". En rigtig trist tendens i den henseende er at der slet og ret er mange humanistiske forskere som i bund og grund kun er interesserede i at tale om deres forskning med andre forskere. Og så begynder det altså at blive lidt fjollet efter min mening.

Jeg tror sådan set, vi er ret enige. Det kan godt være, at det i mange tilfælde er nemmere at gøre rede for naturvidenskabelige projekter, men min erfaringer er også, at naturvidenskabelige forskere bare er bedre til at formidle deres stof til udenforstående.

På humaniora kan det mange steder ikke blive akademisk nok, og ja, så bliver formidlingen kun forståelig for en snæver kreds af ligesindede.

På humaniora kan det mange steder ikke blive akademisk nok

Haha. Jeg forstår præcis hvad du mener.

Turister må godt bo på Scandic Hotel i Hvidovre men ikke på Scandic i Sydhavnen.
Ok..

Det korrekte tal er 1,5

Jeg er ligeglad om de mangler data og forudsætninger, eller om deres model bare ikke er god nok, det er forkert.

Har de ikke bedre forudsætninger for at regne på det, skal man lade være. Det vil også være langt mere ansvarligt når nu man alligevel har undermineret sundhedsmyndighederne.

Det bliver jo ikke mere tåbeligt, Hausser. Undskyld jeg er lidt hård i spyttet, men for satan da... Du ville i ren børnefornærmelse over, at et præcist tal ikke kunne regnes ud på daværende tidspunkt, have foretrukket komplet uvidenhed i stedet for? Virkelig?

Næste gang du er ude og køre bil, så prøv at kigge på speedometeret. Hvor præcist tror du, det er? Er det så også ligegyldigt? Har du tænkt dig fremover bare at klistre tape over det, så du ikke bliver misinformeret og så bare køre på instinkt?

Måleinstrumenter af enhver art har en grænse for deres præcision, men har du tænkt dig fx at installere et køkken uden en tommestok? Dine mål er åbenlyst "forkerte", men bliver det bedre af, at du gør det på øjemål?

Nogle gange bliver man bare sur og skriver dumme ting, men det her er jo helt ude og sejle.

Det er i øvrigt værd at tænke over, at SSI kunne have været lige så upræcise i modsat retning. Forestil dig, at man havde fulgt din anbefaling og været kold i røven, og det så viser sig, at faktisk er smittetrykket ikke 2,6 men derimod 3,7. Hvis ikke det sætter årsagen til forsigtighedsprincippet i perspektiv for dig, så ved jeg ikke, hvad der skal til.

"Turister må godt bo på Scandic Hotel i Hvidovre men ikke på Scandic i Sydhavnen.
Ok.."

Det er fuldstændig sort..

Det er i sandhed fuldstændig sort. Det kan der simpelthen ikke være to meninger om.

Men spørgsmålet er om det ikke er utopi i den situation vi befinder os i at vi skulle kunne undgå den slags ulogiske omstændigheder. Det tror jeg personligt det er.

Hver gang der bliver lavet en regel eller om åbning, så sker det på kryds og tværs af andre regler og andre åbninger. Og så sker der engang imellem det at noget at det kommer til at se lidt (for ikke at sige meget) dumt ud.

Jeg tror vi alle vil have nemt ved at komme med flere eksempler a la det vi ser med Hotel Scandic.

Det er også et spændende farvel til rejsebranchen i DK. Ingen udenlandsrejser til sommer udover til de legendariske charterdestinationer Island, Tyskland og Norge.

Inter

Det har du da ret i men hvad er begrundelsen for ikke at måtte bo i Kbh eller Frederiksberg

Selvom der er Brittas hus og andet man se i Hvidovre tvivler jeg godt nok på at tyske og norske turister ikke kommer til at bruge lige så meget tid på Strøget som hvis de boede i Sydhavnen.