Utroligt at alle de store favoritter får klemt sig med i det meget lille felt, der tabte 13 sekunder. Den eneste potentielle klassementsmand, der tabte tid, var Rohan Dennis, som styrtede og tabte fem minutter. Selv små rene bjergryttere som Pozzovivo, Formolo, Quintana og Landa klarede sig med.
Det var godt, der kom lidt sidevind, for det havde ellers været en sløj omgang på Sardinien (bortset fra Pöstlbergers højst specielle etapesejr på førstedagen).
Og ja, Richezes svaj var usympatisk (men måske heller ikke tilsigtet?) - men Nizzolo har selv sagt efterfølgende, at han alligevel ikke ville have kunnet vinde. Men måske kunne han have fået en ny andenplads til sin imponerende samling.