Redigeretlør 17. okt 2015
Pref, jeg synes du er lige lovlig hård ved Sagan. Nok er han ikke bleg for at skubbe lidt for at finde det rigtige hjul, men jeg tror aldrig, at jeg har set ham tage unødige risici og, som tobi også skriver, være skyld i et styrt. At han er så dygtig til at manøvrere cyklen betyder også, at han ofte ikke behøver at tage de hårde slåskampe, fordi han kan tage positioner i sving og rundkørsler osv., og så slår han mig, som sagt, som en, der hellere trækker sig end at risikere et styrt.
Nå, så er det vist på tide, at jeg også hellere må give mit bud på årets dit og dat.
Årets rytter
Jeg følger strømmen og peger på Valverde. For det første aftvinger det dyb respekt hos mig, at han kan være konkurrencedygtig hele året rundt, og det står i kontrast til de "kedelige" etapeløbsryttere som Froome, Contador (når han satser alt på Touren, i hvert fald) og også Nibali de sidste par år (han fik dog reddet en stor del af æren i 2015 ved et fremragende efterår), hvis sæson står og falder med ét løb. Valverde kørte fremragende i LBL, som allerede nævnt, og så fik han langt om længe den podieplads i Touren, og det endda i et hårdt besat løb.
Årets hold
Den er svær i år, synes jeg. Movistar vinder World Touren, men der har ikke været ét hold, der har overskygget de andre. Jeg går med Etixx, fordi de formår at være konkurrencedygtige og præge løbene gennem hele året. Ingen sejre i de fem store monumenter, men andenpladser i Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liege vidner om klasse, og desuden kørte de et fremragende Tour de France med tre etapesejre til følge på trods af, at Cavendish blev slået klart af Greipel som Tourens bedste sprinter, og så rundede man sæsonen af med en flot sejr til Trentin i Paris Tours.
Årets endagsløb
Strade Bianche er et af mine absolutte favoritløb, og igen i år blev der kørt fremragende cykelløb, hvor Stybar viste sig som den stærkeste og slog Van Avermaet og Valverde på den sidste, stejle stigning. Fantastisk løb, hvor de lidt tungere brostensryttere kæmper mod de lettere puncheurs og eksplosive klatrere. Der findes vel ikke et løb på hele kalenderen, pånær VM, som kan vindes af så mange forskellige ryttertyper.
Årets etapeløb
De tre store tours har alle været underholdende på hver sin måde, men i mine øjne har ingen af dem skilt sig nævneværdigt ud. Mit valg falder på Giroen, der bød på en masse underholdende cykelløb, et fantastisk comeback af Fabio Aru, en stor nedtur til Contador på næstsidste etape, der kunne have kostet ham den samlede sejr og Landas gennembrud, der har kastet ham helt op blandt de bedste klatrere i verden.
Årets præstation
En svær kategori, da en præstation kan være så meget. Den mest imponerende endags-præstation, jeg har været vidne til i år, er Kristoffs sejr i Flandern Rundt (selvom jeg ikke er glad for at sige det). Kristoff var umiddelbart den hurtigste af favoritterne på stregen, så han kunne sagtens have kørt et afventende løb, men tog i stedet sagen i egen hånd ved at køre væk udefra sammen med Terpstra, som ikke var meget for at arbejde sammen med nordmanden, og køre den hjem til en sikker spurtsejr mod hollænderen. Magtdemonstration af Kristoff.
Årets gennembrud
Landa, ingen tvivl om det. I løbet af en måneds tid gik han fra at være en talentfuld, men inkonsistent, bjergrytter, der på sine gode dage kunne køre nogle ganske gode resultater hjem, til at være ens af verdens allerbedste bjergryttere. Det bliver spændende, om han kan fortsætte takterne på Sky, umiddelbart passer han som type ikke perfekt ind i Sky´s meget firkantede træningsprincipper.
Årets dansker
Jeg er enig med de fleste her: Würtz. En VM-guldmedalje, også selvom det er i u23 klassen, er større end noget andet, der er blevet præsteret af danskere i år. At han så tog en etapesejr i Post DK Rundt og i Avenir gør bare efteråret endnu flottere for Würtz. På WT-niveau synes jeg, at Cristopher Juul har gjort en rigtig god figur, har arbejdet utrolig hårdt for holdet og har vist et nyt niveau.