Det må virkelig være en drøm, der gik i opfyldelse for Ion Izagirre der. Tre gange har han været på podiet i hjemlandets største løb, og jeg troede egentlig aldrig, niveauet ville være til faktisk at vinde det.
Men han har kørt fornemt i denne uge og også været lidt heldig med andres uheld, og dermed har baskerne deres første hjemlige sejrherre i 16 år, mens Astana vinder deres niende etapeløb i sæsonen (og vi er ikke engang nået midten af april). Det tal er så sindssygt, at det er svært at begribe.
Imponerende kørsel igen af Fuglsang også, der dog var meget, meget heldig med at lande på podiet. Det var godt nok synd for Buchmann, men mon ikke også det har været hans egen uopmærksomhed? Mollema, Landa og Carthy vidste jo godt, hvad vej de skulle.
Og smukt af Vingegaard, der formåede at holde Buchmann-gruppen hele vejen. Han blev faktisk kortvarigt sat på den sidste knold, men efter at Landa og Nieve var blevet kørt ind igen gik det heldigvis nok i stå, til at han kunne komme med op. Fedt med en ny dansk klatrer.
Han er dog to år ældre end Pogacar...