Det er svært at svare præcist på den slags, for løbsprogrammer er jo oftest noget der offentliggøres løbende, men ingen Giro til Matthews i år, så vidt jeg ved. Næste store opgave er Amstel og dernæst Touren.
Okay, jeg forlader mig næsten altid til Pro Cycling Stats, og der nævner de Giro d´Italia for Matthews. Jeg ved ikke lige hvor jeg ellers skal finde sådanne informationer. Men det er klart, at hvis han ikke kører Giro så bliver han særdeles spændende til Touren.
Rigtigt omkring Kristoff og sidste års Tour, men med i den betragtning hører, at Bling formentlig havde været i spil til rigtig mange point på de første to dage i henholdsvis Harrogate og Sheffield.
Kristoff kørte en 7. plads hjem i Harrogate, og med en bedre form ville han vel også kunne køre helt lige op med Bling. Enig omkring Sheffield dog, hvor man så kunne sige at Kristoff ville hente det hele på brostensetapen, hvis han gik hårdt efter grønt.
Men uanset er det super fedt, hvis der kommer lidt mere kamp om den grønne. Det er næsten ikke til at holde ud at se Sagan vinde med flere hundrede point. Der gives alt alt for mange point inde midt på etapen, og vel egentlig også til de der hårde etaper. Når man vinder 4 etaper må man simpelthen ikke ende mere end 200 point efter en som ikke vinder en eneste.
Har de i øvrigt ændret det til i år? Jeg mindes at have læst noget om, at man igen ville kigge lidt på reglerne for at det ikke skulle afgøres til Sagans fordel efter 5 etaper.
Jeg ved ikke hvordan Katusha og Kristoff forbereder sig, men jeg ved at Orica og Matthews kommer til at tjekke flere af afslutningerne i årets Tour. Og de forbereder sig altså virkelig godt, senest illustreret i dag.
Ja, det har de jo i hvert fald for vane at gøre. Min eneste anke er dog at man måske får smidt unødvendige point til den grønne trøje på, at lægge et par etaper af til Simon Gerrans. Hvis han altså er skadesfri og i form til den tid. Det ved du med sikkerhed... Det er dog et ret cool setup de har til hårde spurter hvis de bringer Bling som kaptajn og supplerer med Impey, Keukeleire og Albasini.
Silkeborg IF