Ja, hvis Alaphilippe ikke blot gik mindre dybt på Galibier, idet han vidste, at de få sekunder han mistede på toppen ville han kunne hente hurtigt ind på nedkørslen, som han også gjorde uden mindste problem.
Jeg er ikke enig i, at i år er en dårligere udgave af TdF end tidligere deltagermæssigt set. Der vil altid være nogle, der mangler, og der vil altid være nogle, som præsterer dårligere end forventet. Ligeledes vil der også altid være nogle, der har satset på Giroen eller skal køre Vuelta, og nogle, som crasher ud.
Og man kan jo ikke sidde og sige, at f.eks. Fuglsang ikke har holdbarheden til Grand Tours, for så efterfølgende at hævde, at også Fuglsang har skuffet; har han præsteret som forventet, kan han ikke have skuffet.
Ineos burde være kommet sindssygt stærke, idet de ikke har haft Froomes individuelle kvaliteter at falde tilbage på, og derfor har skullet prioritere kollektivet, men alligevel er de ikke helt samme magtfaktor som tidligere. Og til næste år vil Froomes dominans over feltet datere sig 3 år tilbage, ligesom han først skal vende tilbage til fordoms styrke efter sit styrt, og det i relativt høj alder.
Det her TdF er nøjagtigt lige så stærkt besat som øvrige versioner.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."