Ved VM gik han ned pga af manglende energiindtag i kulden. Jeg kan ikke rigtig få øje på andre ting, der gik galt. Han fik skabt det afgørende udbrud, hvorfra vinderen skulle findes.
Umiddelbart efter, han har taget en monsterførring. Med en smule mere rutine havde han sparret på kræfterne og måske - det her er jo en gisning - holdt med hjem til at kæmpe om en medalje. I hvert fald er det i min bog meget lidt rutineret og meget taktisk uklogt at tage så stor en førring, når man er på grænsen. Og faktisk også, når man er så sent i så hårdt et løb og med så begrænset erfaring fra den slags finaler.
I debatten om Van der Poel virker det som, VM er langt mere definerende end alle de sejre han fik kørt ind i sin første hele sæson.
Jeg er heller ikke synderligt imponeret af hans kørsel i Amstel. Jo, den fysiske styrke var selvfølgelig vanvittigt imponerende. Men som jeg husker det, åbner han ret tydeligt (alt) for tidligt, og derfor kan han ikke sidde med, da Fuglsang og Alaphilippe rykker. Der er vel to sandheder om VdP´s efterfølgende sejr. 1) Den er svineheldig og sker kun, fordi de to forreste overvurderer deres forspring. Og 2) VdP var nok også den eneste i verden, der havde den fysiske styrke til at lave det nummer, han gjorde.
Ift. favoritværdigheden er der også forskel på at have den i cross, hvor det er min opfattelse, at man vinder, hvis man er den stærkeste rytter - og så på at have den i landevejscykling, hvor alle kører på en, når man er den altoverskyggende favorit. Og hvor man virkeligt skal holde hovedet koldt. Det tror jeg kræver en helt, helt anden mental styrke. Noget Sagan vel også bøvlede med i starten af sin karriere, hvor han ofte kastede sig ud i mere eller mindre optimistiske forsøg langt ude fra.
VdP er en gudsbenådet cykelrytter. Og han er klart blandt favoritterne i mange af de løb, han kommer til at stille op i. Jeg gætter dog på, at han ikke kommer til at dominere det hele endnu.
Umiddelbart efter, han har taget en monsterførring. Med en smule mere rutine havde han sparret på kræfterne og måske - det her er jo en gisning - holdt med hjem til at kæmpe om en medalje. I hvert fald er det i min bog meget lidt rutineret og meget taktisk uklogt at tage så stor en førring, når man er på grænsen. Og faktisk også, når man er så sent i så hårdt et løb og med så begrænset erfaring fra den slags finaler.
I debatten om Van der Poel virker det som, VM er langt mere definerende end alle de sejre han fik kørt ind i sin første hele sæson.
Jeg er heller ikke synderligt imponeret af hans kørsel i Amstel. Jo, den fysiske styrke var selvfølgelig vanvittigt imponerende. Men som jeg husker det, åbner han ret tydeligt (alt) for tidligt, og derfor kan han ikke sidde med, da Fuglsang og Alaphilippe rykker. Der er vel to sandheder om VdP´s efterfølgende sejr. 1) Den er svineheldig og sker kun, fordi de to forreste overvurderer deres forspring. Og 2) VdP var nok også den eneste i verden, der havde den fysiske styrke til at lave det nummer, han gjorde.
Ift. favoritværdigheden er der også forskel på at have den i cross, hvor det er min opfattelse, at man vinder, hvis man er den stærkeste rytter - og så på at have den i landevejscykling, hvor alle kører på en, når man er den altoverskyggende favorit. Og hvor man virkeligt skal holde hovedet koldt. Det tror jeg kræver en helt, helt anden mental styrke. Noget Sagan vel også bøvlede med i starten af sin karriere, hvor han ofte kastede sig ud i mere eller mindre optimistiske forsøg langt ude fra.
VdP er en gudsbenådet cykelrytter. Og han er klart blandt favoritterne i mange af de løb, han kommer til at stille op i. Jeg gætter dog på, at han ikke kommer til at dominere det hele endnu.