Ja, det var kun tredje gang i sin karriere, han har prøvet at køre med radio. Han er jo for vild. Det er Stefan Küng også. De kan udgøre fremtidens Boonen/Cancellara-rivalisering - det passer også med nationaliteterne.
Ellers må man sige at Terpstra kom af sted med den forkerte mand - strengt taget burde han vel være stoppet med at føre, efter at han på Oude Kwaremont kunne se, at det ville blive umuligt at køre væk fra Kristoff. Jeg kan dog godt sætte mig ind i, hvorfor han ikke gjorde det allerede der, men set fra holdets synspunkt ville der have været større muligheder for at vinde, hvis de var blevet hentet igen. Fordi chancen for at Terpstra ville kunne slå Kristoff i en spurt nok var under 1 %.
Derudover var Vanmarcke igen verdens uheldigste cykelrytter, og det begynder at ligne at det ikke bare er tilfældigt, at han altid har tekniske problemer.
Sagan var bedre end jeg havde forventet, men desværre havde passiviteten i gruppen mellem Kwaremont og Paterberg gjort hullet for stort til, at han og van Avermaet kunne lukke det. Det ville ellers have været lidt mere spændende, hvis de var kommet op, da udfaldet som det endte var givet på forhånd.
Sky fik sig en lektion i, hvordan man ikke skal angribe en brostensklassiker, men Thomas selv virkede heller ikke så stærk som i sidste weekend.
Og derudover var det en fuldstændig skandaløs "indsats" af de neutrale servicebilers chauffører. Aldrig har jeg da set noget lignende.
Alt i alt var det et lidt skuffende løb, da det var det første seriøse angreb, der blev det afgørende, men der var trods alt lidt spænding hele vejen om, hvorvidt de ville holde hjem. Tillykke til Kristoff - han er godt nok god.