Snak

@Hicks - det er jeg slet ikke i tvivl om, at UCI og særlig ASO har. Det ændrer dog ikke på, at de ikke trakt ham på baggrund af antallet af advarsler. Jeg er sådan set heller ikke i tvivl om, at havde Worre ikke brudt sin tavshedspligt på nationalt TV, havde sagen aldrig udviklet sig under touren - og så havde UCI og ASO ikke haft behov for at presse Rabobank til at trække Rasmussen.

@Preferito - Der er ingen tvivl om, at det har været uklart, hvordan reglementet skulle anvendes og behandlingstiden har nok heller ikke gjort det nemmere. Men det er jo tilsyneladende et vilkår i UCI´s håndtering af dopingsager, senest demonstreret med Kreuziger-sagen.

Hvordan var sagen mod Alex Rasmussen? Var den helt smertefri? Og har der været andre store whereaboauts sager? Jeg husker ikke umiddelbart flere.

Alex er bare et sjuskehoved, hvilket ikke var tilfældet med MR. Det er vel cykelsportens diametrale modsætninger.

Alex har hverken haft evnen eller lysten til at leve som en professionel, og det har kostet en måske lovende karriere.

Bare lige for at være Rasmus Modsat(fordi jeg er en stædig idiot)en sidste gang, Eskapist, så er der ingen grund til at finde sandheden "et sted mellem vores påstande".

Jeg har aldrig sagt man skulle dømme Rasmussen, kun at man kunne, fordi advarslerne fra de respektive instanser kunne tælles sammen. Ligesom min indledende påstand var at der var juridisk grundlag for at UCI kunne have trukket Rasmussen, og det må efterhånden være svært at benægte.

Det er ikke overraskende at UCI ikke iværksatte en disciplinærsag så kort tid inden Touren, og det af flere årsager. Som nævnt flere gange(og som egentligt er hele vores diskussions kerne)var reglerne mudrede og selv topledelsen var i tvivl - Hvilket også i flere omgange fik Pat McQuaid til at levere urigtige oplysninger. Derudover er der hele problemet med behandlingstiden(som du selv rør ved i seneste indlæg), og den "afgørende" advarsel lander på et tidspunkt, hvor UCI formentlig ikke har nået at behandle inden Tour-start - alternativt har man været nervøs for om den "written warning" man ændrede til en "recorded warning" ville holde vand, hvis den blev præsenteret for CAS. Af samme årsag ville man ikke risikere at tabe ansigt, både fordi systemet var så nyt og var blevet promoveret som den helt store redning, men også fordi Operacition Puerto stadig hang som pinligt vasketøj for unionen.

Var det kommet frem at Rasmussen havde udnyttet cykelsportens nye og skinnende redningsværktøj så kort tid efter den skandale, havde UCI været voldsomt i tovene. Derfor var det jo også ekstra belejligt at man fik Rabobank til at tage det indledende skrald, indtil man var sikker på at Rasmussen kunne tildeles karantæne for de 3 advarsler/missede test.

Jeps, Alex Rasmussens sag virker til bare at være ren forglemmelse.

Han havde tidligere(i den rullende periode på 18 måneder)misset 2 test, og missede så en 3. hos HTC, der som konsekvens fyrede ham.

Først blev han faktisk frikendt - på grund af en teknisk fejl fra UCI´s side - men unionen appellerede til CAS og fik medhold. Han fik dog "kun" 18 måneders karantæne, fremfor de 24 han vel reelt burde have fået.

Og det er, nøjagtigt som Kreuziger-sagen som du selv nævner, endnu et eksempel på hvordan UCI deler og anklager til højre og venstre. Det har været helt sort i en meget lang periode.

Men for at komme tilbage på sporet, foreslår jeg en lille kåringsrunde(som vi vist også var et par stykker der deltog i sidste år).

Jeg kan komme på følgende kategorier:
Årets rytter
Årets talent
Årets hold
Årets etapeløb
Årets endagsløb
Årets overraskelse
Edit. Selvfølgelig også årets skuffelse

Kan nogen herinde komme på flere kategorier, så spyt dem endelig ud. Hver nominering/kåring må selvfølgelig gerne være fulgt af en begrundelse.

@Preferito - fair nok, jeg er også selv en stædig idiot.

Jeg indrømmer, at man ifølge reglerne kunne trække Rasmussen. Men i situationen var der ikke grundlag for at gøre det, fordi reglerne var uklare og UCI var for sent ude. Derfor var der ikke egentligt juridisk belæg for at trække ham gennem en kombination af advarslerne. Men det bliver vi aldrig enig om, og det er også fair nok. Det har stadig været godt at få vendt en gammel sag. Og så har jeg definitivt ikke mere at sige om den sag ;-)

Jeg lægger selv for(for jeg gider ikke snakke mere om Michael Rasmussen).

Årets rytter:
Valget står for mig mellem Alejandro Valverde og Alberto Contador. Sidstnævnte får nikket på baggrund af sin suveræne forårssæson og helt utrolige Vuelta. Sejre i Pais Vasco og Tirreno, 2. pladser i Catalunya og Dauphine og generelt dominerende kørsel i alt han har deltaget i.

Årets talent:
Fabio Aru. Intet mindre end fantastisk kørsel i årets Giro, fulgt op af en næsten ligeså god Vuelta. Etapesejren til Montecampione står for mig som en af de absolut smukkeste sejre i år.
Honorable mention: Bling Matthews.

Årets hold:
Tinkoff-Saxo. Etapesejre i alle 3 Grand Tours, en samlet sejr og en top 10-placering. Har i etapeløbene vist en helt absurd bredde, men man kan selvfølgelig anføre at indsatsen i endagsløb trækker ned. Orica GreenEdge, Astana og Giant-Shimano er tæt på i min bog.

Årets etapeløb:
Kan nærmest kun være Vuelta a Espana. Et fantastisk drama med klodens bedste etapeløbsryttere og et løb der havde det hele. Giroen er tæt på, men uden konkurrence til Quintana blev det hele lidt låst. Samme gør sig gældende for Tour de France, hvor Vincenzo Nibali bare var for suveræn på en rute der ellers kunne have givet meget drama.

Årets endagsløb:
Jeg er farvet, men det bliver Liege - Bastogne - Liege. Et fedt løb, der i flere omgange balancerede på kanten. Et af de klareste øjeblikke er for mig, da Peter Weening får placeret Simon Gerrans blandt de 5 forreste og går frem for at køre Caruso ind efterfølgende. Så kommer et endnu vigtigere øjeblik, Dan Martin kører - og ligner, indrømmet, en sikker sejrherre - men styrter i sidste sving. Det giver Gerrans mulighed for at holde legestue med Valverde og Kwiatkowski i spurten.

Årets overraskelse:
Fabio Aru kunne også gøre krav på pladsen her, men vi havde trods alt hørt meldinger fra det italienske - Den nye Nibali er på vej. Alexander Kristoff kunne egentligt også godt gøre sig i kategorien, hvis det skulle være en specifik rytter. Ved en(anden)begivenhed/hændelse, kunne man også have peget på Tony Martins manglende sejr til VM i TT.
Jeg hopper dog på Alberto Contadors sejr i Vueltaen. Det var en overraskelse at Contador i det hele taget blev klar, og der kan næppe have været mange der selv i deres vildeste fantasi havde forestillet sig at han ville kunne køre klassement - Og vinde det. Et på alle måder imponerende comeback.

Årets skuffelse:
Team SKY(og Chris Froome). Intet har fungeret hos Team SKY i år. Dopingbeskyldningerne har stået i kø, de bedste ryttere har konsekvent været hæmmet af sygdom og/eller styrt og ud over Ben Swift og Bradley Wiggins, kan jeg ikke komme i tanke om én på holdet, der har leveret varen i år. På alle måder et katastrofalt år for et så økonomisk stærkt og storsatsende hold.

Årets rytter:
Alberto Contador. Sejren i Vueltaen som højdepunktet, men har bare kørt stærkt i alle de løb, han har deltaget i. Flot sæson.

Årets talent:
Jeg snupper sgu Rafael Majka. Imponerende kørsel i TdF med bjergtrøjen og to etapesejre, samt samlet sejr i Polen Rundt. Desuden solid kørsel i Giroen.

Årets hold:
Her tager jeg hatten af for Giant Shimano, der har perfektioneret deres sprintertog. Det er imponerende, at de hele sæsonen igennem har formået at hive sejre hjem i deres primære metier. Kittel, Degenkolb og Mezgec har været forrygende i denne sæson. Samtidig har Tom Dumoulin bygget på, ligesom Warren Barguil bliver bedre og bedre.
Spændende og afklaret hold, der ofte rammer rigtigt.

Årets etapeløb:
Vueltaen, der leverede en god rute, men først og fremmest det bredeste favoritfelt løbet igennem, samt klart mest spænding.

Årets endagsløb:
VM-landevejsløbet, der bød på glimrende dansk kørsel, og generelt var meget bedre end forventet. De hurtige folk blev sat skakmat i en hektisk finale, og så viste Matti sig endnu engang som en ægte mesterskabsrytter. Samtidig så var favoritterne alle med fremme til sidst, og top ti var virkelig flot.

Årets overraskelse:
Alexander Kristoff; han har bare bygget på, og vist sig som feltets bedste afslutter, når løbene bliver hårde. Sejren i Milano-San Remo blev fulgt op af to sejre TdF, og sejt i Vattenfall. Et overraskende godt år, og en slutplacering som nr 8 på årets World Tour-liste var der nok ikke mange, der havde forudset.

Årets skuffelse:
Trek-Factory; en elendig sæson for et hold med et stort budget, men hvor Cancellara er den eneste, der leverer på absolut højeste niveau. Det er selvfølgelig vanskeligt konsekvent at blive skuffet brd. Schleck, men generelt virker holdet slet ikke som et kollektiv, og står som det ringest fungerende i feltet.

Årets rytter
For mig står den mellem Contador og Nibali. Contador for fremragende kørsel, hvor han desværre blev skadet lige da han skulle toppe. Nibali fordi han, efter at have været dømt i dårlig form, viste form og handlekraft da det var aller vigtigst. Jeg snupper Nibali, fordi han slog til i Touren, og på fornam vis vandt et løn som jeg ikke troede han kunne vinde (selvom der var større favoritter der udgik synes jeg ikke det skam trække fra hans præstation).

Årets talent
Majka - hvis han stadig kan kaldes talent. Fornem præstation i en Tour som han ikke skulle have kørt.

Årets hold
Tinkov-Saxo - solidt i alle de store etapeløb, dejlig opportunistisk kørsel (efter Contador udgik i Touren).

Årets etapeløb
TDF - Froomes og Contadors exit ændrede løbet, men jeg blev grebet alligevel. Meget subjektiv vurdering :-)

Årets endagsløb
VM - uforudsigeligheden ved en rute jeg ikke kendte, kombineret med at holdstrukturen er anderledes end resten af året gjorde det til den største oplevelse for mig.

Årets overraskelse
Wiggos enkeltstart til VM. Jeg troede han havde mistet gejsten.

Årets skuffelse
At Froome og Contador udgik af Touren.

Jeg har tilladt mig også at kåre årets danske talent.

Årets rytter
Contador, for mig at se ikke så meget tvivl. Han beviste allerede i Dauphine at han kan slå Froome opad. Jeg tror heller ikke Nibali havde vundet touren, hvis ikke Contador var udgået. Det står selvfølgelig for egen regning. Men Tirreno, Baskerlandet og Vueltaen på en sæson med andenpladser i Dauphine og Catalonien.

Årets talent
Aru, flotte resultater - har været god til at udnytte når favoritterne har kørt og kigget på hinanden. Det udmøntede sig i en flot Giro og flere etapesejre.

Årets danske talent
Valgren, selvom Magnus Cort også er en mulighed - så har han bare været imponerende stærk. Så etapen i Dunquerke hvor han kører hjem med Chavanel, det så meget rutineret og stærkt ud. Chavanel var dog bare stærkere og tog den næsten fra spids. Senere vinder Valgren PDR og kørte et flot VM. Glæder mig til mere.

Årets hold
CULT, brillerne kan ikke blive mere farvede - men de fleste har allerede skrevet alt der er at opsummere om Tinkoff Saxos sæson. Det er fedt at få et dansk pro-kontinentalhold, specielt med tanke på at TS reelt er på russiske hænder nu. Jeg glæder mig meget til at følge dem næste år og håber de på længere sigt kan præstere som Team Fakta gjorde i sin tid. Det virker til at være et lovende set-up, men der er selvfølgelig meget der skal flaske sig stadigvæk.

Årets etapeløb
Touren, der er ikke andre løb. År efter år er det bare her det fedeste cykling bliver kørt, dramaet, tempoet, kaosset og alle de forskellige dagsordener det indeholder gør det usammenligneligt.

Årets endagsløb
Flandern Rundt, fuldstændigt kaos gennem hele finalen, lige som et endagsløb skal være. Udover den lille gruppe der kom hjem, var det bemærkelsesværdigt at Kristoff formåede at hente tid på de 4 i front, alene. Han havde vundet hvis han var kommet med over den sidste pavé. VM var nu også et ganske godt løb.

Årets overraskelse
Michael Rogers, rygterne om hans død var stærkt overdrevne. Specielt etaperne han tog i Giroen var flotte.

Årets skuffelse(r)
Eurosport, ikke at vise kongeetapen i Dauphine til Finnhaut-Emosson efter at have sendt alle øvrige etaper. Det var ganske enkelt en skandale. UCI deres sagsbehandling og karantæneforløb er stadig alt for langtrukne, der er selvfølgelig mange gråzoner - men der skal snart styr på sagsbehandlingen - alt andet er bare for trættende. På cyklen er Froome klart den største skuffelse, han viste sig at være en humørsyg tøsedreng så snart han fik en anelse modgang. Lidt som en tidlig Evans, jeg håber han kan lære lidt af Cadels udvikling.