Hvis Dumoulin vinder er det et lidt sjovt mønster, der begynder at tegne sig med at Vuelta-vinderen i ulige år kommer fuldstændig ind fra højre som en stor overraskelse for alle. Cobo i 2011 og Horner i 2013 var der næppe heller nogen, der havde kaldt, inden løbene gik i gang.
Men det ville være sindssygt, hvis han vinder. Den med afstand største GT-sensation i dette årtusinde og formentligt i endnu længere tid. Pereiros Tour-sejr i 2006 kan slet ikke måle sig med den, da han alligevel havde kørt top 10 et par gange før.
Ender han med at vinde, må det dog også være til stor frustration for ryttere som Rodríguez og Aru, der har forspildt chancen for at gøre afstanden til ham lidt større de sidste par etaper. Det kan jo ikke rigtig nytte noget kun at angribe de sidste par kilometer, hvis man virkelig vil gøre noget ved det. Men som jeg også skrev i går, har det sandsynligvis handlet om, at de også har hinanden at koncentrere sig om.
Og det er vel at mærke efter al sandsynlighed ikke afgjort efter enkeltstarten. Det er nok mere, end hvad arrangørerne havde turdet håbe på.