Snak

Rominger havde da meget mere karisma end en kønsløs rytter fra sovjetmaskinen. Selv i dag er russerne røvsyge.

At Ugrumov tydeligvis var en snyder hjælper ikke på det. For mig at se er han en ældre udgave af Rumsas.

Rominger vandt flere bjergtrøjer, vueltaen osv. Han var sgu ikke kedelig.

Synes nu også Rominger var kedelig dog var hans måde at træde i pedalerne helt unik.

"Vil man endelig se eksempler på snylteri, så er Nelson Rodriquez sejr på Val Thorens i 1994 den mest oplagte. Han blev slæbt op over flere Alpetoppe af Riis og Ugrumov"

Fint eksempel.

Man mindes også ved et par lejligheder Luc Leblanc siddende klistret til Indurains baghjul for så, at snuppe sejren til sidst. Mest kendt er vel tåge etapen op til Hautecam, ligeledes i 94 såvidt jeg husker.

Indurain var pænt ligeglad med etapegevinsterne generelt.

Vandt han nogensinde en bjergetape efter hans sejr i 89?

Godt spørgsmål.

Jeg kan ikke umiddelbart komme tanke om nogen. Egentlig lidt vildt. Det sås dog ved et par lejligheder, at han kom alene i mål, men der havde han bare ladet et udbrud få for lang tid. I særdeleshed i 95´ til La Plagne hvor Zulle var stukket afsted(iøvrigt med Hamburger på slæb noget af vejen)hvor han ellers leverede en magtdemonstration på sidste bjerg, og som så mange gange før smadrede feltet fra spids.

Han var sgu sej Big Mic.

Rominger havde da meget mere karisma end en kønsløs rytter fra sovjetmaskinen. Selv i dag er russerne røvsyge.

At Ugrumov tydeligvis var en snyder hjælper ikke på det. For mig at se er han en ældre udgave af Rumsas.

Hvad angår doping, så har Rominger ikke noget at lade nogen høre. Hans forberedelser i afsides liggende egne af verden fjernt fra al fokus var nok ikke uden grund. Rominger havde selvfølgelig kvalitet, og et stærkt bjerghold i ryggen. Det var vel på resterne af hans hjælpere, at Kelme blev grundlagt.

Eks-sovjetterne var sgu ikke røvsyge. Der var masser af kvalitet der kom frem derovre fra dengang. Konyshev med sine elegante nedkørsle, Tchmil med sit soloridt i PR etc, Abdou med sine hovedløse sprinterafslutninger. Det var godt.

Rominger var stabilt god over 10 år. Han har vundet alt, på nær touren.

Ugrumov var middelmådig i hele karrieren og god i et par år. Bjarne Riis-modellen.

Der var naturligvis undtagelser på den østeuropæiske robot-fremtræden, Tschmil er et godt eksempel, men generelt var de sgu kønsløse.
Abdoujaparovs stil savner jeg bestemt ikke. Han var uansvarlig på den ufede måde.

Vandt han nogensinde en bjergetape efter hans sejr i 89?

Ikke i touren. Kun tidskørslerne og den der flade etape han angreb på i 95 sammen med Bruynel.

Edit:

Wiki fortæller at han også vandt i Luz Ardiden i 90. Men stadig ingen bjergetaper efter han begyndte at køre om sejren.

Den vandt han vel heller ikke?

Den etape er iøvrigt et andet godt eksempel på "wheelsucking". Bruynell tog ikke en eneste føring og fik så alligevel den gule trøje foræret. Den dag grundlagde han sin ubestridelige luderness og den er kun blevet værre med årene!

9.9 på Conte skalaen! (undskyld Centofanti)