Redigeretlør 23. jan 2021
I dag for et år siden begyndte jeg at bære mundbind. Jeg bor og lever 800 kilometer nord for Wuhan, i Beijing. Siden udbruddet blev annonceret for 368 dage siden har covid-19 været en uafvendelig del af min tilværelse.
Det er mindblowing at læse denne tråd.
I april 2020 var vi nogenlunde på den anden side og jeg har ikke oplevet nogen som helst form for indskrækninger i mit daglige virke gennem de 9 måneder, der er gået, ud over vanskeligheder med at rejse ind og ud af Kina. Beijing - 22 millioner indbyggere - har haft cirka 1000 smittetilfælde og færre end 20 døde i de nøjagtigt 365 dage, der er gået, siden Wuhan meldte om en ny, ukrontrolabel virus.
Min virksomheds resultat for 2020 er +/- 80% af 2019. Vi spiser ude, mit personale rejser rundt i hele landet (3000 x 3500 km på x/y aksen) og jeg kan dårligt få lov til at komme ind på spillesteder, fordi de er propfulde.
Jeg har endnu ikke hørt én eneste brokke sig over at tilværelsen er blevet en smule mere besværlig.
På intet tidspunkt har nogle af os ment, at vi vidste bedre end det, der fra videnskabeligt hold er blevet meldt ud. Mundbind, afstand og respekt for de svageste er og har været key-words. Det er derfor Kina er på den anden side - nu.