Snak

Mere indhold efter annoncen
Kan Benoot forsvare sin 10 sekunders føring til bl.a. Würtz og 13 sekunder til de øvrige favoritter?

Jeg synes han er blevet talt lidt for meget ned som en dårlig enkeltstartsrytter. Det har han bestemt været, men feltet er ikke just top top level, enkeltstarten er forholdsvis kort, og han er åbenlyst i form.
Silkeborg IF
Det tror jeg han får svært ved, Benoot altså. Jeg synes ikke, at han bliver talt uforholdsmæssigt meget ned, for han har vitterligt aldrig leveret et topresultat på en enkeltstart. Han gjorde det dog hæderligt i Schweiz både på prologen og den afsluttende tt, men han er tydeligvis ikke skarp i disciplinen.

Jeg tvivler på, at Würtz har topniveauet til at vinde etapen, men han bør vel være i spil til en plads i top 5 eller sågar top 3. Skal Benoot i det tilfælde forsvare trøjen, skal han vel køre sikkert ind i top 10, og det ser jeg ikke ske.
Sikke en tid af Vingegaard. Nu er det svært at vurdere, hvor god Toft Madsens tid er, før vi har fået flere af favoritterne i mål, men umiddelbart taber Vingegaard ikke ret meget tid til dem, han skal konkurrere mod i klassementet.
Kamp har også umiddelbart forsvaret sig bedre end tidligere set. Det er positivt frem mod i morgen.
Bestemt. Jeg håber virkelig, at Kamp får sin sejr i Vejle i morgen. Han har haft benene til det før, men har aldrig fået det til at spille 100%.

Med Jumbo-Visma duoen Vingegaard og Bouwman, Riwals Quaade og Kamp og muligvis Benoot tæt på i klassementet, bliver det spændende i morgen, specielt fordi landsholdet ikke er ret stærkt og kan få meget svært ved at kontrollere løbet.

Edit: virkelig flot tid af Niklas Larsen. Han har før vist, at han kan gøre sig i mellemhåndsknogler terræn, så med den form, han er i, bliver han spændende i morgen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Fandme iorden Niklas Larsen! Hvor kom den lige fra?

Det bliver godt nok spændende at følge. Vingegaard, Benoot og Kamp er mine favoritter til den samlede, mens hjertet skriger på Quaade :-)
Silkeborg IF
Mellemhåndsknogler terræn. Den var ny hehe
Silkeborg IF
Carapaz er taget af startlisten til Vueltaen som følge af et styrt i et kriterium i søndags.

Så er der ingen forstyrrende elementer til at ødelægge sidste kapitel af kærlighedshistorien mellem Valverde og Quintana.
Er du læge UAB?

God dansk dag i øvrigt, for mig at se ligger den til Vingegaard. All in på Kiddesvej og så er Asnæs indelukke knap så hård som opfølgeren var i Polen.
Aldrig har autocorrect været så afslørende.

Jeg er ikke læge (endnu), men jeg regner med at blive det på et tidspunkt. Nå, jeg tror godt, at I kan tænke jer til, hvad der skulle have stået.

Den ligger bestemt godt til Vingegaard (særligt med Jansen ude af klassementet) i morgen. I Polen så han ud til at have et fint punch på stigningerne, men Kiddesvej er selvfølgelig lidt noget andet. Det er svært at skabe de helt store forskelle, så det kan meget vel blive bonussekunder, som bliver afgørende.
Annonce