Snak

Kelly vandt nu Liège, men fik til gengæld tre andenpladser i Flandern Rundt (i de år, du nævner), som var det eneste monument, han manglede. Han blev dog heller aldrig verdensmester.

Og Merckx vandt "kun" Liège fem gange, men til gengæld tog han sejren i MSR syv gange.

@ tobi.

My bad. Ændrer dog ikke det `store` for mig. Min liste står som skrevet. Men. Tak for lige igen at få mig på sporet.

Milano-Sanremo:
Gianni Bugno, en af barndommens store favoritter.

Ronde van Vlaanderen:
Tom Boonen.

Paris-Roubaix:
Greg van Avermaet.

Liege-Bastogne-Liege:
Rolf Sørensen, første danske Monument/store klassikersejr flot sejr, og det betyder noget i min bog.

Il Lombardia:
Paolo Bettini, sejren i 2006 i VM-trøjen var flot, men hans sejr i 2005 husker jeg som endnu vildere. Di Luca kommer tæt på.

Gode gamle Mader: `Og så er der angreb fra højre side på cykelstien! Eller er det en turist? Det er en turist`

Kan lige høre ham for mit indre øre.!

For de mange "kendere" her i tråden er/var han sikkert forfærdelig, men for vi andre - der kørte Dandyløbs-ruten (både den ene og den anden vej) på vores skærveknusere - fik han,Leth og TV2 gjort sit til at cykelinteressen blomstrede og fortsætter med at gøre det.

//hjst

Da jeg har en %¤#//&% sund distance til egne fortræffeligheder, så skal jeg ikke gøre mig til en `kender`. Og dog!

Men, at manden (Mader) er en besynderlig personage. Det står jeg ved. Iøvrigt. Hurra for mangfoldigheden.

Min oplevelse af ham som fagligt kompetent er dog: På en god dag middelmådig pil ned ned.... hvilket også gælder hans gamle makker - Leth btw imø.

Det skrevet. Som formidlere af underholdning - glimrende - ufrivilligt (formoder jeg) morsomme. Seertal lyver sjældent!

- En relativ ubeslutsom Mader: `Riis har virkelig stillet sig frem på den store scene og strækker gevær`

- Besynderlig obs. af Mader: Hjemme i DK har vi en gruppe der hedder Inside the Whale. Her i vejkanten har vi en mand, der sidder i et hjul`

- Mader nærmest i ekstase - eller blot fuld+ - da et godstog passerer feltet. `Hvilket fantastisk skue for passagerne`

- Ikke en vind rører sig ... Mader: `Ja, rytterne slider sig frem mod blæsten! Se hvor græsset blafrer i vinden` .. helikopteren letter ... lang pause ... M til L. `Den klarede vi skidegodt`

- Leth til Mader: `Igen disse frygtelige paveer`

Mader: `Ja, de ligger nærmest anarkistisk. Som kastet ned fra himlen i et frådende raseri`

Alt har sin tid. Og tak for Bay ... Worre og i mindre passager Holm.

Og lad os så snart få noget (herre) elitecykling live igen tak!

Glimrende indspark tobi. Nogle interessante betragtninger :)

Leth og Mader var sgu fremragende fortællere. De vidste ikke alverden om cykling, men de formåede at fortælle om det på underholdene vis. Og det har helt sikkert været vigtigt på et tidspunkt, hvor det vel var relativt få i Danmark som rent faktisk forstod cylingen.

Man kan drage paraleller til Holm/Bay på Eurosport, som er enormt kompetente på cykelviden. De har til gengæld ingen fortællemæssig forståelse, og derfor skal man have en relativt stor indsigt i sporten for at forstå deres samtale.

Det bedste ved tobis glimrende indlæg er næsten, at man bliver mindet om, det heldigvis ikke er lykkedes hverken Sagan eller Valverde at vinde alle cykelløb, de har stillet til start i - også selvom det i en årrække har føltes sådan.

Og så i øvrigt et ekstra pluspoint for at kunne holder bitterheden i live, især med afsæt i præcis de to ryttere. Det må være stramt.

P.S. Simon Gerrans i årene 2012-2014 står for mig som en af de mest rendyrkede mesterskabsryttere. Han leverede stort set i alt, han blev bedt om at levere i og holdets taktik var sat fuldstændig op efter ham. Det var ikke altid kønt, men han var satme god.

Enig i pointen omkring, at formatet efterlader en masse unævnte ryttere, men listerne har tendens til omvendt også at blive meget omfangsrige, hvis ikke.

En af de første ting, jeg sådan rigtigt kan huske at have set, var da Gilbert Duclos-Lassalle vandt Paris-Roubaix i 1992 i den ikoniske Z-team trøje. Året efter, da holdet var blevet til GAN, slog han så en af dem, der senere skulle blive en helt for mig, Franco Ballerini, på stregen.

Mapei står tilbage for mig, som holdet i den periode. Frank Vandenbroucke har jeg allerede nævnt, men Museeuw, Ballerini, Tafi og Bartoli (omend kun kortvarigt på holdet og fascinationen stammer nok mest fra tiden på Technogym - som Lefevre jo forlod for at grundlægge Mapei, i øvrigt).

Derudover et svagt punkt for ryttere som: Savoldelli, Hincapie og Roger De Vlaeminck (udelukkende fra historiebøgerne).

Men når alt kommer til alt, så er det Frank Vandenbroucke for mig. Det uomtvistelige talent, den måde han kørte på cykel på, al virakken omkring ham og så selvfølgelig kombineret med en tragisk afslutning på hele hans historie. Kæft, han var god.

Og så i øvrigt et ekstra pluspoint for at kunne holder bitterheden i live, især med afsæt i præcis de to ryttere. Det må være stramt.

Haha. Milano-Sanremo er en årligt tilbagevendende Sorgens Dag. Godt, jeg ikke skulle gennemleve det igen i år ;)

Men når alt kommer til alt, så er det Frank Vandenbroucke for mig. Det uomtvistelige talent, den måde han kørte på cykel på, al virakken omkring ham og så selvfølgelig kombineret med en tragisk afslutning på hele hans historie. Kæft, han var god.

Ham var jeg også begejstret for, vanvittigt talent!
https://www.youtube.com/watch?v=QmHX1uX2rAM