Hvis historien om at Riis – til en årsløn på 1mio€ - sidder og kigger på serier under et cykelløb og ikke fokuserer på sit arbejde, er jeg godt nok målløs. Det er da slemt demotiverende for rytteren, der behøver guidance, men hvad helved tænker de andre sportsdirektører når deres chef har henslængt sig på bagsædet med ipad’en. Det er jo uprofessionalisme, som skriger til himlen! Så ligger jeg ihvertfald en ansøgning ind, for jeg kan da ihvertfald skrige ligeså meget ind i mikrofonen som Manolo Sanz.
Ligesom nogle andre i tråden savner jeg også de danske medier går lidt mere kritisk til værks til Riis, i denne sag. Der bliver skrevet alt for meget om Tinkov og hans exentriske stil, som et hothead, der skifter mening som vi andre skifter underbukser. Der er mere en slags det-er-synd-for-Riis-stemning mellem linjerne. BT skriver at Riis er rytternes mand, og hæfter sig bl.a. ved nogle udtalelser som Peter Sagan er kommet med i forbindelse med sit skifte – men manden kan vel dårligt sige andet i den sammenhæng?
Jeg tror dog, og det bygger jeg ud fra det billed jeg har af Tinkov, at suspenderingen af Riis er kommet impulsivt. Der er nogle kontraktforhold, som formentlig skal granskes af advokater i den henseende, og samtidig har Tinkov nok heller ikke en afløser klar på stedet, hvilket jeg begrunder i hvad jeg tror, er en impulsiv beslutning ovenpå en periode med mange kontroverser.
Min tro er – og den er begrundet af det rene ingenting – at Riis ligesom Tinkov kun gider de rigtig store prestigeløb som fx Touren, Paris-Roubaix etc., hvorfor hans motivationsgrundlag er spraglet til andre lidt mindre løb. Her har han det ganske fint med at trække sig tilbage, og ikke være synlig. Riis har jo også et stort ego og bestemt også udstyret med et stort temperament, så når Tinkov kommer væltende i vanlig gestikulerende ophidset stil over tingenes tilstand, så tror jeg Riis tager til genmæle fordi han ser det som en fornærmelse at Tinkov skal kloge sig på hans område og hans lederskab.
Om Riis vender tilbage, synes jeg er svært at gisne om, fordi umiddelbart vil det være et klart nej, men omvendt så ved man sgu aldrig med Tinkov, fordi suspenderingen kom på et højst ubelejligt tidspunkt hvor klassikerne begynder. I min optik har det stået grelt til over en periode, når man vælger sådan en beslutning, og den kan ligeså godt tilskrives Riis’ manglende motivation og egenrådighed fremfor Tinkovs excentriske temperamentsfulde stil.