Men der er jo flere eksempler på, at de ikke tilsædesætter sportslige perspektiver for at fordele de kommercielle, senest Sagans udelukkelse.
ASO´s kommercielle interesse begrænser sig ikke til Frankrig og franskmænd. De sælger et internationalt produkt og er - nøjagtigt som UCI - interesserede i at få det ud til flest mulige.
Jeg forstår udemærket, at man trækker linjer mellem de spøjse kendelser og nationale interesser, men min påstand er, at det er tilfældigt. Det handler ikke om at forfordele franskmænd, det handler slet og ret om inkompetence.
Fra et kommercielt perspektiv, har ASO interesse i at have det mest interessante og dramatiske cykelløb, hvilket ikke harmonerer med at presse UCI til at tildele to ryttere i toppen af klassementet tidsstraffe. Hvis man skal påstå, at en beslutning er taget under pres fra ASO, er det da nærmere, at straffen nu igen er streget.
Vi behøver ikke diskutere Armstrong specielt meget, men han blev altså ikke beskyttet af ASO, tværtimod. Han skadede produktet Tour de France, fordi han først og fremmest var med til at gøre løbet kedeligt eller i hvert fald forudsigeligt, men også fordi både den franske og internationale presse var på jagt efter ham hele tiden - og så selvfølgelig fordi ASO - som alle andre med øjne i hovedet - kunne se, at han var dopet til op over begge ører. Dem der beskyttede ham, var UCI og kun UCI.
Det var samme historie med Michael Rasmussen. ASO kunne ikke acceptere, at en der "burde" have dopingkarantæne (for sit snyd med whereabouts-systemet) kørte rundt som en motorcykel i deres løb. Det var dårlig presse i nogle år, hvor cykelsporten stadig led rent økonomisk, fordi sponsorerne ikke var vilde de efterhånden ret faste dopingtilfælde.
In short: Jeg kan ikke få øje på incitamentet for at forfordele franskmænd i verdens største cykelløb (også selvom det arrangeres på fransk grund af en fransk organisation) og derfor faldt min kommentar om sølvpapirshatten. Hvis du finder den arrogant, beklager jeg, men jeg synes det er en konspirationsteori, der ikke giver mening. Og slet ikke, hvis man bruger kommercielle interesser som fokuspunkt.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.