Ingen tvivl om, at Tinkov er en gal mand, men resultaterne har sgu også været ultratynde, når man tager materialet i betragtning. Sagan har, udover sin ene sejr, bidraget med en række nær-ved-og-næsten, og det er isoleret set nogenlunde, men så alligevel ikke, når han er hentet for at vinde mange løb.
Contador vandt en etape i Andalusien, men smed den samlede sejr, og blev sat til vægs i Tirreno.
Ingen af løbene er selvfølgelig hovedmål, men sammenholdt med, at den øvrige del af holdet ikke vinder noget som helst, eller på nogen måde gør sig bemærket, så har det jo været en meget tynd kop te.
Det handler selvfølgelig også, om hvorledes man bygger holdet op. Lige nu er der to store kanoner; Contador og Sagan, og det er de eneste, der for alvor betyder noget. Majka fik chancen i Paris-Nice, men faldt fuldstændig igennem.
Holdet savner, og har gjort det gennem flere sæsoner, flere ryttere, der tager sejre rundt omkring. Man har ingen sprintere, der stikker snuden frem og hiver lidt, man har ingen puncheurs, der hugger til i løbenes afgørende faser etc.
Jeg er dog helt enig i analysen af, at sæsonen for Saxos vedkommende stort set ikke er startet endnu, og man primært har fokus på de store etapeløb.
Men med holdets budget, og løntunge hjælpere som Majka, Basso, Kreuziger og Rogers, så skal der ganske enkelt præsteres bedre. Cykelsport handler om sejre, og her har man indtil videre været miserable.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.