moderator
Redigeretsøn 11. mar 2018
Sæsonen er for alvor igang med de klassiske korte etapeløb. Fuglsang er desværre igen ramt af uheld, og ikke aktuel i klassementet. Igår var det helt håbløst med for Astana, men en masse spildt arbejde for Sanchez, der slet slet ikke havde benene. Det kostede formentligt Fuglsang en top 3 placering på etapen.
Til gengæld har både Valgren og Cort vist sig virkelig godt kørende, og førstnævnte leverede et ordentligt træk på det aflsuttende bjerg.
Det er efterhånden svært at være pessimistisk på vegne af Valgrens muligheder i brostensklassikerne. Der er selvfølgelig voldsom konkurrence, men sidste års 11. plads kan sikkert forbedres.
Cort ligner Astanas bedste bud i Milano-San Remo, og igen er der en 11. plads, der meget vel kan forbedres. Cort har i Paris-Nice vist, at han, modsat mange andre sprintere, evner at køre opad og er temmelig holdbar.
Hvorvidt de øvrige danskere kan gøre sig gældende i forårsklassikerne er mere tvivlsomt. Både Mads Pedersen og Søren Kragh topper nok først senere på sæsonen, selv førstnævnte allerede har leveret en sejr i år.
I øvrigt skal Jonas Vingegaards rekord på Coll de Rates lige nævnes. Ganske vist blev Colo Quicks øvrige ryttere sat på bestillingsarbejde, men han hamrede altså op med 30 km/t i snit, og slog Van Garderens rekord med 12 sekunder. Meget godt gået efter lårbensbruddet i sidste år.
Ham kommer vi til at høre mere til. 21 år, 59 kg, og han præsterede altså 6,6 watt pr. kg. opad.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.