Snak

Jeg har også The Descent stående, og den fremstår rigtig nok ganske ærlig. Det skal selvfølgelig med, at Fedtmule stadig var aktiv, da bogen udkom i modsætning til de andre, men derfor er det da meget muligt, at han var rimelig ren.

Jeg ved så heller ikke, om rytterne nødvendigvis har den samme opfattelse af, hvad det vil sige at være ren, som vi tilskuere har.

Noget af det første der blev sagt var, at Moncoutie ikke er indblandet.

Fint.

Han var stor tilhænger af naturmedicin og homøopatiske metoder og lign. og ville ikke benytte sig af doping.

Hvad filan er logikken lige i det? Der er en grund til at homøopatiske midler ikke er på dopinglisten - de har ingen effekt.

Men hvis man tror de virker, er det så ikke lige så uetisk at tage dem som at dope sig?

Næh.

For så kan man jo sige, at så må man heller ikke tage koffein, fordi det har en effekt. Man må ikke erhverve sig et højdetelt og sove i det, fordi det har en effekt. Man må ikke tage kosttilskud, fordi det har en effekt. Eller sat mere på spidsen; man må ikke træne, fordi det har en effekt.

For mig bliver det altid lidt trættende, når man vil tale etik og cykelsport (eller sport generelt for den sags skyld), fordi det så nemt bliver absurd.

Der er nogle regler, og dem skal man overholde. Og så bør det egentlig bare være det. Hvis man inden for de regler kan opfinde den dybe tallerken, så er det fint.

Det var faktisk hykleriet om homøopati end etikken i cykelsport der var mit mål - og i den sammenhæng synes jeg sammenligningen med koffein er ved siden af skiven.

Koffein har en effekt, den er kendt og brugen monitorereres. Homøopatiske midler er ikke præstationsfremmende (det er vand), derfor er de ikke på listen. Men homøopaterne påstår, at de har effekt, derfor hykleriet. Hvis homøopaterne troede på deres egne produkter burde de være varsomme med at lade atleter benytte dem.

Men jeg skal nok lade være med at støjer mere over det i cykeltråden :-)

At Moncoutie ikke kørte klassement, er jo ikke noget argument i sig selv. Desuden vandt han bjergtrøjen i Vueltaen. Men er OK, manden er aldrig blevet testet positiv.

Det var alligevel pudsigt. Jeg sidder netop og læser Chris Froomes biografi (sindssyg origin story den mand har i øvrigt), og pludselig kommer der et par linjer om David Moncoutié:

He had come 13th on his third Tour de France in 2002. Higher if you subtract the dopers ahead of him. One thing that everybody agreed upun was that he, Moncoutié, was never a doper.

I later heard that he had turned down big contracts at various teams who wanted him as a team leader because he didn´t want to ride GC. He was into homeopathy, vegetarianism, breaking early on mountain stages or hanging with the gruppetto if not. He dealt with doping by racing for and against himself, getting the most out of his own talents.

Men fint, at du ved bedre, Landa.

Og ja, ja, Froome er sikkert ikke noget troværdigt sandhedsvidne for mange.

Du tillægger mig viden jeg ikke har, Tobi.
Froomes bog kan sagtens vise sig at være en glimrende kilde, det må fremtiden vise. Faktum er, at Moncouties meritter stammer fra endnu en hårdt pumpende dopingperiode, hvor han eksempelvis havde et flot Tdf 2003 (Armstrong Tyler, Mayo osv.).
Det gør ham IKKE til dopngsynder, og frikender fremtiden ham, vil han for mig være den største cykelrytter fransk cykelsport nogensinde har skabt.
Jeg tror ikke på effekten af den naturmedicin. Måske tager jeg fejl.

Ja, sindssygt løb han havde i 2003. En 26.-plads blev det til som bedste etaperesultat og nummer 43 samlet.

Den præstation har franskmændene vist stadig ikke fået armene ned over.

Har David Moncoutie nogensinde haft et rigtigt godt Tour de France? Jeg mindes et par etapesejre og generelt gode enkeltstående resultater, men jeg husker ham da aldrig som værende godt kørende konsekvent igennem løbet. Hverken i forhold til etaper eller bjergkonkurrence. De store resultater er vel mere i Vueltaen.

Han blev (som vidst nok nævnt) nr. 13 i 2002 (Er det mon det der menes og ikke 2003?), men han har aldrig kørt top 10. Hverken i klassementet eller bjergkonkurrencen.

I 2002 endte han bag Armstrong, Beloki, Rumsas, Botero, Galdeano, Azevedo, Mancebo, Leipheimer, Heras, Sastre, Basso og Boogerd. Nuvel, det er en broget flok, men vel ikke mere end hvad man ellers har set op igennem tiderne.

Arh, Tobi. Du forholder dig jo kun til een ting, af det jeg skriver. Men ok, så lad os bruge statistik.
Tjek om på hans meritter for 2009-2012, og forklar mig venligst sammenhængen imellem naturmedicinens effekt på iltoptag, restitution og forbedret watttal.
Mon ikke franskmændene i denne periode, har hævede armene bare lidt...