Snak

Mange hader muligvis Billy Joel og sikkert med rette. Men han har faktisk lavet et pissefedt country/honky tonk-nummer engang nede i 70´erne. På originalen er der violin med, og det er helt utroligt meget federe end saxofon, som i øvrigt burde forbydes uden for jazz, men nummeret rykker stadig:

http://www.youtube.com/watch?v=PtEIFzBqQwc


@Fribytter

Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er sur, men jeg synes sgu, det virker lidt kedeligt. Melodien vil jo ingen steder hen og bliver derfor bare en slags pølse derudad. Teksten er muligvis fin, jeg hørte ikke rigtigt efter.

Tja, kan godt være den ikke benytter sig af store catchy hooks eller andet godt (og det gør den vitterligt ikke) - men jeg er nu solgt ved anden strofe. Synes netop den spinkle melodi aka. ´pølsen derudad´ er nummerets styrke...

Men det er da også noget helt andet end Billy Joel-sangen. Han udfordrer jo nærmest banjoen til en duel med sin up-tempo sang...

Apropos banjo. Godt nok fra en film, men mere vedkommende og mere fascinerende end Joels sang efter min mening:

http://www.youtube.com/watch?v=amIoviF85bE&feature...

Hør Levon Helm: Dirt Farmer. Fantastic stuff!!!!

@Fribytter

Siden du nu er så ihærdig, lyttede jeg lige sangen igennem en gang til, og jeg må sige, den vinder ved nærmere bekendtskab. Den er jo faktisk ganske god.
Når du nu driller mig med Billy Joel-sangen, bliver jeg vel nærmest nødt til lige at indskyde, at jeg ikke kun lytter til crazy up-tempo bluegrass. Et eksempel herpå kommer her:

Gram Parsons: She

http://www.youtube.com/watch?v=LY1m5g4eHVk

@ Kaffe

Hehe...
Det var jo også fra den ene yderlighed til den anden - altså de to sange...

Men Gram Parsons er også en af mine farvoritter.

Edit: har rettet navn.

Så kunne du vel lige starte med at vise manden det minimum af respekt at stave hans navn korrekt. Altså uden ha. Der.

Min fejl - det gik lidt stærkt...

Det fede ved country er, at det i sig selv er for meget, så hvis man laver et nummer der på alle måder er alt, alt for meget, så er det sgu helt i orden.

I anledningen af fredagen et par mainstream klassikere:

Først Games People Play
Mange af de mennesker, der (som mig) købte adskillige Absolute Music-CD´er, og som har fortrudt det lige siden, vil nok kende nummeret. Det figurerer i en eller anden rædsom wannabe-reggae-udgave med Inner Circle (who?) på en af AM-pladerne. Det tragiske er, at det faktisk var et glimrende nummer. Engang.
Joe South:
http://www.youtube.com/watch?v=U6Xi4ZTYt0I

Og John Mogensens klassiker "Ensomhedens gade nr. 9", som vi jo alle elsker og holder af, er som bekendt planket direkte fra Glen Campbells Gentle on my mind. Det er et aldeles suverænt nummer, hvis du spørger mig, men hvorfor skulle du egentlig det?
http://www.youtube.com/watch?v=ToRLCh4m3vA

Og John Denver har jo aldrig været ked af at være for meget. Her er han helt ude på det sentimentale overdrev.
Back home again.
http://www.youtube.com/watch?v=i70E7ta5rq4&feature...

Kornfede Waylon Jennings var til gengæld ægte country-kvalitet. Ikke mindst i samarbejdet med Willie Nelson. Luckenbach Texas er f.eks. et suverænt nummer:
http://www.youtube.com/watch?v=CMZaUwiv96M

Og bag den gennemført åndssvage titel ,Mamas don´t let your babies grow up to be cowboys, gemmer sig endnu en perle!
http://www.youtube.com/watch?v=ZErPrQgQcUU&feature...

Der er jo guf imellem, må man sige. Jeg anede ikke, at Games People Play er en countrysang. Det er virkeligt stenet.

Waylon Jennings giver mig lyst til at ødelægge ting, må jeg dog indrømme - lidt ligesom Merle Haggard.

Nå, men jeg sidder lige og øver mig på denne her sang af Langhorne Slim:

http://www.youtube.com/watch?v=FR6JAQFfd8Y


Hold da kæft, det er fedt!

Et dejligt lille Buck Owens-nummer, I´ve Got A Tiger By The Tail:

http://www.youtube.com/watch?v=KG4VO_cV-7M

En noget sløj guitarsolo, som man uden videre kunne have undværet, men sangen er fin.