Snak

Det er jeg såmænd fuldstændig enig med dig i il pref, og du vil nok også kunne se mig argumentere for samme, hvis vi bladrer tilbage til de sider i denne tråd, der ligger omkring 2007 og et par år frem.

Så er det officielt; kyllingen og Hembo lukker holdet:

http://ekstrabladet.dk/s…5272508.ece

Det kommer jo ikke som et chok, ovenpå den senere tids rygter. Lidt ærgerligt, da det trods alt var underholdende at følge dem. Og selvom Hembo og hans tuderier var irriterende, så vil jeg savne dem. Spørgsmålet er så om holdet blev offer for Worres forhold til Rasmussen? Eller der er mere til historien?

Det er i hvert fald et legendarisk interview, hvor "DCU´s ageren er den eneste grund til vi ser os nødsaget til at lukke".

Ikke ét ord om manglende resultater, ansættelser af mildest talt tvivlsomme personager og gennemført dårlig ledelse.

Jeg kommer slet ikke til at savne den losseplads. Og jeg glæder mig til nyheden når Kaiser.

Jeg er helt på det rene med at Rasmussen blev stukket i ryggen af sine egne, og der generelt har været kørt en art hetz mod ham. Men han er hverken den reelle, værdige eller moralske vinder af Touren i 07´. Jeg skrev hvad jeg skrev for at udstille den gængse fladpandede danske juli-fan.


Med fare for at optræde som en gængs fladpandet juli-fan: Hvorfor er han egentlig ikke den værdige vinder?

Rasmussen har de facto vundet løbet, da han bliver smidt ud. Han har kørt forrygende. Og han bliver trukket ud af løbet på baggrund af påstande og dårlig kommunikation.

Det svarer til, at man havde trukket Froome på baggrund af beskyldninger om doping i 2013. Eller Armstrong for den sags skyld.

Jeg er naturligvis med på, at det retrospektivt har vist sig, at Rasmussen havde forbrudt sig mod reglerne - men det var ikke bevist, da han bliver trukket ud. Det er i mine øjne ligeså uværdigt at fratrække en rytter sejren uden at have beviserne i orden, som det er at snyde sig til sejren i en verden, hvor alle vindere forventeligt snyder.

Og hvis Rasmussen ikke er den værdige og moralske vinder, hvem er så? Contador, som helt sikkert havde snydt på samme niveau, men som alligevel havde tabt touren? Eller Cadel Evans, som aldrig har været fedtet ind i noge som helst?

Ja afskedssalutten lever til fulde op til den stil de har lagt for dagen hidtil. Men jeg kommer sgu til at savne Hembo lidt. Det var f.eks altid god underholdning at læse kommentarer til artiklerne om holdet på feltet.dk.

Hehe, nej, det er sgu heller ikke et hold, jeg kommer til at savne. Hembo vrøvler alt for ofte, og holdet har i den grad manglet resultater herhjemme.
Meldingen om, at de ville køre de andre hold midt over, ramte dem selv som en boomerang.
Den manglende udtagelse til PDR kan man da altid diskutere, men rent sportsligt har holdet ikke leveret de resultater, der udeladelsen til et mordforsøg.

De har selvfølgelig bidraget med masser af fokus på den hjemlige cykelscene, men der har desværre været med tåbeligheder fra Hembo selv.

I stedet skal vi glæde os over CULTs succes, og være glad for at andre danske hold i den grad har dyrket den danske talentmasse.

Det var jo kun et spørgsmål om tid før han alligevel ville få en straf. Måske ville man ikke kunne fratage ham sejren i Touren, grundet manglende positive tests (dette vil dog måske alligevel kunne gøres, da Casani så Rasmussen i Italien FØR Touren), men alle omkring UCI og holdet vidste godt at der lå en karantæne og ventede på manden, og en dertilhørende kæmpeskandale. Så for at undgå endnu en skandale (husk på det var året efter Ulrich og Basso) så trækker holdet (!!) manden ud af løbet. Allerede ugen før han bliver trukket, begynder Casani historien at rulle og det har vel kun de mest tykpandede danske julifans, der ikke kunne se hvor det bar henad (jeg var selv svær at overbevise dengang). Dvs altså sige at sagen og mistanken var meget større allerede inden han blev hevet ud af løbet, end de udokumenterede beskyldninger der kom mod Froome i 2013. Derfor er det ikke det samme. Man kan så sige at Rabobank handlede hyklerisk, og det er jeg enig i, men sammenligningen med Froome holder ikke vand.

Ja, Contador står for mig som en værdig vinder det år, eftersom man ikke kan udsætte noget på hans opførsel (whereabouts) og at han ligesom Rasmussen ikke blev taget i en test. At han højst sandsynligt har været dopet, ændrer ikke på dette, førend han har 1. indrømmet eller 2. en af hans tests fra det år er blevet genanalyseret og der er fundet spor af forbudte stoffer i dem.

Ja, Contador står for mig som en værdig vinder det år, eftersom man ikke kan udsætte noget på hans opførsel (whereabouts) og at han ligesom Rasmussen ikke blev taget i en test. At han højst sandsynligt har været dopet, ændrer ikke på dette, førend han har 1. indrømmet eller 2. en af hans tests fra det år er blevet genanalyseret og der er fundet spor af forbudte stoffer i dem.


Så fordi Contador ikke er blevet taget for noget eller har indrømmet, er han en værdig vinder. Men Rasmussen var ikke en værdig vinder, på trods af at han blev trukket på baggrund af påstande om en opførsel, som teoretisk set også kunne have været afstedkommet på grund af andet en doping.

Bare så jeg forstår din logik, så stoppede Rasmussen altså først med at være en værdig vinder, da han indrømmede, at han havde snydt?

Eller er det tyngden af Casanis udsagn under touren, som gør, at Rasmussen ikke er værdig?

Jeg er med på, at sammenligningen med Froome er ekstrem. Men princippet er det samme - det ville være forrykt, hvis beskyldningerne mod Froome havde vokset sig så store, at han var blevet trukket, og en anden rytter havde vundet - så havde Froome stadig været den værdige vinder. Ligesåvel som at Armstrong - uagtet at han er ekstremt usympatisk - vel også var den værdige vinder af sine tours i lyset af, at de andre snød ligeså meget?

Det du ikke regner med, Eskapist, er at Rasmussen i DCU, UCI, ASO og Rabobanks øjne havde overtrådt whereabouts-reglerne tilstrækkeligt til at han kunne udelukkes.

3 overtrædelser var(og er)at betragte som doping og giver 2 års udelukkelse.

Froome-sammenligningen er ikke bare ekstrem, den er tæt på tåbelig.

Rasmussen dummede sig med sine whereabouts. Han var selvfølgelig også dopet til op over begge ører, men det var han ikke ene om, og det var ikke det, der fældede ham.
Der er ingen tvivl om, at man havde behov for at statuere et eksempel, og Michael Rasmussen var lige præcis så svært at holde af, for andre end danskerne, at han sagtens kunne ofres.

Hvis Rabobank havde villet, så havde de selvfølgelig kunne holde ham i løbet, og det var med statsgaranti ikke sket, hvis det havde været Boogerd, der lå til sejren.

Jeg havde og har stadig ondt af Michael Rasmussen, der blev straffet ekstremt hårdt i betragtning af, at han langt fra var et enestående eksempel.

Problemet er, at straffene er så uensartede og at UCI ved enhver lejlighed fremstår fuldstændig inkonsekvente, og selv har været fedtet i ind i flere af skandalerne. Jeg håber Armstrong på et tidspunkt får held til at bevise, at UCI i den grad spillede med på sangen om den amerikanske helt, og holdt hånden over hans dopingforbrug.

Desuden så trækker Operation Puertos manglende konklusioner stadig sit slimede spor henover ikke bare cykelsporten, men spansk elitesport i det hele taget.

Ved OL i Barcelona i 1992 vandt Spanien et hidtil uset antal medaljer med Fuentes i spidsen for den medicinske stab, og hvis viljen var der til at give Operation Puerto et gennemgribende eftersyn, så bliver det formentligt ikke et kønt syn for de bedste spanske elitesportsudøvere.
Men magtfulde interessenter i den spanske sportstop har effektivt sat en stopper for det. Det ville ellers være fint, hvis de bedste spanske fodbold- og tennisspillere fik et synstjek.