Snak

Var dit spørgsmål ikke hvor længe der ville være lukket af? Hvis situationen i Tyskland ender med at være som Italien, eller Italien fortsætter med at være som nu, så åbner vi ikke grænsen til Tyskland, fordi vi selv har nogenlunde styr på situationen. Så inviterer vi den bare ind til runde to.

Selvfølgelig rammer det da nogle virksomheder og individer uhensigtsmæssigt. Sådan er det gerne med undtagelsestilstande.
Jeg forstår bare stadig ikke dit dilemma. Det virker som om, at du mener vi på et tidspunkt må gøre op med os selv, om vi måske skal sætte dele af demografien i farezonen for økonomiens skyld? Altså at vi bare må leve med at covid-19 er iblandt os, og en række - fortrinsvis ældre - mennesker må forberede sig på, at det nok er sådan det ender.
Eller er det helt urimeligt beskrevet? Zanetti har jo ret, når han skriver, at erhvervslivet jo ville blive ramt uanset.

Kineserne har helt sikkert nogle andre muligheder end vi har. Også fordi jeg blandt de almene kinesere oplevede en reel frygt for at blive smittet (og derigennem kunne smitte forældre, bedsteforældre, onkler, tanter osv), så derfor holdt folk sig også frivilligt indendørs så snart de blev bedt om det. Der var ikke karantæne hvor jeg var, men alligevel helt tomt. En by på størrelse med New York var helt mennesketom, og det var som om indbyggertallet var tættere på det i København end at der skulle bo 20 millioner.
Danskerne er lidt i den anden grøft. Jeg har oplevet en del der nærmest sætter en ære i deres stædighed over, at det er som enhver influenzasæson, og at det ´bare´ er en lille lungebetændelse.
Jeg gruer for den dag, hvor vi får en virus med dødelighed som MERS og smittefare som Covid-19.

Omkostningen for små og mellemstore virksomheder først og globale virksomheder senere kan ende med at blive kæmpe stor. Vi har et kæmpe (globalt) supply chain problem, når landene bliver lukket ned, som først kommer til udtryk på bundlinjen senere. Dertil er alle virksomheder, der er tungt gearet, i mulige problemer, hvilket kan give endnu en financiel krise, når cash flowet ændres som følge af supply chain stoppet, hvilket bankerne ikke har råd/mulighed for at låne til dem med de enorme værdier, der er tabt i aktier.

Jeg tror, at to uger er til at leve med. Måske også en måned. Men så begynder de økonomiske udfordringer for alvor.

Når det så er sagt, bliver det nok ikke så slemt for Danmark. Regeringen har råd til støtte pakker.

EDIT: Jeg mener i øvrigt, at regeringens håndtering er passende.

Nej, jeg tænker på erhvervslivet, som bliver mere og mere begrænset af, at man lukker forretninger ned.

Hvis økonomien ryger i farezonen, så kan man omvendt også vinke farvel til at kunne investere i midler til at kunne forbygge virussen bedre. Der er klart brug for et cash flow, og der er klart brug offentlige investeringer. Dette her rammer alle. Vi taler om en mulig recession, så vi taler altså ikke om "nogle".

Det er klart, at lige nu er fokus klart på at få vendt kurven, så antallet af smittede ikke løber løbsk. Det er jeg helt med på, og Danmark vil nok kunne have gode muligheder for at kunne støtte op om erhvervslivet, men det er ikke nok i en global økonomi.

Mit ønske er derfor, at man fra politisk side snart kommer med et udspil, som kan sikre et begrænset flow i vores supply chain uden, at det kommer til at gå udover forebyggelsen af spredningen. Om det kan lade sig gøre, det aner jeg virkelig ikke.

Jeg gruer for den dag, hvor vi får en virus med dødelighed som MERS og smittefare som Covid-19.

Forståeligt, men heldigvis er det ikke sådan, vira fungerer.

Lad os nu bare lytte til eksperter. Og ikke FB, influencers og andet BS.

Så rider vi også denne storm af.

Er det mig, du svarer @Redondo69?

Økonomien er i farezonen. Det er derfor, man solgte alle sine aktier, da virussen begyndte at sprede sig i Italien. Man kalder det et negativt chok i makroøkonomi. Og ja, det kan potentielt ramme alle. Det er der vel ingen, der har sagt noget imod?

Jeg er med på, at vi i Danmark ikke kan gøre så meget ved den globale supply chain, og at vi som lille åben økonomi er meget afhængige af eksportflow og andre lande. Men regeringen kan stadig sørge for, at borgerne taber mindst muligt. Enten fx gennem støttepakker til erhvervslivet og/eller øgede fradrag.

Udspillet er, at man prøver at håndtere mængden af smittede i en to-ugers periode. Det bliver nok udvidet til en måned. Og forhåbentligt globalt. Herefter håber man, at der er kommet ro på det i Europa. Hvis ikke skal regenringen sende første hjælpepakke ud. Hvis alle lande gør noget tilsvarende, kan vi komme igennem det hurtigere end langsommere. Hvis England, Rusland og USA ikke gider gøre deres, skal landene holdes lukket længere tid. Og så bliver det noget rod, for der er rigtigt mange lande, der ikke har råd til støttepakker. Jeg savner global ledelse. Både fra organisationer som WHO og fra de ´store´ og indflydelsesrige lande. Trump og Boris har været en skandale, og jeg kan ikke mindes, hvad Putin har sagt.

Vi kommer til at se en global recession. Det bliver svært andet. Men forhåbentligt varer den kun to kvartaler. Efteråret bliver rigigt spændende. Det samme gør den næste måned (dog mest for hvor aktierne ender).

Alt dette er kun den økonomiske del. Den menneskelige er noget andet. Jeg anbefaler som så mange andre at følge lægernes råd.

@Tobi: Er der en modsætning mellem smittefare og dødelighed? Jeg er ikke selv i faget.

Hvis folk skynder sig at dø, holder de op med at smitte.

Søren Brostrøm skal fandme have kredit for at bære den godt, sådan hele corona-virussen, på sine skuldre.

Selvom det var lidt sådan 5 stages of grief, i starten.

Det må man sige, han holder hovedet koldt og fremlægger fakta på en effektiv og sober måde.