Snak

Til dem, der mener, at det hele er en stor overdrivelse må jeg henvise til dette citat:

"The greatest shortcoming of the human race is our inability to understand the exponential function." - Albert Allen Bartlett, professor i fysik ved Colorado Universitet.

Desuden kan de passende læse lidt op på begrebet inkubationstid.

Hvis myndighederne havde ventet en uge med alt det her, ville det blive rent kaos på sygehusgangene. Det kan forhåbentlig undgås nu, så det ikke ender som i Italien.

Sundhedsstyrelsen: Selv i skrækscenariet vil Danmark have respiratorer nok til at behandle kritisk syge coronapatienter - https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7702739/Selv-i-skr%C3%A6kscenariet-vil-Danmark-have-respiratorer-nok-til-at-behandle-kritisk-syge-coronapatienter

Nu skal vi huske at trække vejret - som jeg ser det, balancerer vi i øjeblikket på en knivsæg.
Pensioner/boligmarked/aktiemarked/arbejdspladser etc. vs. redde livet på så mange svækkede ældre som muligt.
Det er naturligvis vanskeligt - men hvis vi ikke passer alvorligt på, så havner vi i den kedelige situation, at operationen lykkedes, men patienten døde.

Yes, det er en fin balancegang.

Men der er nok ingen tvivl om, at "skrækscenariet" som beskrevet der, ikke er det reelle skrækscenarie.

Jeg tænker godt nok også lidt kynisk her. Man kan sgu ikke bare lukke ned for erhvervslivet i månedsvis, men det er fandeme svært. Etisk er det ikke korrekt at give dolken til dem, som ikke vil kunne finde plads til behandling, men en mulig recession vil sateme også ødelægge levestandarden her i landet.

Etisk er det ikke korrekt at give dolken til dem, som ikke vil kunne finde plads til behandling, men en mulig recession vil sateme også ødelægge levestandarden her i landet

Hvad er dilemmaet her?

Hvor længe vil du lukke landet af kontra hvor langt vil du gå for at stoppe spredningen af virussen. Som jeg ser det, så gør man det rigtig nu, men den ene muligheder støtter ikke ligefrem den anden. Slutresultatet kan blive grimt.

Okay. Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du skriver.

Landet er vel lukket af indtil især Italien, Østrig, Storbritannien og Tyskland har situationen under kontrol. Der kan sagtens gøres en masse fra regeringen herhjemme, men det bliver hurtigt lidt ligegyldigt hvis der bliver ved med at vælte nye smittekilder ind i landet.

Lande som Sydkorea, Kina og Japan begynder heldigvis at opleve et fald i antal smittede pr. dag. De har dog også taget helt andre metoder i brug end vi har set herhjemme. Jeg er selv lige kommet hjem fra en lille måned i det kinesiske, og fik de første par uger af Coronapanikken med dernede fra. Helt anden kontrol og indsats end herhjemme. Temperaturscreeninger overalt; i metroer, supermarkeder, hoteller, kontorer. Store varmekameraer opsat forskellige steder (især i metroen). Folk i aggressiv karantæne. Lukkede skoler, arnbejdspladser, restauranter, butikker osv.

I den forbindelse har det europæiske og amerikanske svar været noget mildt. Jeg tror især amerikanerne kommer til at bøde. Estimater derovre fra giver ikke ligefrem grund til optimisme. Reelt set tror jeg at det ville ramme erhverslivet hårdere hvis ikke der blev reageret. Og når det er et spørgsmål om global sundhedsrisici, så kommer tab af profit, i min optik, i 7. række. Hvis det endelig er, så kan man altid kompensere efterfølgende - som amerikanerne jo allerede nu snakker om.

Det er lidt som om folk tror at det ikke ville have haft økonomiske konsekvenser hvis vi bare havde ladet stå til. Det må siges at være en af de større kollektive hjerneblødninger i nyere tid.

Men en frit hærgende vira ville vi se en drastisk stigende kurve, der potentielt ville kunne sygelægge en betydelig del af arbejdsstyrken, udover at det ville ligge sundhedssystemet ned, hvilket igen ville påvirke virksomheder både fordi de så måtte køre på nedsat kapacitet, men også fordi selvsamme syge i en periode vil stå af forbrugsfesten. Oveni er det indiskutabelt at turister vil blive væk under et sådan scenario, som igen vil have de samme graverende økonomiske konsekvenser for restauration, hotel og underholdningsbranchen. Oveni risikere man at ende som Italien, hvilket vil give nogle omend endnu være økonomiske problemer fordi samfundet smelter helt sammen.

Der er ingen vej uden om at en så smittende sygdom ville have enorme effekt på økonomien. Det er dog svært at sige hvilken model der på sigt føre til den værste, det vil tiden vise.

Ahva? Landet er vel først og fremmest lukket af, fordi vi har smittede her i landet. Det er lige så meget for også at beskytte Tyskland f.eks. Mobilitet i dette tilfælde er vores værste fjende.

Jeg synes, at det er ret simpelt. Jo, vi har en enorm udfordring med at stoppe smitten, men giver det ikke sig selv, at det ikke lige just er positivt for økonomien, at vi lukker for alt salg i 2 uger? Og om 2 uger hvordan ser det så ud? Taler vi måneder?

Desværre er denne situation ikke bygget op omkring, at man kun kan fokusere på en faktor og så gemme andre faktorer langt væk. Økonomien er den største driver for, at dette samfund kan køre rundt og lige nu er man i gang med at sætte begrænsninger op for erhvervslivet for at stoppe spredningen af virussen. Det er sikkert det rigtige at gøre, men vi bliver sgu også nødt til at tænke i scenarier, hvor økonomien kan løbe løbsk. Jeg savner derfor et svar fra regeringen ( hvis det ikke allerede er kommet) om, hvor længe erhvervslivet kan æde disse restriktioner. Jeg ved godt, at Danmark ikke er i totalt lockdown som i Østrig, men det kan da blive en mulighed i nær fremtid.

Kina har jo forceret en masse mennesker i karantæne, og det vil trods alt være en større process herhjemme. Endvidere har Kina også langt større erfaring med at modarbejde spredningen af en virus. På positiv siden kan vi lære af Corona-virussen og så tage de nødvendige foranstaltninger tidligere næste gang.

Men uden tvivl et dilemma herfra. Og det kan meget vel være et prisoner´s dilemma.

Jeg tror ikke vi får en større cost/benefit diskussion herhjemme post corona.
Den er selvfølgelig relevant.
Vi har lægemidler der koster spidsen af en jetjager gange X som kan forlænge patienters liv men vi har som samfund besluttet at vi laver en benhård prioritering.
Det er der ingen debat om.


Når det potentielt kan ramme en selv er det bare helt andre mekanismer. Det er sgu nok de samme der nu hylder regeringen der brokker sig over afspærringer når der er Copenhagen Ironman eller hvad har vi.