Artiklen i Weekendavisen som Hausser henviser er en rodet artikel, som laver nogle grove fejlslutninger. Tallene som artiklen refererer til, tyder egentligt på det stik modsatte af, hvad den konkluderer.
Når antallet af kræftdiagnoser i Storbritannien faldt med 90% i foråret, kan man jo isoleret ikke vide, om det skyldtes nedlukningen i Storbritannien eller pandamien og overbelastningen af sundhedssektoren med Covid-patienter.
Men i artiklen nævnes det jo samtidigt , at antallet af af kræftdiagnoser i Danmark i foråret kun faldt med 30% i forhold til det normale - altså langt mindre end i Storbritannien. Det tyder jo ret entydigt på, at det primært var den mere udbredte smitte og belastningen af sundhedssektoren, som gør at mange kræftpatienter ikke får stillet diagnosen i Storbritannien.
Det understøttes også af statistikken for overdødelighed. Danmark har i det seneste år haft en overdødelighed på et par procent. I Storbritannien er den næsten 25%.
Så statistikken peger ret entydigt på, at der en kæmpe gevinst i menneskeliv ved at kontrollere Covid. Ikke bare er risikoen for at dø af Covid lavere.Risikoen for at dø andre årsager som eksempelvis kræft,er formentlig også lavere, hvis smitten er lav. Nedlukninger som reducerer smitten, ser derfor også ud til at reducere risikoen for at dø af kræft.