Løbet startede i Monaco, hvor Cancellara vandt den indledende prolog i meget overlegen forstand med omkring 15 sekunder ned til nummer to. Contador kom bedst fra start af favoritterne.
Herefter var der toflade etaper, hvoraf den mest huskede var sidevindsetapen på tredje etape, hvor Cavendish vandt over Hushovd og lavede sin mobiltelefonhilsen, som HTC sidenhen brugte til reklamer. Der tydeliggjordes spændingerne på Astana-mandskabet.
Dagen efter (fjerde etape) fulgte en holdtidskørsel, hvor det suveræne Astana-mandskab sikrede sig sejren, men Cancellara forsvarede førertrøjen med 22 hundrededele til Armstrong.
Cavendish vandt endnu en etape, før Hushovd sejrede i Barcelona på Montjuic-stigningen. Herefter fulgte tre etaper i Pyrenæerne. Brice Feillu vandt den første til Arcalis på en kedelig etape, hvor Contador dog kørte lidt fra de andre til sidst. Dagen efter kan jeg huske hvem vandt (det var nok Casar eller Luis León), men på niende etape vandt Fédrigo over Pellizotti i en tomandsspurt på en etape, hvor Tourmalet havde top 70 kilometer fra mål, og hvor der heller ikke skete noget i klassementet.
På tiende etape prøvede man et radioforbud hvor feltet i protest kørte meget langsomt, hvor Cavendish vandt. Det gjorde han også dagen efter. Herefter vandt Nicki Sørensen.
Trettende etape var en yderst regnvåd dag, som Armstrong sidenhen beskrev som den mest ubehagelige, han havde kørt. Den foregik i Vogeserne og blev vundet af Heinrich Haussler, der vandt med mere end fire minutter ned til nummer to på en dag, hvor Chavanel gik sukkerkold efter ellers at have siddet med Haussler.
Fjortende etape blev vundet af Sergei Ivanov efter et udbrud, hvor George Hincapie kunne have taget den gule trøje fra Nocentini (som havde haft den siden Arcalis), men Garmin arbejdede hårdt til sidst for at sikre sig, at det rivaliserende HTC ikke skulle få den succesoplevelse.
Så kom den famøse Verbier-etape, hvor Contador smadrede al modstand. Det blev efterfulgt af en etape, som den senere dopingdømte Astarloza vandt, og det var den dag, hvor Jens Voigt styrtede slemt, og hvor man umiddelbart frygtede for hans liv.
Dagen efter var dagen, hvor Contador og Schleck-brødrene kørte fra alt og alle, og hvor Fränk vandt og Andy kørte sig op på andenpladsen i klassementet.
Så kom den famøse enkeltstart i Albi, hvor Contador slog Cancellara med tre sekunder og sidstnævnte brokkede sig over at spanieren fik motorpace.
Så vandt Cavendish en etape, hvor han overlevede en hård stigning. Næstsidste dag sluttede på Mont Ventoux, hvor Gárate slog Martin i en spurt, mens favoritterne var passive på hele stigningen, hvilket var til stor skuffelse for alle. Dagen efter vandt Cavendish for første gang på Champs Élysées.
Contador vandt foran Schleck, Armstrong, Wiggins, Schleck og Nibali, Hushovd vandt den grønne, Schleck den hvide, Pellizotti den prikkede og Astana vandt holdkonkurrencen.
Den danske nationalmelodi blev spillet til ære for Contador, det var første gang Wiggins viste sig kapabel i bjergene, og Chris Anker fik debut.