Snak

Flot sejr til Simon Yates på dagens etape af Romandiet Rundt.

Han sad i et skarpt udbrud, der blev hentet af en flyvende Richie Porte og kunne som den eneste hænge på og dernæst slå Porte i spurten. Med til historien hører det, at Porte umiddelbart lignede en, der koncentrerede sig om at putte mest muligt tid i konkurrenterne inden morgendagens enkeltstart hvor han formentligt massakrerer Simon Yates (og mange andre).

Porte bliver et spændende bekendtskab til Touren i år. Man kan selvfølgelig altid snakke om den berømte/berygtede dårlige dag, men han udvikler sig virkelig år for år og er efter min mening den eneste, der (sammen med Quintana) kan snakke med om at være ligeså god opad som The Dawg. Porte er blevet mere eksplosiv i sit antrit og kan holde det her uhyggelige tempo i 10-15 minutter og der vil være rigtig mange, der skal stå tidligt op for at hænge på - på forhånd tør man vel kun "garantere", at det er Froome, Contador og måske Bardet og Valverde, der kan stå imod.

Og netop The Dawg blev parkeret med over et minut i dag. Når han ikke er i form, er han et imponerende kedeligt og usexet stykke cykelrytter, der dog kan forsvare sig med, at han ser pænt tyk ud lige nu.

Så var der i øvrigt også livstegn fra Tejay van Garderen, der jo i år fokuserer på Giroen og deler kaptajnrollen med Rohan Dennis. Kører han en fornuftigt enkeltstart i morgen, kan det være vi allesammen igen kan få lidt forhåbninger til ham, som han så kan gøre håbløst til skamme i løbet af Giroen.

Medmindre Porte styrter i morgen, vinder han Romandiet og sætter en tyk streg under hvor godt et hold BMC efterhånden er. Det er vel kun Quick Step og Movistar, der indtil videre i sæsonen er ligeså giftige.

Flot af Porte. Det er jo ikke noget nyt, at Tejay ser godt ud i et ugelangt etapeløb. Det er vel næsten hans speciale. Men opløftende er det da.

L´Avenir-vinderen Gaudu viser igen, at han muligvis allerede er nutidens mand ved at blive nr. 10 på etapen.

Grivko er i øvrigt rejst hjem og blevet far til en søn, der skal hedde Michael.

Jesper Hansen er som ventet med på Astanas Giro-mandskab, der kun tæller otte mand, da man har valgt ikke at udtage en erstatning for Michele Scarponi.

Fin gestus af Astana. Jeg ikke regner med, at Cataldo kan kæmpe om andet end de yderste pladser i top-10. Det tror jeg ikke, Vino/Martinelli vil være tilfredse med. Men til gengæld har næsten alle ryttere gode chancer i udbrud.

TV2 har holdt talentspotningsmøde og Brian Nygaard og Rolf Sørensen har sat et nimandshold af de største talenter fra årgang 1994 og senere. Legen går kun ud på at nævne de ni største talenter, og der skal ikke tages hensyn til egentlig holdsammensætning. På deres hold er kun fem ryttere, der også bliver valgt af mig.

Fernando Gaviria (1994)
Rolf synes åbenbart ikke, at han hører til blandt de ni største talenter i verden (og åbenbart er han et mindre talent end Søren Kragh og Mads Würtz). Nygaard havde dog nævnt ham, og jeg kan ikke helt se, hvordan man kan komme uden om ham. Han er god både på banen og på landevejen, hvor han virker som en af verdens absolut hurtigste ryttere. Derudover har han set god ud i løb som Milano-Sanremo og de lettere brostensløb, og jeg tror han bliver en magtfaktor på brostenene i fremtiden og en stor vinder.

Miguel Ángel López (1994)
Colombianeren, der efter sigende skulle være bedre end Quintana på den alder har haft en skadesplaget start på sin professionelle karriere, men sidste år viste han klassen, da han tog den samlede sejr i Schweiz Rundt som 22-årig. Han virker som et fænomen, og når man tænker på, at han først begyndte at cykle i en sen alder, ligner han en værdig arvtager til Quintana - eller rettere, en værdig rival til ham. Så stor forskel er der jo heller ikke på deres aldre, så de kommer til at få mange dyster mod hinanden.

Egan Bernal (1997)
Jeg fortsætter i den colombianske rille, men nu med den tre år yngre MTB-sensation, Egan Bernal, der har kørt enormt flot i år på trods af sine blot 20 år. Han har endnu ikke vundet noget som professionel, men han kunne næsten sidde med de allerbedste i forrige uges Tour of the Alps, og om et par år bør han være klar til at tage kampen op på den helt store scene. Nu krydser jeg bare fingre for, at han ikke lander på Sky til den kommende sæson, som rygterne blandt andet går på.

Gianni Moscon (1994)
Cykelsportens øjeblikkelige persona non grata skal lige lære at opføre sig ordentligt, men rent talentmæssigt er han ikke til at komme uden om. En femteplads i Paris-Roubaix og flot arbejde som hjælperytter dybt inde i Liège-Bastogne-Liège vidner om, at han kan gebærde sig i alle typer af endagesløb, og han kunne være et godt bud på den rytter, der kan vinde alle fem monumenter.

David Gaudu (1996)
Han er kun tre måneder ældre end Bernal og har i år imponeret på den helt store scene, hvor han har hentet en top ti-placering i Flèche Wallonne, hvilket han nok også ville have gjort i Catalonien Rundt, hvis han ikke var blevet fanget på den famøse Sky-nedtursetape. I det forgangne Romandiet Rundt var han også fint med fremme i det kuperede terræn, men som alle andre store franske etapeløbstalenter ser den forsvarende Tour de l´Avenir-vinder ud til at være udfordret i kampen mod uret.

Resten af de to herrers hold består af Mads Würtz Schmidt, Søren Kragh Andersen, Caleb Ewan og Robert Power. De to danskere er i mine øjne ikke helt deroppe, og Mads Pedersen er i mine øjne et større talent (og han er også et par år yngre). Robert Power kan jeg ikke helt forstå, de har valgt, men jeg følger heller ikke så meget med på U23-scenen, så jeg kan ikke vurdere ham ordentligt. Ewan er for en-dimensionel til min smag, og jeg gider ikke have en ren sprinter på mit hold. Derfor fuldbyrdes holdet med de følgende fire ryttere:

Tiesj Benoot (1994)
Han har stået lidt i stampe det sidste års tid, men jeg tror nu nok han skal lykkes med at tage skridtet hele vejen op til verdenseliten. Det er skidt, at han endnu ikke har vundet et løb som professionel, men den sæson han leverede som 21-årig i 2015 var så imponerende, at jeg ikke har mistet troen på ham endnu. Han virker til at have sat sig lidt mellem to stole i foråret, hvor jeg synes han burde fokusere på brostensklassikerne og så lade Ardenner-klassikere være Ardenner-klassikere. Den eneste disciplin han ikke magter er enkeltstarten, men ellers er han en af de mest komplette ryttere i feltet. Han er endda ikke langsom på trods af sine nul sejre.

Wout van Aert (1994)
Okay, nu begynder jeg at snyde lidt ved at nævne cross-ryttere. Men van Aert viste et par gange sidste år, at han bestemt også kan gøre sig på landevejen, hvor han vandt prologen i Belgien Rundt og kørte i top ti ved de belgiske mesterskaber på en hård rute. Han er dobbelt verdensmester i cross, hvor han sammen med den næste på listen er et par niveauer over alle andre, og han virker som et større talent end folk som Zdenek Stybar og Lars Boom, der jo har fået ganske succesfulde karrierer efter et skifte fra cross-verdenen til landevejen. Og han har allerede bekendtgjort, at han vil køre alle brostensklassikerne i næste sæson. Det kan jeg slet ikke vente med at se.

Mathieu van der Poel (1995)
Han er fire måneder yngre end sin evige rival, van Aert, men den hollandske eks-cross-verdensmester er om muligt et endnu større talent end belgieren. Jeg har set en del cross de sidste par år, og mens van Aert har været stabiliteten selv, har van der Poel haft perioder, hvor han var niveauet over van Aert. Han snakker også om snart at tage skiftet til landevejen, og jeg ser ingen grund til at tro, at de to ikke skulle kunne fortsætte deres rivalisering på Nordeuropas mark- og landeveje på cyklerne med de smallere dæk.

Vincenzo Albanese (1996)
Da han som 19-årig vandt det store italienske endagsløb, Trofeo Matteotti, fik det hele cykelverdenen til at spærre øjnene op. Få uger senere var han ikke langt fra at tage en imponerende sejr i Europamesterskabet, men hans tidlige fremstød holdt ikke hele vejen til stregen. I år har der været lidt mere stille om ham, men i en alder af blot 20 år står han til at skulle debutere i Giro d´Italia om fire dage, og jeg er meget spændt på at se ham, de kalder den nye Peter Sagan, an på nærmere hold.

Det ville være rigtig fint at høre præcis hvad det er Van Aert og Van der Poel kan, der gør at de kan presse sig foran eksempelvis Caleb Ewan. En-dimensionel (hvad betyder det i øvrigt, når man er sprinter?) eller ej, Ewan har vundet løb på World Tour-niveau, hvor begge cross-drengene har til gode at gøre sig gældende, ligesom han altså kun er henholdvis et halvt år og to måneder ældre end de to.

Lars van der Haar har også et rigtig skarpt cross-CV og er so far blevet kørt midt over i landevejsløbene.

Jeg er med på, at de begge er store talenter, men det er sgu sjovt at forfordele dem på den måde, når man reelt intet aner om deres niveau på landevej. Jeg tror Van Der Poel bliver god, men for begge er det nok et stykke ude i fremtiden.

Power har i øvrigt alle muligheder for at blive en world beater. Eller havde i hvert fald før sin knæskade, der viste sig at være mere alvorlig end først antaget.

Og meget apropos Moscon har Team Sky i dag meddelt, at han har fået seks ugers løbskarantæne, ligesom han er blevet sendt på et lille "diversity awareness"-kursus.

De seks ugers pause passer formentlig rigtig pænt ind i Moscons løbsprogram, så det er en skvattet straf, men det skal selvfølgelig nævnes, at han bliver fyret, hvis det sker igen.

Van Der Poel har i hvert fald generne med sig, skulle man mene.

Hugh Carthy er endnu en rytter, der har bevist sig og heller ikke er kronisk skadet. Adrien Costa og Giulio Ciccone er to, der endnu ikke har bygget videre på sidste sæsons succes. Ciccone har dog kæmpet hjerteproblemer siden efteråret.
Ryan Mullen har vist sig som en mere end habil enkeltstartsrytter.

Så der er en del navne, der presser sig på, men fælles for mange af dem er, at de endnu ikke har været vildt stabile i et professionelt felt. Men ok, de kan jo også kun maksimalt være 23 år.

Van der Poel er tidligere juniorverdensmester på landevejen, og som jeg sagde, så viste van Aert sidste år, at potentialet på landevejen også er stort.

Og Lars van der Haar er tre år ældre end de to og en klart dårligere cross-rytter, så jeg ved ikke helt, hvad du bringer ham op for?

Der skal jo trædes i pedalerne, og der er fokus på aerob udholdenhed i både landevejscykling og cross, så så forskellige er de to ting jo heller ikke (det er ikke transformationer a la Roglic vi snakker om), og mange i cross-verdenen mener jo, at de er de vildeste (cross-)ryttere nogensinde og med et højere niveau end folk som Sven Nys, Niels Albert, Lars Boom og Zdenek Stybar på trods af deres meget unge alder. Og de har allerede været altdominerende i i hvert fald to sæsoner.

Ewan kunne nok også have fået Albaneses plads på mit hold, og Adrien Costa var også inde i overvejelserne. Ewan er en-dimensionel i forhold til at han egentlig ikke kan meget andet end at spurte. På trods af hans lille størrelse kører han dårligt opad og er lidt ligesom Cavendish på den vis, og det tiltaler mig bare ikke så meget. Han kan sikkert nok vinde Milano-Sanremo og blive verdensmester på en nem rute, men de egenskaber han besidder er ikke nogen, der i min bog er nok til at få ham skreget op som det helt store århundredetalent. Der skal gerne lidt mere alsidighed til (og jeg er klar over, at du sikkert er uenig med mig her). Han er selvfølgelig velkommen til at modbevise mig, men jeg har fortsat mine forbehold omkring ham (dog var det overraskende positivt, at han sad med til spurten i Milano-Sanremo).



Og noget helt andet: Giro-arrangørerne har valgt at indføre en konkurrence, hvor man kan køre om at være den hurtigste nedkører i feltet i årets løb. Det er mildest talt ikke blevet vel modtaget.

Edit: Og hvis jeg nu kunne læse og forstå (eller bare huske, hvad jeg læser), havde jeg nok fortolket dit spørgsmål til Ewan lidt bedre :D

Så må mit svar bare være at rene sprintere ikke er nogen, jeg rangerer som kandiderende til titler som de bedste ryttere.

Hvis man kan vinde Grand Tour etaper (og sikkert mange af dem) samt vinde løb som Milano-San Remo så fortjener man selvsagt at være blandt de ti bedste, når man snakker om talent. Men at du mener det må være anderledes er selvfølgelig op til dig. Det er dog noget svært at være uenig i, at han skal være på den liste medmindre man har en meget stor antipati.