Snak

Jakobs udvikling over de sidste cirka to år er så voldsom, at det ikke giver mening at bruge gamle præstationer og resultater som reference. Alene i denne sæson har han langt overskredet sit i forevejen høje niveau i 17 og 18.

Jakob har opbygget en drøm af en cykelkrop, både muskelstærk og trimmet, og helt usammenlignelig med hans tidligere ret hvalpede fysik.
Jakob er blevet en domminerende rytter, der tager teten og indtager hovedrollen i sine løb. Nu leverer han topresultater på ren fysisk styrke, hvor han tidligere i langt højere grad måtte ty til taktisk kløgt og en smule held for at være med fremme, også i de ugelange etapeløb. Måden hvorpå han laver topresultater er jo langt mere overlegen og respektindgydende end for fire, fem og 10 år siden.

Jakob er stadig under voldsom opbygning.
Eftersom han ikke er blevet kørt særlig hårdt tidligere i sin karriere, har han i hvertfald 4-5 år tilbage, hvor vi kan forvente at se ham som en dominerende skikkelse i mange store løb. Hvad kan det ikke blive til.

Jakobs udvikling over de sidste cirka to år er så voldsom, at det ikke giver mening at bruge gamle præstationer og resultater som reference. Alene i denne sæson har han langt overskredet sit i forevejen høje niveau i 17 og 18.

Det må i så fald være fordi du tillægger hans resultater i endagsløb væsentlig større vægt i forhold til hans potentielle præstationer i en Grand Tour end jeg gør. I min verden har flotte resultater i Strade Bianche og ardennerne meget lav vægt i forhold til sandsynligheden for at han er blevet en bedre Grand Tour rytter.

Tilgengæld vægter jeg hans resultater i Tirreno-Adriatico, Baskerlandet Rundt og delvist Andalusien og Murcia, da det trods alt er etapeløb der kræver en eller anden form for planlægning og restitution i forhold til det samlede antal kilometer. Og her har han haft en rigtig fin forårssæson, men jeg tillader mig dog at hæfte mig ved at han har leveret lignende resultater tidligere i karrieren, uden det på nogen måder har fået ham til at levere bedre i Grand Tours.

I år er det blevet til følgende resultater i etapeløb:

1 Vuelta a Andalucia (2.HC)
3 Tirreno-Adriatico (WT)
4 Baskerlandet Rundt (WT)
6 Vuelta de Murcia (2.1)

Af sammenlignelige resultater har han leveret:
1 Criterium du Dauphine (WT) 2017
1 Tour of Luxembourg (2.HC) 2012
1 Tour of Austria (2.HC) 2012
2 Schweiz Rundt (WT) 2018
3 Schweiz Rundt (WT) 2010
3 Tour of Oman (2.HC) 2016
3 Giro del Trentino (2.HC) 2016
3 Volta a Valenciana (2.1) 2018
3 Tour of Almaty (2.1) 2017
4 Criterium du Dauphine (WT) 2013
4 Schweiz Rundt (WT) 2011
4 Vuelta a Andalucia (2.HC) 2018
4 Romandiet Rundt (WT) 2018
5 Paris-Nice (WT) 2014
6 Dauphine Libere (WT) 2009
6 Katalonien Rundt (WT) 2009
6 USA Pro Cycling Challenge (2.HC) 2012
6 Volta a Valenciana (2.1) 2017
6 Vuelta a Andalucia (2.1) 2013
7 Paris-Nice (WT) 2015
7 Romandiet Rundt (WT) 2014

Som det fremgår har han altså ret kontinuerligt leveret lignende resultater i de mange foregående sæsoner, og ikke kun de seneste par år. Hans sejr i Dauphine Libere er hans - med afstand - største etapeløbsresultat nogensinde, men derefter kommer det han har leveret altså ret jævnt fordelt. Det han har leveret i år er hans klart bedste forårssæson på alle parametre, men isolerer man hans etapeløbsresultater så er de altså ikke unikke. Hans kørsel har været unik, og bedre end sædvanen - i hvert fald i Tirreno-Adriatico, men det kører man jo ikke i top 5 i Tour de France på, bare sådan lige...

Den helt store udvikling i Jakobs præstation skal findes i hans præstationer i endagsløbene, hvor han er gået fra at være en ret anonym outsider til at høre til blandt topfavoritterne. Den transformation er nærmest sket henover natten (siden årsskiftet) - og det er simpelthen fantastisk at følge. Men det hverken kan eller bør bruges som rettesnor for hvad han kan i et 3 uger langt etapeløb.

Jakob har opbygget en drøm af en cykelkrop, både muskelstærk og trimmet, og helt usammenlignelig med hans tidligere ret hvalpede fysik.

Sikke noget pjat. I 2013 var Jakob Fuglsang selv ude og fortælle at han vejede 67kg, men at han følte det var i overkanten. Sidste Tour de France havde Bjarne Riis travlt med at fortælle at han skulle under 68kg for at kunne gøre sig som klassementrytter, mens andre har påpeget at han heller ikke må komme for lavt pga. hans kropsbygning og at han så i stedet begynder at tære på de muskelgrupperne i stedet for at minimere den vægt/fedt han transporterer med sig rundt. Lige pt. står han noteret med hhv. 65, 68 og 69kg de steder jeg kan finde og sandheden skal nok findes i det område. Altså måske har han tabt sig marginalt siden 2013, men jo altså ikke i et omfang der skulle gøre ham til en Grand Tour drømmerytter i forhold til tidligere.

Jakob er blevet en domminerende rytter, der tager teten og indtager hovedrollen i sine løb. Nu leverer han topresultater på ren fysisk styrke, hvor han tidligere i langt højere grad måtte ty til taktisk kløgt og en smule held for at være med fremme, også i de ugelange etapeløb. Måden hvorpå han laver topresultater er jo langt mere overlegen og respektindgydende end for fire, fem og 10 år siden.

Det er jeg delvist enig med dig i. Han har helt sikkert fået en anden selvtillid og tro på tingene end han har haft tidligere, hvilket hjælper ham. Og det kan afgjort også gøre en forskel for ham i Grand Tour sammenhænge. Han har dog tidligere virket som den stærkeste og siden hen knækket mentalt/fysisk/whatever som eksempelvis efter Dauphine sejren i 2017, eller sidste år hvor han altså kørte fra Ritchie Porte, Wilco Kelderman, Enric Mas, Steven Kruijswij, Mikel Landa mfl. i Schweiz Rundt, og kun blev sat af Nairo Quintana. Det toppede han så lige ved at brænde den bedste enkeltstart af i mands minde og klatre fra 6 til 2. pladsen i løbet.

Jakob er stadig under voldsom opbygning.

I hvert fald under fortsat udvikling må man sige. Men efter min mening ligger det (som nævnt tidligere) direkte i eget fokus. Bl.a. det her med offentligt at gå ud og sige, at han ikke længere for alvor troede på at han kunne nå Tour de France podiet og måske måtte til at satse lidt anderledes. Kombineret med, at han så har fået meget direkte og hurtig resultat af den "satsning" betyder noget for selvtilliden. Jeg skal på ingen måder afvise at Jakob Fuglsang kommer til at køre endnu en 7 plads hjem i Tour de France til sommer, men jeg tror ganske enkelt ikke på at han er god nok til top 5, når de store navne kommer ud af deres skjul og skal levere det de har lagt hele sæsonen op på.

Eftersom han ikke er blevet kørt særlig hårdt tidligere i sin karriere, har han i hvertfald 4-5 år tilbage, hvor vi kan forvente at se ham som en dominerende skikkelse i mange store løb. Hvad kan det ikke blive til.

Arh, skal vi nu ikke lige... Han er 34 år, og bevares, han er stærkere end nogensinde og først lige blevet 34 for en måned siden og alt det der, men at han skulle kunne præstere på absolut topniveau i en alder af 38-39 år uden at have noget der ligner et antrit at falde tilbage på, virker på mig som et temmelig utopisk scenarie. Hvilke ryttere tænker du at han realistisk set kan sammenlignes med siden du vurderer at det er et scenarie du vil gå med?

I nyere tid er det vel kun ryttere som:
- Alejandro Valverde
- Philippe Gilbert (kun 36)
- Enrico Gasparotto (kun 37)
- Matthew Hayman (41, "Tilfældig" Paris-Roubaix sejr)
- Haimar Zubeldia
- Chris Horner
- Lance Armstrong
- Christophe Moreau
- Jens Voigt

Der har leveret nævneværdige resultater efter de fyldte 36 år. Fælles for de der fortsat er aktive er, at de har haft utrolig flotte karrierer og er gode afsluttere (bl.a. derfor de har opnået så gode resultater).

Selv meget rutinerede ryttere som Fabian Cancellara, Sylvain Chavanel, Pippo Pozzato mfl. var jo WAY past it (eller stoppet) inden de fyldte 37.

I forhold til dit ønske må det vel være Chris Horner eller Haimar Zubeldia han skal gå efter at efterligne, og det ønsker jeg ærlig talt ikke for ham. Zubeldia var så røvsyg en cykelrytter som man kunne finde, og Horner var selvlysende. Armstrong giver sig selv, og Moreau er ligeledes fra de glade Festina-dage, omend hans sidste sejr i 2007 Dauphine måske er forbi hans mest krudtede tid. Der var han så omvendt "kun" 36 år.

Lance Armstrong var 38 da han endte nr. 3 i Tour de France efter hans comeback. Haimar Zubeldia var 37 da han i 2014 fedtede sig hjem med en 8. plads i Tour de France imellem Leopold König og Laurens Ten Dam - en sæson hvor Jean-Christophe Peraud blev nr. 2, fordi alle de største ryttere var udgået.
Chris Horner var 41 da han vandt Vuelta a España inkl. to etapesejre. Han havde aldrig tidligere kørt i top 5 i en Grand Tour. Eller på anden vis leveret noget der indikerede at han skulle blive en Grand Tour vinder.

Enig med Sotd.

Det er da ganske rimeligt at se på Fuglsangs tidligere erfaringer med GT, og der er intet her, der tilsiger en podieplacering i TdF.
Til gengæld har han udviklet en enorm holdbarhed i løb på plus 250 km., og jeg så gerne han i langt højere grad tilrettelagde sin sæson herefter.

Det er jo voldsomt flot, han er så godt kørende nu, men ryttere som Froome, Thomas, Dumoulin og Bardet har jo tilrettelagt deres sæson helt anderledes.
Hvis man vil være rigtig god i TdF, så er det logisk nok her formen skal toppe, og der er Froome etc. jo eksperter i.

Spørgsmålet er desuden, hvordan Fuglsang håndterer de korte eksplosive etaper, som bjergetaperne er fulde af denne gang. Det er umiddelbart ikke til hans fordel.

Generelt er ruten i dette års TdF ret lovende, og Romain Bardet kunne næppe få det meget bedre. Det samme kunne siges om Roglic, men han satser åbenbart på Giroen.

Jakob Fuglsang i top 5 tvivler jeg også gevaldigt på.

Det virker fuldstændig vanvittigt at kalde Mat Haymans sejr i Roubaix for tilfældig. Så du løbet?

Og Cancellara var vel 36, da han vandt OL i enkeltstart som sit sidste løb. Noget tyder altså på, at han nok også havde kunnet træde i pedalerne i et par år endnu, hvis han havde villet det.

Nu er tilfældig jo også i citationstegn. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle kalde en sejr som aldrig blev matchet i hans øvrige karriere.

Pointen er vel (ikke angående Hayman, men generelt i forhold til dit forrige indlæg), at der findes en del fortilfælde med ryttere, der fortsat har været hamrende dygtige cykelryttere indtil en sen alder. Valverde er fem år ældre end Fuglsang. Det burde vel være nok argument til at sige, at Fuglsang nok godt kan blive ved med at være på topniveau mere end bare et par år endnu, når man tager i betragtning, at han jo ikke ligefrem synes at være for nedadgående - tværtimod - i øjeblikket.

Omvendt er det dog også en noget voksen påstand at sige, at "han stadig er under voldsom opbygning", som John Obi Mikel-religionsmanden sagde. Mon ikke han er bygget færdig nu?

Jeg ser dog stadig hans GT-potentiale som langt højere, end jeg gjorde for tre måneder siden.

Jeg synes det er decideret useriøst at tro at Jakob leverer tilnærmelsesvist det han gør nu om 4-5 år. Ganske enkelt fordi det MEGET sjældent forekommer. Og jeg ville dælme være varsom med at placere Fuglsang og Valverde i tilnærmelsesvis samme kasse.

Cancellara stoppede karrieren som 36-årig og selvom han vandt OL var han ingenlunde på niveau med sit ypperste. Fælles for Valverde og ham er jo bare at deres ypperste var historisk godt. Det er Jakobs ikke.

Så når jeg kigger på Jakob Fuglsang, så tænker jeg at vi skal glæde os meget over hans nuværende niveau, for det er ikke sikkert at det kommer igen - og det sker da i hvert fald næppe om 4-5 år. En pludselig opblomstring er bestemt ikke lig med, at det er noget forventeligt.

Jeg vil mene, at SotDs samenligning af resultater for Fuglen mangler nogle hensyn, hvis de skal brues i en diskussionom, om han er blevet en.bedre etapeløbsrytter.

Det er korrekt, at Fuglsang har leveret samenlignelige resultater tidligere. Men så vidt jeg lige hurtigt kan vurdere, han han aldrig tidligere leveret så mange etapeløbsresultater så tidligt på sæsonenog så kontinuerligt. I det lys har han altså udviklet en stabilitet, og det er en fejl at underkende, syntes jeg.

Ift. Repos indvending med de små og korte stigninger i Touren, er det jo netop det, han er feltets klart bedste til lige nu. Det ser jeg da netop som et udtryk for, at han er blevet bedre til den slags stigninger.

Hvis man skal sammenligne med tidligere sæsoner, er man nød til at tage sådanne mellemregninger med, mener jeg. Fuglsang er en helt anden rytter lige nu, end han var for bare et år siden.

Detssgt, så er jeg enig i, at han aldrig har bevidst den holdbarhed, som er nødvendig i en GT. Og at det kan være svært at ramme den samme formtil touren. Men gør han det - og har han samtidig holdbarheden - kan jeg godt se ham køre top fem.

Ift. Repos indvending med de små og korte stigninger i Touren

Det er ikke min indvending, for det er ikke tilfældet med stigningerne.

Min indvending er de korte etaper, som ikke tilgodeser Fuglsang dieselmotor.
Tre af væsentligste bjergetaper, der alle slutter på et bjerg, har længder på henholdsvis 117 km, 123 km og 131 km.

Den store bjergetaper over Vars, Izoard og Galibier slutter med en nedkørsel mod Valloire. Det betyder, at Galibier køres fra den "lette" side, hvor kun de sidste 8 km. for alvor bider, nemlig fra Lauteret og op.

@Eskapisten

Tja, det kan man sige, men det smager bare forkert når hans bedste GT resultater nu engang ligger mange år tilbage, og ikke er fra de seneste par år.