Forfærdeligt med Goolaerts. Det kaster en sort skygge over dette års løb.
Sagans sejr var suveræn. Den måde han trådte væk på, og konsekvent holdt afstanden til forfølgerne var en vild præstation. Alle fire QS-favoritter blev sat skakmat i et eneste hug. Han slap for uheld undervejs, hvilket er en nødvendighed i dette løb, men dejligt at se, han foregreb begivenhederne denne gang.
Og igen igen viste det sig, at PR er et løb, der skal kæres forfra. Dillier fik en andenplads ud af sit forehavende. Det undrer dog, at kommentatorerne så ham som en nobody, der kom ud af den blå luft. Dillier er en solid og holdbar rytter, hvilket han har vist flere gange. Selvfølgelig var han en overraskelse.
Det var ærgerligt, at ingen af danskerne ramte udbruddet, og generelt blev det med danske briller en trist dag. Würtz og Cort styrtede ud, inden vi alvor kom igang. Mads P. viste flaget enkelte gange, men manglede tydeligvis overskud, og var relativt hurtigt ud af løbet. Søren Kragh fik jeg aldrig øje på, medens Breschel hang på et stykke tid. Bedste danske præstation var Lars Bak, men han skulle have været ude foran i stedet for Wallays, hvis han skulle have ramt finalen.
PR er for de absolut mest slidstærke ryttere, og til den kategori skal Wout van Aert regnes. En ret vild debut må man sige.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.