Derudover er jeg ved at udvikle lidt af en svaghed for Thibaut Pinot. Og egentligt også både Bardet og Barguil, så måske bare de unge, franske klatrere.
Jeg var fuldstændig betaget af Pinot under Touren i 2012 og har holdt med ham siden da.
Det er sjovt med de franske klatrere. De er så uperfekte på en eller anden måde, i hvert fald Pinot og Bardet. Pinot. De er begge meget optimistiske, nærmest naive og virker bare ikke særlig kyniske, og det er jo nok derfor, at de er nemme at holde af. Barguil er lidt anderledes, synes jeg. Han er også en opportunist, men han virker mere kynisk og lidt mere løbsintelligent, til gengæld er han den mindst talentfulde bjerg- og etapeløbsrytter af de tre, synes jeg.