Nu bliver jeg sgu nødt til at spørge jer andre, om mit indlæg var småracistisk, for det synes jeg da helt bestemt ikke selv.
Du skubber lidt på det tema, at lige præcis arabere (i modsætning til persere og pakistanere og nordafrikanere og tyrkere og palestinænsere og folk som efterhånden er 3+ generation danskere) er dem, der skaber problemerne.
Det er der nok en antydning af generalisering over. Jeg tror ikke, at dem som har problemer med "arabere" nødvendigvis har et problem med folk fra enten emiraterne eller Saudi Arabien, men mere med folk, der antages at være "arabere". Dvs lysebrune. Dem vi engang, hvis vi var i "afslappet" selvskab, bare ville have kaldt perler.
Og det er sådan en helt almindelig ting, her i landet. Det er ikke alle, der bruger den slags sprog, som reelt mener noget seriøst med det, ud over at de der fremmede og utilpassede røvhuller er sgu godt nok irriterende, men hvad du mener med dit sprogbrug og hvad modtageren hører er åbenlyst ikke altid det samme.
Jeg ville ikke personligt kalde det racistisk, men jeg er så også en meget hvid bonderøv fra udkants-Jylland. Jeg kan dog se et argument for, hvorfor andre mere følsomme folk netop ville kalde det småracistisk. Ikke på "strange fruits" niveau, selvfølgelig, men bare lidt i den der milde ende, hvor man er okay med at sætte specielt minoriteter i boks ud fra deres etniske ophav.