Ikke herinde. Og måske ikke seriøst, men jeg har set flere lufte tanken, særligt fordi Amstel var så anderledes, end det plejer (hvorfor de folk så ikke har formået at tilskrive det ruteforandringen, skal jeg ikke kunne kloge mig på).
Men noget er jo helt galt. Cherave har endda umuliggjort en mere underholdende opkørsel af Mur de Huy, som vi trods alt så det førhen, hvor folk tit angreb tidligere på stigningen. De sidste tre år har Valverde jo bare patruljeret fronten og sat sit hug ind med 120 meter til mål, og så er der bare ikke noget at gøre.
Det er også for ringe, at de andre hold ikke prøver lidt mere, men selv om de gjorde, er det jo ikke svært for Movistar bare at lukke alle forsøg ned i fødslen (som det jo også skete flere gange i dag), og man skal vel have 40-50 sekunders forspring i bunden, hvis man som træt udbryder skal holde de friske puncheurs bag sig.
Men kedsomheden skyldes jo nok også, at alle ved, hvem der er bedst til det her for tiden. Man kan jo ikke engang foregive, at der er spænding op ad Muren. Men hvis det pludselig havde vist sig, at en havde været i stand til at slå (eller bare at true) Valverde, havde piben måske haft en lidt anden lyd. Og sidste år var Alaphilippe jo markant tættere på, end de var i dag, så det er da møgærgerligt, at vi ikke kunne se, om han var kommet endnu tættere på Valverdes niveau i dag.