Snak

@ Razz

Hva´ fanden, græsslåmaskiner ?

Pharzon kom med den eneste brugbare bemærkning overfor en så urelevant sammenligning, så jeg kommenterer ikke yderligere på det.

Min sammenligning havde nu mere bonitet end din sammenligning til en handling, der er nedfældet som værende ulovlig. Det er nedkørsler mig bekendt ikke.

Efter din opfattelse, så har rytterne intet ansvar for, at der sker uheld og skal bare kunne køre los.

Det er selvfølgelig fair nok, men særlig fornuftigt er det bare ikke.

PS. Skal Paris-Roubaix lukkes ?

Alle cykelryttere er bekendt med faren ved sporten. Men derfor synes der nu ingen grund til at opsøge den. Selvfølgelig skal de køre efter forholdende, men det synes en anelse uforsvarligt blot at finde den mest hasarderede nedkørsel for underholdningsværdiens skyld.

I langt de fleste andre sportsgrene tager man hensyn til sikkerhed først.

Man beder jo heller ikke golfspillere om at spille i tordenvejr. Selvom det vel er en ligeså interessant faktor. De er decideret livsfarligt.

Jeg synes bare at det virker sært, at mange finder underholdningsværdi i at se rytterne udsætte sig selv for ekstremer på den måde. Det er vel ikke det sporten går ud på. I så fald, burde man da genopfinde den.

Cykelsport er, som sagt, en sport hvor man desværre kan komme meget galt afsted.

Men der er vel for pokker ingen grund til at gøre det mere farligt end det i forvejen er.

Præcis. De grundlæggende forhold skal være iorden.

@ Razz

Min opfattelse er også, at det grundlæggende skal være i orden. Og med "grundlæggende" menes, at det samlede felt ikke skal være imod en etapes profil, at der overvejes net til at indfange ryttere i frit fald og andre ekstremiteter, der kommer til at symbolisere en planlægning trukket alt for vidt.

Og naturligvis er det fornuftigt, at man udelader ekstremiteter, der i den grad risikerer de impliceredes liv og lemmer.

Selvfølgelig har rytterne et ansvar, men man skal heller ikke trække et sådan ansvar for vidt. Og det er nu en gang arrangørerne, der står tilbage med det endelige og inderste ansvar. Blot at skubbe det over på rytterne, er for let og ansvarsflygtigt.

Nej, Paris - Roubaix skal naturligvis ikke lukkes, men i det løb når man heller ikke op i ekstrem fart, og når man styrter, gør det måske nok ondt, men livstruende bliver det aldrig - og udover en bjergskråning styrter man i hvert fald aldrig.

PS : Iøvrigt er Rolf Sørensen et fjols.

NickRomano lad nu være med at udstille dig selv.

Hvis man skal køre op skal man også køre ned ad, og nedkørsler er bare farligere pga. farten. Så vil du altså afskaffe dem fordi rytterne risikere liv og lemmer? Det at køre på cykel på lukket vej er altså meget sikrere end at køre i bil på arbejde hver dag. Jeg kan ikke huske en dødsulykke i et løb siden Kivilev i 2003, Weylandt udeladt. Der har været nogle close calls med Horrilo sidste år, men stadig, dødsulykker er uhyre sjældne.

Jeg ved ikke hvad din definition på ekstrem fart er. Men de kører altså over 60 km i timen visse steder i Paris Roubaix. Har du nogensinde set de sidste kilometer inden Arenberg skoven? Det er nok nogle af de farligtste kilometer op cykelkalenderen pga. farten, nervøsiteten osv.. Og når favoritterne kører hen over brostenene så kører de altså over 40 km/t, når man vælter med 40 km/t så slår man sig. Så på Andrei Kivilev f.eks. han væltede mens vejen gik let op ad, og han overlevede altså ikke mødet med asfalten.

Og det Rolf Sørensen siger er meget rigtigt. Giro ruten i år er ikke meget vildere end tidligere. De har endda inset faren ved Crostis nedkørslen før løbet blev skudt i gang og fik arangeret at der bliver sat beskyttelses net ligesom dem der bruges i alpint skiløb for at sikre rytterne, så at en falder udover kanten er direkte utænkeligt. Han siger også meget rigtigt at det er meget mere farligt at træne. I den tid jeg har fulgt cykling har jeg meget oftere hørt om dødsulykker i forbindelse med træning end jeg har med lukkede løb.

Rolf Sørensen rammer hovedet på sømmet.

Rolf Sørensen har aldrig ramt andet end muren.

PS : Iøvrigt er Rolf Sørensen et fjols.

Det ændrer dog ikke på, at hans generelle viden og analyser meget sjældent rammer forkert.

“Maybe they (the critics) don’t know what cycling is. We have to put the riders on a platform so they can show the world they are worthy of being called professionals and champions,” Zomegnan said. “We have to put them in a situation to be able to do something that normal person cannot do, to let them demonstrate the difference between a cyclo-tourist and a champion.”