Faktum er dog, at han blev nr. 4 og kun var 39 sekunder efter vinderen. Derudover er han skarp på brosten og har noget af den råstyrke som Sky har mangler og faktisk kun har i Stannard.
Jeg går i øvrigt ikke ud fra, at du er villig til at lave den kobling med nationalt linjeløb og rytteres styrke sådan generelt? Fuglsang kunne jo eksempelvis ikke slå ryttere som Mads Würtz og Alexander Kamp i søndags, men han er da fortsat meldt i drømmeform. Det samme med Valgren.
Kristoff blev kun nr. 10 i det norske linjeløb og der kan man da virkelig tale om at blive slået af no name-ryttere. Preben van Hecke lykkes med at slå flere topnavne i Belgien. I Tyskland vandt en 22-årig.
Jeg synes ikke, at man kan sammenligne det danske mesterskab med det britiske på den måde. Danmarksmesterskabet blev en noget taktisk affære, fordi ruten ikke var hård nok til, at dem, der måske var lidt stærkere end mange af de andre, ikke for alvor kunne sætte sig igennem, og i et sådant løb er det selvsagt en kæmpe ulempe at være alene, som Fuglsang var det.
foregik det norske løb ikke på en relativt hård rute? Ud fra hvad jeg har hørt blev Kristoff i hvert fald sat langt fra mål. Desuden synes jeg netop ikke Kristoff har lignet en rytter i samme form som i foråret, så jeg kan ikke helt se, hvordan det understøtter din pointe.
Derimod blev Rowe sat direkte fra hjul af Cavendish og så svagere ud end både Cavendish og Stannard på stigningen.
Rowe har i øvrigt kørt Vueltaen to gange og har i år været med som hjælper for både Porte og Froome i ugeløbene. Nøjagtigt som han også var i flere omgange sidste år.
Det kom i hvert fald ikke bag på mig, at han var med. Slet ikke med tanke på hvad der skete for Team Sky sidste år og egentligt også forrige år, hvor Froome vandt.
Det er vel først i år, at Rowe er blevet en del af Froomes etapeløbshjælpere, hvilket selvfølgelig også har betydning. Han har dog ikke ret meget erfaring i GTs (han har kørt Vueltaen 2 gange, som du selv skriver, og gennemført en gang) og slet ingen erfaring fra Touren.
Jeg anfægter desuden ikke beslutningen om at tage en type som Rowe med, for den beslutning er jeg helt enig i. Jeg havde bare forventet, at man ville satse på en med mere erfaring som Eisel eller Knees. Men Rowe er selvfølgelig også en del af det britiske projekt, og hvis man forventer at give ham en større rolle på holdet over de næste par år, er det selvfølgelig en god måde at vise ham tillid på.