Snak

Rasmus Rothmann Pedersen (tror jeg, han præsenterer sig som) og René Wenzel.

Jeg har givet op og er sprunget over til alternative streams.

Og jeg skal nok lige svare på dit indlæg, når jeg får tid, Pref.

Det er en spændende diskussion, Pref, og jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Jeg er dog nok en smule mere optimistisk ift. hans chancer i LBL og tilsvarende mindre optimistisk omkring Lombardiet Rundt.

Hvis vi starter med Liege, så er jeg faktisk ret overbevist om, at han ville kunne vinde løbet i dets nuværende forfatning hvis han gik 100% efter det, og det uden at lave nævneværdigt om på sig selv som cykelrytter. Sådan som løbet er blevet kørt de sidste 2-3 år, tror jeg han ville have en god chance for at komme med hjem. Hvis vi så lige leger, at han dropper brostenene og i stedet sigter efter at toppe i Ardennerugen og træner specifikt efter at vinde Liege, dvs. fokuserer lidt mere på at køre opad og smider måske lige et kilo eller to i muskelmasse, ville han i mine øjne være en af topfavoritterne efter Valverde og måske Alaphilippe.

Hans største problem er egentlig, som du også er inde på, at han lige nu hellere vil forsøge at vinde MSR, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, og det med god grund, for det er noget nær umuligt at holde sig på toppen fra midt marts til slut april, specielt når man også har store mål senere i sæsonen.

Lombardiet Rundt tror jeg bliver lidt sværere, da stigningerne er længere og jeg tror, som du også skriver, at han vil kunne blive sat ud af spillet relativt tidligt i løbet. Desuden gælder samme problematik omkring form og prioritering af andre mål osv., men det har du jo været inde på.

Jeg kan dog ikke pege på andre i det nuværende professionelle felt, hvor man realistisk kan spekulere i, om de kan vinde alle fem monumenter, så på det punkt er han ret unik, Sagan. For et par år siden kunne man nære forhåbninger om noget lignende for Kwiatkowski, men det har han endnu til gode at bekræfte. Og selvom han skulle ramme niveauet igen og køre med om sejren i Ardennerne og i de kuperede flamske løb, så skal der virkelig ske noget specielt, hvis han potentielt skal køre med om sejren i Paris-Roubaix.

Et frækt bud på ryttere, som måske kan gøre sig konkurrencedygtige i alle fem monumenter, er crossryttere som Wout van Aert og Mathieu Van der Poel. Nu har ingen af dem selvfølgelig for alvor slået igennem endnu på landevejen, og det kan være de aldrig gør det. Men både Stybar og Boom har jo vist, at crossryttere ofte er glade for brosten, dårlige veje og mudder, og så har begge ryttere, specielt Van der Poel, i diverse junior- og u23-løb vist talent for at køre opad også.

Til sidst kom jeg i lige i tanke om en rytter, som du af alle burde have nævnt, Pref: Tiesj Benoot. Han er, nu jeg tænker over det, vel nok bedste bud, hvis ikke det lykkes for Sagan på et tidspunkt.

Ha, Sagan kører selv med 6,5 km til mål og Gaviria kører med. God underholdning.

Jeg er også enig i, at Sagan ligner det bedste bud på en vinder af alle de løb. Jeg vil dog mene, at hans spurt og kraft opad er god nok til også at kunne vinde på Mur de Huy. I hvert fald når Valverde ikke længere er med.

Det bliver spændende at se, om historien om Kwiateks overtræningsstop holder vand og er nok til at gøre ham til en kombattant. Ellers skal man vel heller ikke afskrive Tim Wellens, som jo også kan lidt af det hele.

Jeg er også enig i, at Sagan ligner det bedste bud på en vinder af alle de løb. Jeg vil dog mene, at hans spurt og kraft opad er god nok til også at kunne vinde på Mur de Huy. I hvert fald når Valverde ikke længere er med.

Der er jeg til gengæld uenig. Mur de Huy er i mine en for stor mundfuld for så tung en rytter som Sagan. På så stejle procenter betyder det jo uendeligt meget, om man vejer 60 eller +70 kg. Godt nok vandt Gilbert i 2011, men der kørte han også på et umenneskeligt højt niveau.

Gaviria snupper sejren i Tirreno-Adriatico efter en hæsblæsende finale. Hvis bare alle sprinteretaper var som denne.

Jeg er med på at Sagan og GVA nok er de bedste bud på at rydde pladen, men der er nogle unge gutter, som allerede har bevist at de kan køre gode resultater i "både-og". De er ikke spået at vinde dem alle, om nogen overhovedet, men de kan måske nok ende med at gøre sig i en del af løbene:

Loic Vliegen
Edward Theuns
Tiesj Benoot

Jeg tænker også at Arnaud Demare muligvis kan lægge tilpas meget på til at være top 10 aktuel i dem alle på et tidspunkt. Men det er selvfølgelig nogle lidt vilde skud. Magnus Cort må gerne hoppe på også :-)

Jeg tror godt, Sagan kan vinde alle fem monumenter, men jeg tror muligvis ikke, han kommer til det.

Milano-Sanremo passer ham selvfølgelig godt, men det er altså lidt et lotteri, og han skal finde på noget snedigt, hvis han vil af med Gaviria, selvom han dog var opløftende tæt på at slå ham i dag. Han har selvfølgelig kun sig selv at takke for ikke at have vundet løbet i 2013, og i 2012 var det kun en fuldstændig hjernedød holdtaktik, der forhindrede ham i at vinde. Det var da klart, at Nibali var en vinderkandidat i selskab med Gerrans og Cancellara. Jesus fucking Christ.

Hvad angår fremtiden, så er han der jo altid, og han skal nok vinde i lotteriet på et tidspunkt. Og måske kunne i år være året, hvor han vil prøve at se, om det er muligt for ham at køre væk på Poggio og holde den hele vejen til mål. Men det er en svær øvelse.

Paris-Roubaix vinder han i år, hvis der ikke sker uheld for ham. Det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Og det samme med Flandern Rundt.

Liège-Bastogne-Liège tror jeg egentlig også han ville kunne vinde i sin nuværende forfatning, men han sagde efter sin sejr i går, at han ikke barsler med planer om at forsøge sig, da han ikke tror, man kan holde formen helt dertil, og han vil nok altid foretrække brostensklassikerne (hvilket jeg godt kan forstå, men spørgsmålet er, om han ikke alligevel vil give det et skud, når han har vundet de tre andre et par gange).

Med hensyn til Il Lombardia er det vigtigt at huske på, at ruten er ganske omskiftelig. Jeg er helt overbevist om, at sidste års rute ville være alt for hård til ham, men hvis man på et tidspunkt igen designer en lidt nem rute som eksempelvis i 2014, hvor Dan Martin vandt, så tror jeg, han har en okay chance - især fordi løbet jo ligger tæt på VM tidsmæssigt, hvorfor formen er der (og det er den jo i øvrigt altid for ham, hvorfor jeg egentlig tror, han godt ville kunne holde den to uger mere i foråret). Men han har jo ikke gjort forsøget de sidste par år, så han skal lige ændre sin mentalitet lidt.

Til gengæld er jeg også helt overbevist om, at han ikke kan vinde Flèche Wallonne. Han gjorde et behjertet forsøg i Touren i 2015, hvor de sluttede på Mur de Huy (efter at have kørt Col de Cherave ligesom i Flèche Wallonne), og der var han langt fra at lykkes med det.

Amstel bør ligge lige til højrebenet. San Sebastián er nok for svær i sin nuværende forfatning med den skarpe stigning kort før mål, og ellers er det vel kun Milano-Torino og Giro dell´Emilia på hele kalenderen, der er uden for rækkevidde, når det kommer til endagsløb.

Og jeg er enig i, at han er det bedste bud på en rytter, der kan vinde dem alle. Kwiatkowski har nok også potentialet, men han skal da til at i gang snart, hvis han skal lykkes med det.

Og ellers ville jeg også nævne Benoot som UAB, men det er dog bekymrende, at han stadig aldrig har vundet et professionelt cykelløb efter nu mere end to sæsoner som professionel. Det kunne godt indikere, at det ikke kommer til at ske. Og derfor vil særligt Milano-Sanremo være alt for svær.

Gaviria kommer ikke til at klatre godt nok til at være konkurrencedygtig i de hårdere klassikere, tror jeg.

Alaphilippe tror jeg er for lille til Paris-Roubaix, men de andre fire burde være mulige for ham.

Valverde skal nok bare være glad, hvis han når at få tilføjet Il Lombardia og næste års VM.

Van Avermaet har potentialet, ja. Men jeg tror også bare, det er ved at være for sent for ham - men der er ikke nogen af løbene, jeg på forhånd vil udelukke ham som sejrherre i. Dog vil jeg blive overrasket, hvis han vinder MSR.

Og så vil jeg da sige, at det var snedigt lige at bringe van Aert og van der Poel på banen. Dem havde jeg ikke tænkt på, men de er jo to så vanvittige talenter, at intet umiddelbart kan udelukkes.

Selv vil jeg smide Gianni Moscon på banen. Han minder mig meget om Benoot, og jeg må indrømme, at jeg ikke lige har en kompetent vurdering af hans spurt liggende på rede hånd, men jeg tror også MSR bliver svær for ham. Men ellers kunne han nok godt gå hen at blive en rytter, der kan gøre sig i begge typer af klassikere, og jeg håber, vi får flere af dem i årene fremover.

Matthews kunne man også nævne i forbindelse med de første tre, men han har åbenbart ingen interesse i at prøve sig af på brostenene, og så bliver det jo svært.

Gilbert drømmer selv om at vinde alle fem, men så skulle han nok have slået til for mange år siden.

Problemet med at smide et kilo eller to for Sagan er, at det ville kompromittere hans spurtstyrke og den er - sammen med hans holdbarhed og alsidighed, selvfølgelig - hele grunden til at, at diskussionen er værd at tage.

Jeg synes, at nogle herinde har tendens til at undervurdere Liege-Bastogne-Liege. Det er altså et løb på 250+km og med godt 4.000 højdemeter, hvor det er både distance, stigningsfrekvens og selvfølgelig antal, der trækker de fleste tænder ud. Til sammenligning havde Lombardiet i 2015 "blot" 3.500 højdemeter, hvilket så lige fik et nøk opad med introduktionen af to nye stigninger sidste år, der sendte det op på godt 4.400.

Jeg siger ikke, det nødvendigvis bliver nemmere i Lombardiet og det er selvfølgelig svært at sammenligne Tour de France-bjergetaper med en endagsklassiker, men Sagan har vist sig frem i ligeså krævende terræn som det Lombardiet kan levere. Derudover er nedkørslerne længere i Lombardiet, hvilket giver ham en ekstra trumf, skulle han blive sat af. Men det er som sagt spekulation, for muligheden for at han bliver presset ud langt ude, er helt bestemt til stede.

Benoot er en klar forglemmelse fra min side, for han er et talent af gigantiske dimensioner. Jeg har dog svært ved at se ham vinde Paris-Roubaix og Amstel Gold Race (hvis vi taler forårsklassikerne), sådan som cykelløbene køres lige i de her år. Han er slet ikke langsom, men heller ikke hurtig sådan Sagan-style.

Jeg tror i øvrigt Sagan vinder Milan-Sanremo på lørdag. Og meget apropos: Var der ikke noget med, at vi skulle have "gættekonkurrence" i år? Jeg vil godt forsøge at administrere det i et Excel-ark, men jeg starter nyt job på onsdag, så engagementet kommer umiddelbart til at begrænse sig til forårsklassikerne + de tre Grand Tours og i så fald kun gæt på 1-3.

Problemet med at smide et kilo eller to for Sagan er, at det ville kompromittere hans spurtstyrke og den er - sammen med hans holdbarhed og alsidighed, selvfølgelig - hele grunden til at, at diskussionen er værd at tage.

Men nu specificerede jeg jo netop, at han ikke behøvede at lave fuldstændig om på sig selv som cykelrytter, blot prioritere træningen mod at blive bedre opad. Og jeg tror ikke, at det ville gå specielt meget udover hans spurtevner og eksplosivitet, hvis han tabte sig 2 kg, eksempelvis. Da han først slog igennem var han utvivlsomt lidt lettere, end han er i dag (medmindre han da har fundet en mirakuløs måde hvorpå man kan øge sin muskelmasse uden at tage på i vægt, jeg tvivler), og det gav ham i mine øjne lige en smule mere overskud opad, end han har i dag (Det han lavede i går var dog ret vildt, skal det siges). Se evt. etapen til Chieti i TA i 2012 eller den famøse etape fra samme løb året efter.

Og ja, LBL er selvfølgelig et rigtig hårdt løb, og det er slet ikke utænkeligt, at Sagan ville blive smidt, hvis der blev sat tryk på på La Redoute eller St Nicolas. Men hvis man kigger på nogle af de navne, som har været med i finalen af løbet de sidste 3 år (: Albasini, Gerrans, Gasparotto, Valgren), så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at Sagan kunne gøre det samme. Desuden tror jeg, at den korte, brostensbelagte stigning, som skabte den afgørende udskilning sidste år, passer ham fantastisk, så det er en smule ærgerligt, at han ikke giver den et forsøg, før ruten ændres.

Moscon er også et rigtig godt bud, tobi, ham havde jeg helt glemt. Han har masser punch på de små, stejle stigninger og har vist, at han kan køre glimrende på brostenene også, men spørgsmålet er om han har (eller udvikler) poweren til at kunne vinde et løb som Paris-Roubaix.

Edit: Jeg deltager gerne i en konkurrence!

Det ændrer bare ikke på, at hvis Sagan smider to kilo, så er han også langsommere i en spurt. Jeg synes derudover det er ret sjovt at sige, at han i 2012 (som 22-årig) havde "lidt mere overskud opad", når han vel nærmest aldrig har været bedre opad, end det han har vist i 2016 og indtil videre i 2017. Han er jo en suveræn klatrer for sin størrelse og sin ryttertype.

Liege-Bastogne-Liege er ikke bare et rigtig hårdt løb, det er en af de to hårdeste klassiker og spørger du professionelle, vil de nok kun sætte Paris-Roubaix foran den i sværhedsgrad.

Jeg kan lave samme navneøvelse for Lombardiet Rundt, hvis det er: Hvis De Marchi kan blive nr. ni, hvis Gallopin kan blive nr. syv, hvis Albasini kan blive nr. seks, hvis Kessiakoff kan blive nr. 10, hvis Gasparotto kan blive nr. fem, hvis Pieter Serry kan blive nr. syv, osv. osv. Det afhænger alt sammen af hvilken udgave du kigger på og hvordan løbet udformer sig.

Jeg er enig i, at Sagan ville have en fin chance, hvis han gav Liege-Bastogne-Liege et fair skud, men meget (!) afhænger - nøjagtigt som i Lombardiet, hvilket jeg også allerede har skrevet - af hvordan løbet former sig.

Jeg må indrømme, at jeg synes Sagans præstation i går, er en af de største i hans karriere. Det var slet og ret en bjergetape, han vandt og det fra favoritgruppen, ikke et bræk eller en reduceret gruppe med to eller tre klassementfolk. Bevares, etapens design med de store stigninger først er selvfølgelig klart til hans fordel, men det var vildt imponerende, også fordi han i perioder arbejdede for/sammen med Majka.

Havde Contador ikke lavet det, han lavede i Nice sideløbende med, var folk gået amok som var Sagan blevet verdensmester.