Snak

Du forestiller dig, ligesom ham, at alt hvad han hver eneste dag indtager hviler på velovervejede beslutninger? Han havde lige nøjagtig lyst til 50cl cola og ikke 40, det havde intet med tilgængeligheden at gøre - 50cl afspejlede helt tilfældigt lige præcis den mængde han nu synes der skulle til for at opretholde den livsstil han nyder så meget.

Jeg kan med en vis stolthed i stemmen (når det nu gælder dig) fortælle, at jeg ALDRIG drikker en 500ml Cola som jeg har købt. Jeg har forhandlet gratis sodavand hjem i min kontrakt, og jeg drikker imellem 1 og 2 liter om dagen. Det er både cola, pepsi max, fanta og danskvand afhængig af hvad jeg har lyst til. Af og til har jeg to stående ved siden af hinanden så jeg kan sippe lidt til hvad jeg har lyst til, og når jeg ikke gider have mere, eller jeg kører hjem så hælder jeg resten ud. Så det er et lykkeligt sammentræf hvis mit indtag passer med indholdet i en flaske ganget med x.

Jeg køber nærmest aldrig de ting som jeg ser i reklamerne. Jeg har et pjattet forbrug af kager. Ikke én slags, men det jeg lige har lyst til. Og selvom der er 3 for x pris, så kan jeg godt finde på at købe 5 fordi jeg er badass. Eller 1 hvis jeg ikke har lyst til mere end det.

Jeg har ikke adgang til flow TV så jeg ser praktisk talt aldrig reklamer, og jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst hørte om en "usund reklame" i Radio 100, som jeg hører til og fra job.

Min lokale pizzapusher har jeg aldrig fået reklamer for - jeg bor heller ikke i Kbh så jeg bliver punket af Dominos. De pizzariaer der lever i Silkeborg reklamerer ikke (ikke til mig i hvert fald). Jeg bliver ALDRIG fristet af en hotdog eller en kop kakao når jeg kører forbi et skilt hvor det er på tilbud.

Du må tro det eller ej (jeg kender godt svaret). Jeg er MEGET lidt påvirkelig af reklamer. Faktisk har jeg det ofte sådan, at hvis jeg ser en reklame for et produkt, så køber jeg det i overhovedet ikke. Fordi jeg hader reklamer. Jeg er på mange måder en trodsig lille satan som opfører mig lidt ejendommeligt. Men jeg er ikke den eneste. Og jeg kan godt selv lægge to og to sammen, og regne ud ca. hvor meget jeg skal holde igen for ikke at blive større end jeg synes er OK. Heldigvis har min mave nogenlunde samme holdning, så når jeg får tyndskid, så er jeg som regel også mæt.

Jeg er med på at du stædigt holder fast i at du er helt og aldeles upåvirket af alle de mekanismer alle andre i en eller anden grad påvirkes af. Det er som sagt ganske forunderligt.
Det lader i øvrigt til at du forstår det som at jeg ikke vil anerkende at du er helt fint tilfreds med at være overvægtig, det er fuldstændig misforstået og ikke noget jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for. Men at du derimod som den eneste i den vestlige verden slet ikke skulle være påvirket i nogen som helst grad mod den overvægt af andet end af din selvvalgte livsstil, synes jeg lyder lidt for utroligt til at være sandt.

Du kan ikke argumentere uden at blive personlig?

Hvem er egentligt det virkelige røvhul her?

Den adfærd du ligger for dagen er grinagtig pinlig, og direkte kontraproduktiv i forhold til din agenda.

Alle herinde der deltager i dit raserianfald medgiver at de ydre omstændigheder har stor indflydelse. Det er dig, som nægter at anerkende at folk har et personligt ansvar for deres egen ageren. Er det en argumentation du ser kan blive brugt i andre af livets sammenhænge?

Det er jo komplet latterligt.

Nu begynder du gudhjælpemig også at flæbe - der skal to til tango kammerat.
Du medgiver jo ikke en skid, når du bevidst tager ting ud af kontekst og sætter dem så meget på spidsen af det intet har med virkeligheden at gøre længere. Den konstante betoning af vigtigheden af individets eget ansvar er helt ude af proportioner med den reelle betydning og derfor bliver det en stigmatiserende fortælling. Du ér en del af problemet så længe du deltager i det.

Jeg er med på at du stædigt holder fast i at du er helt og aldeles upåvirket af alle de mekanismer alle andre i en eller anden grad påvirkes af. Det er som sagt ganske forunderligt.

Ja, i stort omfang i hvert fald. Jeg kan da falde i med begge ben, hvis jeg en dag ser at der er to poser Matadormix på tilbud. Så køber jeg måske det i stedet for den pose Godt & Blandet som jeg egentlig havde startet bilen for (Ja, jeg tager bevidst bilen, selvom jeg jo bare kunne cykle hvis jeg gad). Selvfølgelig er man påvirkelig af nogle psykologiske effekter, men du tillægger det en helt urimelig stor vægt. Jeg er jo ikke en zombie der ikke kan regne ud, at 500g slik sandsynligvis gør mig federe end 350g, hvis jeg vel og mærke laver sådan et bytte. Min hånd kan godt køre af sig selv imens jeg ser en god film, men det er immervæk mig selv der har fyldt skålen med den portion jeg mener at ville spise den dag, og hvis jeg ombestemmer mig skal jeg lette røven og hente noget mere. Den del er et aktivt valg, og handler i HØJ grad om selvbestemmelse. De fede mennesker der ikke kan styre sig, og render i pendulfart frem og tilbage for at proppe mere lort i kæften imens de griner over nogen i luksusfælden der er klammere end dem selv, har sikkert flere problemer end bare manglende rygrad - men den er satansparkemig en stor del af årsagen. Ikke de kommercielle markeder. Det er ikke ligesom stoffer, smøger og alkohol hvor nogle bliver draget ind i det fordi det er sejt. Der er intet sejt i at sidde alene foran fjernsynet og spise en hel hindbærroullade.

Det lader i øvrigt til at du forstår det som at jeg ikke vil anerkende at du er helt fint tilfreds med at være overvægtig, det er fuldstændig misforstået og ikke noget jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for.

Ahh. Så synes jeg du skal læse dine indlæg igen. For der er et tydeligt mismatch imellem hvad du prøver at skrive, og så hvad dine fingre rent faktisk taster. Men det er nok Microsofts skyld.

Men at du derimod som den eneste i den vestlige verden slet ikke skulle være påvirket i nogen som helst grad mod den overvægt af andet end af din selvvalgte livsstil, synes jeg lyder lidt for utroligt til at være sandt.

Apropos det der med at læse ting som der ikke står.

Nu begynder du gudhjælpemig også at flæbe - der skal to til tango kammerat.
Du medgiver jo ikke en skid, når du bevidst tager ting ud af kontekst og sætter dem så meget på spidsen af det intet har med virkeligheden at gøre længere. Den konstante betoning af vigtigheden af individets eget ansvar er helt ude af proportioner med den reelle betydning og derfor bliver det en stigmatiserende fortælling. Du ér en del af problemet så længe du deltager i det.

Den eneste der forsimpler emnet og sætter tingene på spidsen er jo dig. Du vil have at fedme pr. definition er en sygdom. Og overvægt har du faktisk også skrevet (men om du har ment det er jo åben for tolkning efterhånden). Dermed smider du alle overvægtige ned i en kasse og stempler dem som "syge". Der er INGEN nuancering i dine indlæg. Alle der mener at det ikke er entydigt korrekt det vrøvl du skriver, er nogle satans svin der ser ned på svage i samfundet. Bum færdig.

Når dagen er omme, er det dig, der har fodret dig selv. Så den konstante betoning af eget ansvar er selvfølgelig enormt relevant. Mig bekendt er der ingen der tvangsfodrer folk, med mindre de er indlagt.

Men jeg medgiver, at for et tykt menneske som dig, er det nemmest at skyde skylden på alle mulige andre.

Skulle vi få tråden tilbage på sporet? Det begynder at blive lidt ubehageligt.

Nej, sotd. Jeg har skrevet at fedme skal anerkendes som en sygdom. Og at overvægtige skal have mulighed for at få en eller anden form for behandling. Mest af alt for at sætte fokus på at det ikke bare er noget, der går væk af sig selv, hvis man ellers bare tager sig sammen. Jeg har faktisk skrevet det en del gange nu,spørg bare Geddar.

Ingen skal sygeliggøres, men at du opfatter det sådan passer vel egentlig meget godt på det jeg skrev med at du måske troede at jeg ikke ville acceptere, at du har det fint med at være overvægtig? Jeg vil netop gerne stigmatiseringen til livs og under det hører også en ret almindelig opfattelse af at overvægtige og fede ikke kan være lykkelige som de er. Det abonnerer jeg som sagt bestemt ikke på.

Men ja, alle der mener at fedme er selvforskyldt har jeg mistænkt for at være nogle røvhuller, der ser ned på fedme i en grad som er fuldstændig absurd at forestille sig at man ville med nogen som helst anden sygdom. Den del har du forstået helt rigtigt.

Jeg så en reklame for tyggegummi, så jeg brugte halvdelen af min løn på tyggegummi. Jeg ejer ikke en fri vilje.

Desuden tygger min tykke mor tyggegummi, så jeg kopierer bare, hvad hun gør. Jeg ejer ikke en fri vilje.

Jeg spiser hvidt brød med smør og nutella, fordi det smager godt, og jeg har lyst til det. Jeg kan jo ikke aftale med mig selv, at jeg kun spiser den slags skodmad een gang om ugen, for jeg ejer ikke en fri vilje.

Al mad er god mad/benzin, selvom min lærer i skolen fortæller mig, at der er forskel på mad. Men jeg ejer ikke en fri vilje og min hjerne, øjne og mave har bare lyst til pizza, chips og is-the. Han siger det er usundt, men det skal han ikke bestemme.