Det er ikke så tit, at der bliver skrevet om banecykling herinde, men jeg har i år fulgt banesæsonen mere end jeg plejer (jeg har i hvert fald fulgt danskerne), og jeg derfor lige opsummere, hvordan det er gået indtil videre i sæsonen, hvor der er blevet kørt to world cups (som begge tæller med i OL-kvalen til ´16).
Der satses stort på 4k-holdet, der har som målsætning at køre om medaljer i Rio. Til den første world cup i Mexico stillede man dog ikke med allerstærkeste hold, og det blev til en ikke specielt imponerende, men heller ikke dårlig, sjetteplads. I London havde man dog det stærkest mulige hold med, hvor Quaade, Norman og unge Casper Pedersen var fast bestanddel på holdet, mens Anders Holm og Casper Folsach skiftedes om den sidste plads.
Det blev også til nogle meget hurtige tider, hvor man i semifinalen var mindre end 0,2 sekunder fra at slå briterne (som vandt finalen suverænt), og derved var hurtigere end både New Zealand og Sxhweiz i den anden semifinale. I semifinalen smadrede man schweizerne med mere end 3 sekunder. Quaade og Norman er allerede klasseryttere i denne disciplin, og med den styrke, som Casper Pedersen allerede nu viser (han kørte med hjem hver gang, hvor Norman faktisk røg af i semifinalen), tror jeg han kan nå at blive en profil allerede i ´16. Der mangler blot en rigtig stærk fjerde rytter, hvor pladsen er lidt åben. Folsach har været en del skadet og kan han holde sig skadesfri for fremtiden er han nok den største kandidat til den sidste plads på holdet.
Jeg ved ikke, om Norman har planer om at forsvare sin OL-titel i omnium i Rio, men det tyder på, at det kan blive en udfordring bare at kvalificere sig i det hele taget. Unge Casper Pedersen har taget et kæmpe spring fremad over de sidste to sæsoner og allerede har han nu evnerne til at køre med på højeste niveau. En femteplads blev det til i Mexico og en ottendeplads i London, hvor konkurrencen var en del hårdere. Han er allerede nu en af de mest eksplosive ryttere i feltet, hvilket præstationerne i flyvende omgang viser. Han har også en force i pointløb, og han mangler "bare" at bygge på udholdenheden, hvilket nok kommer med alderen.
På pigesiden viste Amalie Dideriksen også med en fjerdeplads i Mexico og en ottendeplads i London, at hun allerede nu kan kæmpe med om de sjove placeringer på højeste niveau.
Alt i alt må man sige, at det ser lyst ud for dansk cykelsport.