Jeg synes pressen er de mest hykleriske i hele debatten omkring doping.
Pressen elsker at bygge på de episke fortællinger om heltene, for sidenhen at nedbryde individer fuldstændigt, og stå med den moralske pegefinger, læs Bjarne Riis og Michael Rasmussen, mens andre danske kæledægger mere eller mindre lever videre uden anmærkninger.
Sport er allerbedst for tilskuerne, når den kan byde på underholdning og drama, og sådan har jeg det præcist med cykelsporten. Jeg gik kold på cykelsporten efter de glade år sidst i 90erne, og valgte cykelsporten fra på grund af vamle mediedækning, specielt fra den tidligere sportsredaktør på BT. Men nu nyder jeg sporten igen, og det er ud fra den nye indstilling jeg har til cykelsporten - de er alle dopede, nogle er bare bedre end andre, og de er bedre til at sløre dopingen end før i tiden. For med den indstilling bliver jeg ikke skuffet, og jeg kan igen nyde dramaet. Nu kan jeg se de store angreb på stigningerne uden at have i baghovedet - "er han nu også dopet..??". Jeg er pisseligeglad....jeg vil bare underholdes.
Esbjerg FB - i medgang og modgang
Sevilla - Barcelona FC - Tottenham