Syntes du 2,5-3 års fængsel lyder proportionalt i dine øjne?
Der er tiltalt efter en paragraf der KAN give op til 2,5 - 3 års fængsel. Det er ikke ensbetydende med at den VIL give 2,5 - 3 års fængsel. Skulle den gøre det ville det være i yderste konsekvens.
Personligt forekommer det mig, lidt underligt at forsøge at anvende coronaskærpelsen på netop denne sag, men det må domstolen jo afgøre om er rigtigt. Med min lægmandsvurdering afviser man nok coronaskærpelsen og pga. det er første gang hun står tiltalt gør man nok dommen betinget - altså noget i stil med et par måneders betinget dom.
Man tager man sigtelsen - altså at hun har udtalt:
»Er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke voldelig måde? Bare lige for at gøre København opmærksom på, at vi er her, Er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort, så lad os smadre det, venner – folkestyret, folket i Folketinget, smadre systemet. Tak skal I have, Fuck systemet. Fuck politiet, fuck det hele, mand.«
Ifølge tiltalen gik hun flere gange forrest i demonstrationen, hvor hun gennem en megafon tilskyndede andre til overfald på de tilstedeværende politifolk med kast af blandt andet sten, fakler, kanonslag, fyrværkeri, cykler og flasker.
18 personer blev anholdt og syv personer blev dagen efter varetægtsfængslet – sigtet for vold mod tjenestemand og grov forstyrrelse af den offentlige orden. Politiet måtte trække stavene. Der blev skudt fyrværkeri efter Politiet og begået hærværk.
På den baggrund har anklagemyndigheden rejst en tiltale for at have anstiftet og tilskyndet til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet. Ligesom hun ifølge tiltalen tilskyndede til grov forstyrrelse af den offentlige orden og var med til at igangsætte demonstrationen med et ønske om, at der skulle øves vold eller trusler om vold "mod personer eller gods".
At være anstifter af en voldelig demonstration, at opfordre til vold at kaste med sten, cykler, kanonslag mod politiet, være med til at styre demonstrationen - det kunne dog godt ligne noget man kunne komme i fængsel for. Det er ikke blot politisk aktivisme.