Snak

Hold nu din kæft.

Du griber det forkert an, Claus.

"Shut your mouth", som Shirley Manson synger.

Til jensmoch

Det er et ofte fremført argument, at vi ikke aner, hvor meget immunitet, der er efter smitte. Det er en meget uheldig og upræcis formulering, der har til formål at sprede frygt. Baseret på vores viden om andre Corona vira samt SARS og MERS er det forventningen, at man efter infektion og en normal immunrespons vil have 1,5-2 års immunitet (det er ikke 100% sikkert, men det vi kan forvente).

Det betyder, at man er immum overfor virus i 1,5-2 år og herefter (og det er vigtigt) falder graden af immunitet. Dvs. du vil efter 1,5 år igen kunne få virus men måske med 1% sandsynlighed. Efter 2 år er den sandsynlighed vokset til måske 25%, efter 2,5 år 50% osv. Det er altså ikke tale om en binær 0-1 variabel i forhold til at kunne blive smittet igen.

Ud over det, så viser erfaringer, at hvis virus muterer, så har man en vis grad af krydsimmunitet, så man ikke bliver nær så hårdt ramt anden gang - og endnu mindre tredje gang osv.


Et andet argument er senfølger, som lige pludselig er det nye sort. Det er jo ikke noget nyt, at man efter en hård infektion oplever senfølger. Det er faktisk helt normalt.

I tilfældet CoVid19 er forskellen, at man spekulerer i senfølger for (typisk unge), der har et mildt eller meget mildt forløb med CoVid19. Problemet er bare, at der er ikke noget lægefagligt belæg for at en mild infektion skulle give sen-følger eller varige skader på organer. Det er ikke det samme som, at vi kan udelukke det, det er bare aldrig noget man har set før. Og specielt ikke med vira i Corona-famlilien.


Et tredje argument er permanente skader på organer - det er i grunden ret vildt, at nogem udtaler sig om det, her 9 måneder inden i pandemien. For langt de fleste (specielt yngre) er erfaringen, at eskempelvis beskadiget lungevæv stille or roligt repareres med nye celler (baseret på andre hårde infektioner).


Ja, de unge kunne nok overleve ikke at hamre bajere i et års tid, men vi kan altså i min optik ikke bure dem inde fordi vi frygter et eller andet totalt usandsynligt scenarie. Vi bliver nødt til at agere rationelt - også selvom vi ikke kender alt til CoVid19 og dens konsekvenser på længere sigt. Vi skal ikke navigere og træffe beslutninger efter et worst-case-scenario.

Det er også interessant at se tallene "rette" sig i lande som Italien og Spanien.

Hvor mange tidligere havde en kraftig forhøjet dødelighed pga corona, har de nu en underdødelighed.

Hvor hurtigt det så udjævner sig, eller om det udjævner sig, må vi se, men tallene bliver interessante at følge de næste år.

Indtil videre ser immuniteten ved Covid-19 ud til at ligge sig tæt op ad det der i daglig tale kaldes de almindelige coronavirus, altså 229E, NL63, OC43, og HKU1. De er skyld i 10%-30% af alle forkølelser, og fordi forkølese ikke er livstruende, er der blevet forsket meget lidt i emnet. De forskningsresultater der foreligger, viser dog en immunitet med en langt lavere halveringstid end ved f.eks. SARS og MERS. I en af de større videnskabelige undersøgelser var det værste tilfælde en dreng der blev gensmittet med samme coronavirus få uger efter første infektion. Almindeligvis siger man at man kan forvente en fuld immunitet der varer 10-14 uger, hvilket svarer godt overens med det vi kender til antistofferne efter Covid-19, og at langt de fleste kendte tilfælde af gensmitte med Covid-19 ser ud til at være ca. 3 måneder efter første infektion.

Nu håber man at T-cellerne så kan give en immunrespons efter den fulde immunitet er væk. Der er dog allerede set eksempler på patienter med et markant hårdere forløb anden gang, end de havde første gang. Så nu skal der krydses alt hvad krydses kan for at det er undtagelsen, og at gensmitteforløb vil være mildere for langt, langt de fleste. Da der er forsket så lidt i de almindelige coronavira, at man ikke ved om gensmitteforløb er mildere, og i så fald hvor længe man kan forvente samme immunrespons.

Angående senfølger er det langt fra kun det at unge, raske personer med mildt forløb der kan opleve dem. Det er spektret af senfølgerne, der ikke ligner noget virus vi nogensinde har oplevet. Dertil kommer alvorsgraden og hvor mange der oplever senfølger. Begge dele igen noget der overstiger noget vi har oplevet før.

At der kan være skader på organerne er nu ret nemt at sige allerede nu. Man kan også med en rimelig sikkerhed sige at skader på organerne primært hænger sammen med alvorlige sygdomsforløb, og ikke de milde forløb. Og det er ret simpelt fordi man kan se at der er dannet arvæv i organerne, og uanset hvor ung og frisk man er, er arvæv nu engang arvæv.

Hvad de unge med milde forløb oplever er i højere grad noget der ligner kronisk træthedssyndrom (ME) og stress.

Og der er ingen der snakker om at bure unge mennesker inde, så længe de kan finde ud af at overholde nogle simple retningslinjer. De har aldrig været forhindret i at gå ud. De har aldrig været forhindret i at købe/indtage alkohol. De har aldrig været forhindret i at knalde den første og den bedste de møder.

Der blev opstillet nogle simple retningslinjer om hvordan de skulle opføre sig i byen når nattelivet åbnede, hvor mange de må være samlet til fest og ellers har de har frit spil til at gøre stort set lige hvad der passer dem. Og det er derfor der nu bliver indført flere restriktioner for at stoppe og inddæmme den stigende smitte. Så de unge, og alle andre, stadigvæk kan have samme grad af frihed.

Problemet er at en stor del af de samme unge mennesker ikke kan finde ud af at overholde de ellers få og overskuelige retningslinjer der giver dem den frihed. Almindeligvis er konsekvensberegninger ellers noget man lærer ret tidligt i livet, men det virker til at have slået fejl hos en vis del.

jensmoch:

Problemet er at en stor del af de samme unge mennesker ikke kan finde ud af at overholde de ellers få og overskuelige retningslinjer der giver dem den frihed. Almindeligvis er konsekvensberegninger ellers noget man lærer ret tidligt i livet, men det virker til at have slået fejl hos en vis del.

Ellers også er problemet at man rent kognitivt arbejder med en helt anden tidshorisont/et helt andet tidsperspektiv som 18-årig end man gør som "voksen". Det synes jeg er noget der generelt bliver glemt blandt store dele af de "voksne" danskere. Det er altså noget andet at blive stillet livet de næste par år med COVID-19 i udsigt som 20-årig end det er som 35-årig.

Et ikonisk eksempel er den stakkels amerikanske teenager der meget tidligt efter udbruddet blev interviewet af amerikansk TV mens han var (stiv!) på spring break. Her forklarede den unge mand som en central del af sit forsvar at turen havde været planlagt i 2 måneder. "2 måneder" sagde han med største alvor i stemmen og et sæt øjne der signalerede til journalisten: "Er du klar over hvor langt tid 2 måneder er!".

2 måneder for ham er en evighed, og det er det også for en kæmpe stor del af hans jævnaldrende (for selvfølgelig er der undtagelser). Derfor er det både for let og for tyndt at skyde efter de unge og kalde dem dumme og ligeglade når de trodser retningslinjerne.

Det er jo også os, der har pålagt dem en dyb følelse af undergang.

Når det nu åbenbart er sådan, at behovsudskydelse og selvopofrelse er en neurologisk umulighed for mennesker under 29, kan man undre sig lidt over, hvordan det lykkedes at udkæmpe 2 verdenskrige i det 20. århundrede.

Kaffe

Times change. Heldigvis.

Hitler ville også have det sværere i 2020.

Okay.