Snak

Mere indhold efter annoncen
Favoritfeltet består vel af Roglic, Kruijswijk, Valverde, Quintana, López, Chaves, Aru, Pogacar, Urán, Martínez, Majka, Latour, Poels, Kelderman og selvfølgelig Louis Meintjes som den helt store favorit.
Mon ikke det er Dani Navarros tur til at stråle?

Med Carapaz ude ser ret godt ud for Roglic. Det sagde man også før Giroen, men denne gang har han da i hvert fald hjælpen på plads.

Sergio Higuita bliver interessant at se i sin GT-debut, og generelt har EF på papiret et stærkt hold.

Derudover håber jeg, at Ben O´Connor overstråler Meintjes hos TDD, men det virker tvivlsomt.
Hvis jeg et kort sekund skal være lidt seriøs i forhold til Dimension Data, så har jeg faktisk fidus til en helt tredje rytter, nemlig den navnkundige Amanuel Ghebreigzabhier. Han har kørt ganske fornemt på det seneste (blandt andet blev han nummer 6 samlet i Vuelta a Burgos), og med lidt held kunne han godt skrive historie ved at blive den første sorte afrikaner til at vinde en Grand Tour-etape.
Ikke den bedste start for Roglic, men godt for løbet, medmindre han altså har taget skade.
Der var godt nok meget Superman over Superman i dag. Shit, han så stærk ud. Først lukkede han et hul, der var opstået foran et par ryttere foran ham, så let som ingenting. Derefter kørte han sit hold ud af hjulet på opløbsstrækningen og fik førertrøjen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Kæmpe shit show rent afviklingsmæssigt.

Først en håbløs startrampe, så er der en eller anden, der bestemmer sig for at vande sin have, så der med seks kilometer igen er spejlglat og til slut kører Jumbo-bilen så i vejen for Quick-Step og koster dem sejren.

Fint for løbet at Jumbo tabte meget tid, men der styrtede så vist også fire mand undervejs.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Ved man, hvor vandet kom fra? Og var det i så fald fra en kilde, som det er rimeligt at antage, at arrangørerne burde være herre over?

Og kan arrangørerne klandres for, at Jumbo-sportsdirektøren taber en cykel ned fra taget og stopper for at samle den op?

I øvrigt bragede Euskadi-sportsdirektøren også ind i en mur (eller lignende) i et ellers ret banalt venstresving. Det var godt nok et heldigt sted, han valgte at udøve den manøvre, for der var masser af tilskuere de fleste andre steder på ruten.
Hele UAE-holdet, undtagen Valerio Conti, skvattede også i vand-svinget. Det ser ret voldsomt ud på video, men de skulle alle være ok.

https://twitter.com/TeamUAEAbuDhabi/status/1165349086117208064
Vandet kom fra en have og herre eller ej, er det deres ansvar at sørge for sikkerheden på ruten. Jeg siger ikke, de skal sørge for, alle havemænd slukker vandslangerne i de timer, men man kan vel godt forlange, der helt generelt er bedre styr på sagerne i så stort et løb.

Og nej, de er heller ikke bag rattet i Jumbo-bilen, men du kan vel ikke være uenig i, det er for dårligt, bilen kan være i vejen i første omgang? En ting er, at Jumbo styrter og derfor kører langsomt, hvorfor situationen opstår, men når der ikke er taget højde for, der skal være plads til begge dele, er det nok ikke klapsalver, de fleste deler ud. Især ikke, når det koster et hold sejren.
I do it like Forrest Gump. When they told him to run, he ran. When they tell me to win, I win.
Nu er det jo en kort rute, så måske kunne man godt forvente, at de kan kontrollere det meste, men der er bare nogle ting, de ikke kan være herre over. BinckBank Tour-arrangørerne var jo også chanceløse for at forudse, at en mentalt forstyrret person vadede ud foran feltet i sidste uge.

Bilen skulle selvfølgelig ikke være der, men arrangørerne kan jo ikke flytte den. Derudover er jeg ikke sikker på, at det kostede QuickStep sejren - jeg tror ikke helt, det kostede to sekunder, men det er jo påstand mod påstand og noget, vi aldrig finder ud af.
Annonce