Snak

Min far var frisør fra han gik ud af 7. klasse og til han døde, så det er ikke fordi jeg ikke har sympati for folk i branchen. Selvfølgelig ER det synd for frisørerne. Og det ER en god historie - netop fordi alle kender en frisør, det er synd for. Alle kan sætte ansigt på en lidende frisør, og de fleste kan endda godt lide deres frisør.

Men det er da også synd for alle de andre, der er ved at gå konkurs? At pille frisører ud som en særlig gruppe, der skal regnes på, virker til voldsomt at overvurdere deres betydning for samfundet.

Hausser, jeg kan se du må have det svært, når nu du gerne VIL barnepigestaten, der tager sig af dig og dine børn. Udefra ligner det et spøjst dilemma, hvor du gerne vil have personlig frihed til at sige "fuck corona", men samtidig gerne vil udlicitere ansvaret for dit og dine børns liv?

Desværre er vi ikke der, hvor kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for at dine børn bliver motioneret - kun at de modtager undervisning i skolealderen. Du er nok nødt til at stemme på Enhedslisten og håbe på at ramme nogen til venstre for partilinjen.

Held og lykke med det.

morsor

rolig ligegyldighed der udvises her i tråden i forhold til selvstændige. Desværre matcher den regeringen ret godt.

Det handler vist mest om folks politiske ståsted, så pyt med om det dem der skal betale gildet i den sidste ende.

Lad os selv hvad der sker når Mette finder ud af at man ikke kan pille fjer af en skaldet høne og gæld alligevel ikke er helt ligegyldigt og de enorme corona-omkostninger også kommer til at ramme den offentlige sektor i form af besparelser.

Frisør er jo blot et eksempel på en branche hvor hygiejne er fremtrædende - men end ikke den vil regeringen regne på.

Det er rimelig vildt at udbede sig ´samfundssind´ af folk man decideret udsulter med byzantinske ´hjælpepakker´ som man klapper sig selv på skuldrene af.

Men det er fint at der nu er en synlig opposition.

GammelBitterMand

Hausser, jeg kan se du må have det svært, når nu du gerne VIL barnepigestaten, der tager sig af dig og dine børn. Udefra ligner det et spøjst dilemma, hvor du gerne vil have personlig frihed til at sige "fuck corona", men samtidig gerne vil udlicitere ansvaret for dit og dine børns liv?

Du forstår vist ikke hvad frihed betyder, men kan så godt fornemme at det ikke heller er så vigtigt for dig.

Der er ikke nogen tvivl om, at regeringen med det oplæg, der blev rundsendt til partierne mandag, har lagt et diktat foran alle Folketingets partier. Her er, hvad vi har regnet på. Her er, hvad er er plads til. Take it or leave it.
Denne take-it-or-leave-it-tilgang har støttepartierne åbenbart ikke nogen problemer med. Men hvis man ved bare lidt om politik, er det klart, at dersom man gerne vil have et samarbejdende folkestyre, så lægger man ikke et diktat foran de øvrige partier, uden så meget som en enkelt knap, der kan drejes på. Sådan fungerer systemet simpelthen ikke.

Angående Mette F´s... "interessante" ledelsesstil har Henrik Dahl formuleret meget udmærket, hvorfor den er at betragte som ganske problematisk.

Selvfølgelig ER det synd for frisørerne. Og det ER en god historie - netop fordi alle kender en frisør, det er synd for. Alle kan sætte ansigt på en lidende frisør, og de fleste kan endda godt lide deres frisør.

Men det er da også synd for alle de andre, der er ved at gå konkurs?

Frisørerne er jo åbenlyst valg kommunikativt ligesom "Arne" blev valgt for at sætte ansigt på noget. Men det dækker jo over en masse andre erhverv der også er ramt og som jeg for at par sider siden fik forklaret var ligegyldige da "man jo ikke kan regne på alt".
Så IMO er der da masser af ting man burde regne på (lut mig om ikke også en del af de udregninger ligger i skuffen et eller andet sted). Men det er ikke en del af den pakke regeringen præsenterer som gennemregnet, sikkert og det eneste vi kan forholde os til.
Jeg er enig med dem der mener at vores opposition er historisk kaotisk pt. Det bare sagen uvedkommende.

Nåh, okay, frisører er bare et EKSEMPEL på noget, man gerne ville have regnet på. Hvad må man så blande det sammen med, når man regner? Tatovører, massører osv.? For det er vel evident at man ikke kan regne på alle mulige scenarier?

Man har i øvrigt heller ikke regnet på storcentre, barer, værtshuse, natklubber, biografer eller for den sags skyld at sende alle de offentligt ansatte tilbage på kontorerne. Jeg påpeger bare det "kommunikativt opportune" i at udpege frisørerne som staklerne.

(lut mig om ikke også en del af de udregninger ligger i skuffen et eller andet sted)

Hvordan forventer du at en samtalepartner skal forholde sig konstruktivt til det?

Jeg synes godt at man kunne have regnet på at have alle frisører åbent i en uge, så alle lige kunne nå ind og blive studset - og SÅ lukke dem ned igen.