@repos:
Af de nævnte er kun Dan Martin en alvorlig konkurrent. Yates og Bennett skal jo ikke medregnes, og Quintana er langt fra podieformen.
Jeg mener stadig, at Froome burde have været tvunget til at tage langt mere initiativ selv i jagten på Bardet.
Selvfølgelig skal Quintana og Yates ses som konkurrenter til Aru og Fuglsang, i hvert fald indtil i går. Det var jo ikke fordi man lod Froome sidde med - han tog selv initiativ til samarbejdet, og var vel den der bidrog med mest. Hvad du mener kan sådan set være ligegyldigt - det gav absolut bedst mening at holde et samarbejde med Uran og Froome kørende på det tidspunkt. Kunne man have slækket lidt for at gå efter etapesejren? Absolut.
@SotD:
Jeg takker for opbakningen. Nu var det ikke en analyse, men en holdning og en vurdering af hvad der ville være sket. Selvfølgelig kan Aru og Astana ikke gætte at to mand styrter på nedkørslen, men hvor mener du at jeg skriver det?
Du baserer din "vurdering af hvad der ville være sket" på, at Daniel Martin og Richie Porte styrtede ved at skrive "... så virker det meget sandsynligt at de to var holdt til mål når det så kun var Froome og Uran der jagtede."
I bagklogskabens klare lys (som er det jeg forholder mig til) så kom han dog til at fremstå aldeles usympatisk og ude af trit med virkeligheden. For i virkeligheden var han lige ved at koge over bare for at Jakob ikke skulle køre væk. Han lukkede hullet med sine "forsøg" og blev derefter sat med det samme der var en acceleration. Derefter brugte han resten af stigningen på at køre defensivt, efter han fik kontakt igen. Han havde tydeligvis ikke luft til det han forsøgte på, og kommer derfor til at fremstå enormt egoistisk og illoyal i min verden.
Wow. Når cykelrytterne sidder i finalen ligger de på grænsen, og det er svært at vurdere hvor stærk man er ift. til de andre ryttere. Det giver god mening, at Aru forsøgte at angribe, hvis han havde en fornemmelse af, at han kunne sætte de andre (inkl. Froome). Det kan også være, at han ville spilde ressourcer på at indhente Fuglsang for selv at kunne beholde kaptajnrollen (men det tenderer til motivgranskning).
Aru og Fuglsang sammen ville have haft en chance på det flade stykke. Det ville Fuglsang ikke have haft alene. Derfor giver det god mening, at Aru forsøgte at angribe - både for sin egen skyld, men også for Fuglsangs.