Pref, du skal jo tænke på, hvor snu Paolini altid er. Så snart man ser ham sidde bagest i feltet roses han til skyerne, fordi han ved, hvornår han kan spare kræfter, hvorimod alle andre får skældud, fordi de løber en risiko derved. Men han er jo snu...
Anyways, vi er kommet godt i gang med Touren må man sige. Det var godt nok noget af en etape. Og ganske atypisk for en sidevindsetape i Tour de France, var det ikke Cavendish der vandt, som det ellers var tilfældet i både 2009 og 2013. Han er i øvrigt den eneste af to ryttere, der har klaret splittet i alle tre tilfælde. Den anden er Michael Rogers. Sagan, Kreuziger, Contador, Bennati, Cancellara, Tony Martin og Renshaw har alle lykkedes med det to gange.
Men selv om Etixx er nok så dygtige til at køre sidevindskørsel, så var det godt nok en elendig sidste kilometer, de fik kørt sig. Et er at Cavendish bliver afleveret alt for tidligt, noget andet er, at han stopper med at træde og lader Cancellara komme forbi sig og noget tredje er, at Tony Martin ikke følger Cancellaras hjul. Havde det ikke været for Oss og van Avermaet var der jo opstået et hul op til de forreste, og så var Cancellara alligevel kommet i gult, selvom han ikke fik bonussekunder.
Nå, men nu til mine hold, som jeg følger så tæt:
Det blev næsten en fuldbyrdet triumf for Tinkoff, der atter viste sig yderst kapable i vanskelige forhold. Det blev igen bevist, at det i høj grad betaler sig at tage initiativ på sådanne etaper, da man jo selvfølgelig så ikke er i risikozonen for at blive fanget af uheld, der opstår foran en selv. Når jeg skriver, at det kun næsten var en perfekt etape, er det selvfølgelig med tanke på de fem centimeter, som Sagan manglede for at slå Greipel i spurten. Det var nok en af de mest imponerende spurter han har kørt i meget lang tid - især med tanke på hans imponerende comeback efter sin punktering. Der var jeg ellers et kort øjeblik ved at afskrive pointtrøjen til ham, men han viste godt nok en utrolig styrke (eller måske en god omgang godt skjult motorpace) ved at komme tilbage.
Efter etapen var Contador selvfølgelig tilfreds med etapens udkomme, men udtrykte utilfredshed med at BMC og Sky var så lang tid om at få fingeren ud og hjælpe til med føringsarbejdet. Det virkede også helt åndssvagt at de ikke samarbejdede. Han mistede fire sekunder til sidst, men det må nok betragtes som negligerbart.
Hos FDJ var der ovenpå en fænomenal prolog af Pinot, hvor han drog stor fordel af en tidlig starttid, en lidt mere afdæmpet stemning efter etapen. Han var dog med i det store felt, der tabte et minut og 28 sekunder, så dagen var på ingen måde en katastrofe. Holdet var også fornuftigt repræsenteret med i hvert fald fem ryttere i mål (flere kan have været med undervejs, det skal jeg ikke kunne sige), og var kraftigt medvirkende til at holde skruen i vandet i den store gruppe sammen med Movistar og Astana.
Pinots interview efter etapen var lettere intetsigende; altså den sædvanlige omgang med, at det var ærgerligt at tabe tid, men holdet kørte godt, og de skal være påpasselige igen i morgen.
Movistar viste sig at have et som forventet rigtig godt hold, men nogle mindre dygtige kaptajner - især Valverde var helt ved siden af sig selv og blev endda sat to gange. Så man fik ikke mulighed for at vurdere graden af hans loyalitet i praksis. Holdet var dog den primære arbejdskraft i den store gruppe, og med ryttere som Castroviejo, Malori og Dowsett kan det heller ikke komme som den store overraskelse.
I lejren efter etapen var der en smule bekymring over Winner Anacona, der var så uheldig at styrte hele to gange undervejs. Med tanke på holdløbet er det vigtigt at han kommer sig, da det selvfølgelig er et stort handikap at være en mand i undertal der. Quintana virkede ikke til at synes, det var jordens undergang at have tabt tid og Valverde så frem til morgendagens etape, hvor han må siges at være blandt de på papiret allerstørste favoritter.
Jeg er dog lidt i tvivl om hans form, og vil ikke blive overrasket, hvis Purito kører fra ham. Rygterne går på at han er skarp for tiden, og Mur de Huy er jo skabt til ham. Eller omvendt.
Og lige en sidste hyldest, som ligger uden for mine ekspertområder: Hold da helt op en etape af Warren Barguil! Han var måske ikke lige den første, jeg ville have peget på som et solidt bud på en top ti på en sidevindsetape.