Husk på, at en stor del af kritikken ift. WHO og corona går på, at det tog WHO lidt over en måned at handle og alaramere verdenssamfundet - da de skulle undersøge de kinesiske tilfælde grundigt (efter Kina selv havde nølet i over en måneds tid.
Denne forsinkelse kan have medført, at et lokalt sygdomsudbrud udviklede sig til en global pandemi.
Kritikken er meget berettiget ift. regerings ageren i dette tilfælde - men vi har også den luksus, at kunne se retrospektivt på det - med tid ved vores side.
Regeringen har jo panikket, fordi de kunne se, at de mindre tiltag med at slå besætninger ned på enkelte farme ikke virket - men at sygdommen blev ved med at sprede sig. Vi har ikke set al dokumentation og kender ikke til hele den viden, som regeringen har fået fra sundhedsmyndighederne, når slår så hårdt ned på bremsen (denne skal i givet fald fremlægges).
Bedømt på SSIs kommunikation og generelle fremfærd kan vi jo konkludere, at de ikke har super meget styr på tingene, væver - og begår en række fejl, desværre (hov, ingen cluster 5 på Sjælland alligevel). Jeg tænker, at man med rette også kan kritisere sundhedsmyndigheder, der bare ikke er forberedt og klædt på til denne situation.
Vores eksport ville være berørt uanset, hvad regeringen havde gjort, vurderer jeg - da vi jo har haft en virusmutation på vores jord.
Den manglende lovhjemmel er problematisk - men igen, jeg ved ikke på hvilken baggrund, at regeringen vurderede, at toget skulle køre, inden der var lagt skinner.