Snak

@Mads

Det er formodningen, og det handler vel om at ankomme til det tidspunkt i bedste stand, så den stigning der vil komme starter fra et, relativt, lavt udgangspunkt. For lukker man op til et niveau der med "normal" corona vil give et kontakttal på 1,1, så vil B117 gøre det til en ond omgang, og sikkert lukke DK ned igen efter nogle uger (Afhængigt af hvornår man åbnede og hvordan smitten var på det tidspunkt).

Derfor bliver der næppe taget store beslutninger før vi er tæt på 28/2, men forventer da nogle genåbninger. Et udgangspunkt med 500 dagligt smittede og et kontakttal på 1,6 (1,1 x 1,47) ville være en katastrofe og smadre sygehusene på få uger (3-4).

Og på begrebet eksponentiel vækst.

Selvom jeg er sproglig student, så kender jeg skam godt begrebet. Men når man på eller anden måde, har fået opfattelsen af at udviklingen hed (i cirkatal): 13% - 23 % - 29 %. Så vil jeg vove at vifte med min sproglige studenterhat og sige, at de tal i hvert fald ikke er eksponentielt stigende - det er bare ikke skide brugbart, når jeg åbenbart har fat i de forkerte tal ;)

Men ja - der er sgu flere ting i det her corona, jeg nok burde få læst op på. Jeg må indrømme, at jeg blevet ganske træt af at høre om det, og følge med i det.

D.B.R. ©

Jamen hvilke dele af det offentlige er det så du mener man kan sende hjem uden løn så?

Eller det var måske ikke det du mente, da du skrev at det ikke kun var det private der skulle betale.

Jeg skrev ikke at de offentligt ansatte skulle sendes hjem uden løn, men at Mette må finansiere de privates tab.

Alle tab ligger jo i den private sektor.

@ Hausser

Altså endnu flere milliarder oveni alle de hjælpepakker mv. der allerede nu er spyttet ud i samfundet.

De må hellere finde flere pengetræer så.

Jeg skrev ikke at de offentligt ansatte skulle sendes hjem uden løn, men at Mette må finansiere de privates tab.

Alle tab ligger jo i den private sektor.

Vil du så foreslå skattestigninger el. øget gældsætning?

D.B.R. © FCN

Ingen kvaler, Mette betaler. Vi har jo allerede erfaret at vi nok skal vækste os af de finansielle problemer..

536 milliarder har nedlukningen kostet. Jeg ved sgu godt, hvem der er min fjende.

@Mads

Lidt andet billede i dag. Med 39% sekventeret for uge 5, er det kun 26.2% der er med B117. Stadig med manglende data selvfølgelig.

De regionale forskelle er dog ret store indtil videre.. Fra 5.8% i Nordjylland til 38% i Region Sjælland. Det udligner sig nok lidt i løbet af ugen

Nu har jeg set 536 milliarder herinde nogle gange, og jeg kan umiddelbart finde to ting det kan relatere til. Ingen af dem er dog ´det nedlukningen har kostet".

Det ene er en CBS-professor der har fået regnet sig frem til at hele sundhedskrisen kan ende med at koste mindst 536 milliarder kroner. Det står der et medie jeg aldrig har hørt om, med link til Børsen, og da jeg ikke har abonnement til Børsen, kan jeg ikke læse hvad det er han har fået regnet sig frem til. På Finans.dk var der heller ikke noget held, der står også bare at han tidligere havde regnet sig frem til at krisen ville koste 336 milliarder, men nu lagde han så 200 milliarder oveni på grund af andenbølgen.

Her er det dog vigtigt at understrege at det er hele krisen, og altså ikke specifikt nedlukningen. Vi kan se rundt omkring i verden at sundhedskrisen har kostet stort på økonomien, også før nedlukninger, og efter nedlukninger.

Den anden jeg kan finde er at statsgælden ved udgangen af 2020 var steget til 536 milliarder. Det er en voldsom stigning, og set i forhold til BNP den største siden 2013, men det er til gengæld langt fra at være noget vi skal frygte. Den danske økonomi er enormt stærk, og selv med den nuværende nedlukning hvor langt den måtte række ind i 2021, så står dansk statsøkonomi ikke på skrænten, klar til at styrte i grus.

Hvis der er nogen der ligger inde med ham Jeppe Rangvids beregninger, uden jeg skal have et abonnement et sted, vil jeg rigtig gerne læse dem. Han slår mig som en klog mand, så det er altid interessant at læse hvad han har at sige.

@JensMoch

Børsen omtaler kun Jesper Rangvids analyser. Vil du have dem i hele deres udgave kan du se dem her: http://blog.rangvid.com/

Jeg smider her en mindre del af den første artikel fra Børsen indeholdende en kritik af den første beregning:

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, der er professor ved Vive, er mere direkte i sin kritik:

“Jeg mener ikke, at man kan gøre det på den måde, for at sige det som det er,” siger han.

71 mia. kr. er værdien af det samlede antal forventede døde danskere med coronavirus
Ud over antagelsen om, hvor mange danskere der kommer til at dø i de næste måneder, mener han især, at det er problematisk, at udregningen ikke tager højde for, at der er en stor overvægt at danskere i plejehjemsalderen blandt de døde. Selvom Rangvid kun tager 70 pct. af værdien af et statistisk liv på 34 mio. kr., overdriver det ifølge Kjellberg stadig effekten markant.

“Det mener jeg er bimlende forkert,” siger han.

Jakob Kjellberg mener, at det grundlæggende er alt for tidligt at begynde at sætte tal på de sundhedsmæssige konsekvenser af coronakrisen, mens vi stadig er midt i den: Vi ved ikke, hvor længe den kommer til at vare, hvor mange flere der kommer til at dø, eller hvad senfølgerne bliver.

Det giver et groft skøn på de samfundsøkonomiske omkostninger
Michael Svarer, økonomiprofessor, Aarhus Universitet
Jesper Rangvid medgiver, at hans bud på regningen for tabte menneskeliv formentlig er større, end den i sidste ende viser sig at være.

“Jeg synes også, at det virker voldsomt,” siger han om antagelsen om, at 25 danskere om ugen langt ind i 2021 fortsat vil dø af coronavirus. Men, påpeger han, det er den samme antagelse, som Cutler og Summers har brugt.

Rangvid erkender også, at det ville være mere præcist at tage højde for, hvor gamle de danskere, der er døde af coronavirus, har været, før man udregner den statistiske værdi af deres liv. Det vil dog ikke ændre markant ved den samlede udregning, vurderer han.

Samlet set er de 71 mia. kr., som er værdien af de tabte liv, formentlig et “overkantsskøn, og det mest sandsynlige er, at det bliver lidt lavere,” siger Jesper Rangvid.

Et interessant tal jeg ser i ovenstående er de 71 mia. som er værdien af de tabte liv. Hvis man nu forestiller sig at man havde benyttet en tilgang som den svenske der har resulteret i 5,5 gange så mange døde pr. 100.000 indbyggere som i Danmark, så kan man altså gange tallet med 5,5 og kommer så frem til, at den svenske tilgang ville have været 321,75 mia dyrere såfremt man havde haft en tilgang magen til den danske (71,5 x 5,5 - 71,5). Dette er vel og mærke uden effekterne af 2. bølgen. Man kan på baggrunden af ovenstående link lave en tilsvarende beregning inkl. 2. bølgen.