Wrecking Ball er ikke bare en herlig plade - den er fantastisk! Den lyder forrygende. Men egentlig er den vel ikke country.
Jeg er ikke country-feinschmecker (eller fan) på nogen måde, men jeg kan dog godt lide en del, der lugter (lidt) af træsko og halmballer. Jeg har aldrig dyrket den klassiske country, så min interesse ligger nok primært i den der forkætrede alt-country-ting, der dukkede op i 1990erne/2000erne.
Nogle af mine favoritter:
The Jayhawks - countryrock med rødder i The Band og Byrds. Tomorrow the Green Grass er nogen gange blandt verdens plader (Hollywood Town Hall og Rainy Day Music er næsten lige så blændende) og Blue er en sand evergreen. De vokalharmonier Gary Louris og Mark Olson kan præstere...uha dog!
Her er Blue:
http://youtube.com/watch?v=O9rFR2Jll1I
Og Bad Time:
http://youtube.com/watch?v=7Xp_tIlV47o
Begge er fra Tomorrow the Green Grass.
Gillian Welch - jeg ejer kun Revival og Time (the Revelator), men de er begge fremragende.
Revelator:
http://youtube.com/watch?v=cPsp3sytbX0 - David Rawlings guitarspil på den her er verdensklasse.
Og en ret fin fortolkning af The Bands klassiske The Weight:
http://youtube.com/watch?v=zXf-SuBbJa0
Kathleen Edwards - countryrock et eller andet sted mellem Lucinda Williams og Sheryl Crow. Hun har lavet tre plader, der alle er fortræffelige - den seneste, Asking for Flowers udkom i foråret. Live er hun forrygende og hun skriver herligt bidske tekster, der måske ikke er stor poesi, men ikke mindre interessante af den grund.
I Make the Dough, You Get the Glory:
http://youtube.com/watch?v=1m69S1dfrak (med masser af ishockey-referencer, man kan more sig over, hvis man er til den slags)
In State:
http://youtube.com/watch?v=MHjOPsYhNrM