Snak

Mere indhold efter annoncen
Det virker til at Movistar faktisk ødelægger vores leg ved at udtage Alex Dowsett på trods af, at han ikke var blevet nævnt på deres tidligere shortlist. Det kommer så til at medføre at de må opfattes som absolutte favoritter til holdtidskørslen, da de har tænkt sig at stille til start med både Dowsett, Jonathan Castroviejo OG Adriano Malori. Det bliver godt nok svært at have med at gøre. Især med tanke på at de kommer til at have Quintana, Valverde, Anacona, Gorka Izagirre til at tonse op ad den sidste stigning sammen med Castroviejo. Der mangler stadig at blive udtaget to ryttere, men Imanol Erviti bliver sandsynligvis den ene af dem.

Og for lige at blive ved dem, så kan jeg glæde forummet med nyheden om at Valverde blev spansk mester på trods af, at han gerne ville have givet sejren til Jesús Herrada. Problemet var bare, at Carlos Barbero fra Caja Rural var hurtigere end Herrada, og så var Valverde jo nødt til lige at sikre Movistar sejren på egen hånd. Det er faktisk kun Valverdes andet spanske mesterskab, hvilket hovedsagelig skyldes at han nærmest altid lader holdkammerater snuppe sejren (det skete blandt andet sidste år, da Ion Izagirre vandt).

Som FDJ-korrespondent kan jeg oplyse at Anthony Roux kørte sig ind på andenpladsen i det franske mesterskab efter Steven Tronet, men han blev senere diskvalificeret efter en overordentligt rådden spurt, der resulterede i at Nacer Bouhanni styrtede slemt på sin højre side og efter al sandsynlighed må gå glip af Tour de France, hvilket virkelig er en skam.

Derudover kan jeg melde om sindsoprivende bronze- og sølvmedaljer til Jussi Veikkanen i de finske mesterskaber. Wow.

Det britiske mesterskab blev vundet af Peter Kennaugh foran en meget imponerende Mark Cavendish. Finalen blev ekstra spændende ved at Sky-rytterne havde lavet en aftale om at køre individuelt, hvilket var helt absurd, men ganske underholdende at se på.

I Slovakiet vandt Peter Sagan for femte år i træk efter at han også havde vundet enkeltstarten for første gang i karrieren i fredags. På enkeltstarten var han endda kun fem sekunder efter Jan Barta, hvilket bekræfter det indtryk jeg har fået af, at han er ved at udvikle sin enkeltstart ganske gevaldigt. Hvis ovenstående modsiger sig selv, så tænk på at Jan Barta er tjekke, og at de slovakiske og tjekkiske mesterskaber i et ganske syret arrangement bliver kørt som et cykelløb, men med to separate resultatlister.

Derudover kan der rapporteres om nogle ganske overraskende belgiske og tyske mestre i Preben van Hecke og den blot 22-årige Emanuel Buchmann. Sidstnævnte bed jeg mærke i i Dauphiné, hvor han overraskede mig ved at køre med blandt de 30 bedste på bjergetaperne, hvilket i det felt var ret flot i betragtning af, at jeg ikke havde hørt om manden før. Han får Tour de France-debut for Bora Argon 18.
Nu har Astana offentliggjort deres Tour-trup, og de har også brudt de uskrevne regler og formastet sig til at udtage Tanel Kangert, selvom han ikke var i bruttotruppen. Lutsenko har ikke fået en plads på trods af sin vilde kørsel i Tour de Suisse.

Alt i alt betyder det, at jeg fortsætter mit triumftog i vores interne konkurrence, da jeg i lighed med SotD gættede otte rigtigt mod Prefs syv. Så den opdaterede stilling er nu:

tobi: 23 rigtige
SotD/Pref: 20 rigtige
Movistar er også klar nu:

Anacona, Castroviejo, Dowsett, Erviti, Jose Herrada, Gorka Izagirre, Malori, Quintana, Valverde

Vanvittigt stærke hold fra begge mandskaber.

Og mon ikke at både Sky (11.30) og Tinkoff(kl. 12) kan matche dem? Det ser lækkert ud.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Stærkt. Så blev jeg også Movistar-ekspert/-korrespondent. Så har mit indlæg fra i går om holdets styrke pludselig endnu mere vægt bag sig. ;)

Erviti har i øvrigt kørt Tour-/Vuelta-doublen hvert år siden 2010, så selvom han ikke er den mest kendte rytter i feltet, så må han have en stor stjerne internt på holdet.

Og ja, det er nogle sindssygt stærke hold, der kan diskes op med blandt de fire store favoritter.
Jeg er bare glad for, at det er dig og ikke mig, der får vildt travlt de næste tre uger. Du skal virkelig være oppe på mange hold.

Jeg melder mig dog frivilligt til Sky og Orica, men da der jo er ovenhængende fare for ikke at blive tildelt dem, vælger jeg at lade være med at gætte på dem.

På den hjemlige scene er det i øvrigt herligt med alle fire kontinentalhold udtaget til Post Danmark Rundt. Skægt hvordan Jesper Worre pludselig ikke har problemer med det, nu hvor Christina Watches ikke eksisterer længere..
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Froome, Porte, Thomas, Kennaugh, Stannard, Rowe, Roche, König, Poels

Endnu et ubehageligt hold klar. Der ville jeg for the record (selvom det er nemt at sige nu) kun have gættet forkert på én.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
moderator
Der bliver smæk på i bjergene med et mandskab. Desuden kan Thomas og Stannard dække af på brostene, hvor Astana nok vil forsøge at ryste Froome.

Quintana på brostene bliver også interessant. Jeg tror, han får voldsomme problemer, og Movistar ligner ikke et hold, der kører brostene fra spids.

Spændt på, hvad SAXO disker op med, men det bliver svært at matche SKY.

Havde desværre ikke mulighed for at se DM-løbet, men CAS vinder efter en spurt overraskede selvfølgelig. Jeg kommer aldrig til at holde af ham, og havde hellere set Dannebrogstrøjen på næsten enhver anden.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Jeg sidder lige og pønser på at spille på en tour-vinder. Jeg tror mest på Froome, men er der nogen som har styr på om Quintana om han har forbedret sig på feks enkeltstart osv? Og i det hele taget hvordan ruten ligger til de to?

(Spørg lidt "stort" for at høre folks meninger).
- Som et træ der ikke vil brænde Ligesom en by vokser vi sammen På en pude i ly for larmen Får et billede skiftet ramme
Jeg tror sgu ikke på Froome. Han har ikke lignet en mand der har niveauet fra tidligere plus der igen i år er brosten og sågar ingen enkeltstart at redde det tabte på. Giver han ikke også dårligt igen?
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
CF gav den ellers god gas i Dauphiné Libéré. Ja CF var ikke super god i Vueltaen, men jeg har stadig en forventing om at han går full retard og smadre alle opad. Han får selvsagt lidt problemer med brostenene. Jeg vurdere ham som favorit til at vinde.
Annonce