Snak

Det var en lidt anden tid med de togter.

Var det? Sidste år vandt Bardet bjergtrøjen uden at vinde en eneste etape. Året før vandt Alaphilippe trøjen efter gentagende gange at gå i udbrud (Han vandt også to svære etaper). I 2017 vandt Barguil trøjen på en sammenlignelig måde.

18. etape, som Barguil vandt var i øvrigt på en lang forholdsvis flad indkørsel til Col de Vars som først for alvor tog fat efter 110km. Der var lidt bump undervejs, men ikke mere end vi har fået på nogle af årets etaper. Det samme kan man sige om Alaphilippes sejr på 16 etape i 2018, hvor den første stigning startede efter 135km.

Så jeg køber altså ikke præmissen. De togter ser vi til stadighed. At det ofte er de ryttere der kan vinde etaper der tager trøjen er jeg helt enig i - men det er jo så også derfor jeg fremhæver navne som Felipe Martinez, Kämna, Hirschi og Alaphilippe. De har allerede deres sejr på plads (Kämna først i går bevares) - så de kan jo sadle om og tage bjergtrøjen. Og en ekstra etapesejr, hvis det skulle flaske sig.

Tidligere har man jo set ryttere gå ud nærmest hver dag. De Gendt, Voeckler, Charteau, Pellizotti osv., mens andre år har været voldsomme kampe i de høje bjerge med Samuel Sanchez, Rafal Majka mfl.

Jeg synes sgu ikke rigtigt at man kan argumentere for at årets Tour er voldsomt anderledes, udover at der ikke for alvor er nogle kvalitetsryttere der er stemplet ind for at jagte trøjen - og at de der er slet ikke har benene. Det er jo primært Cosnefroy. Han har forsøgt med alt hvad han har at lave en Charteau/De Gendt, men i modsætning til de to er han blevet sat som første mand nærmest dagligt. Havde han haft noget der lignede bjergben havde han haft 60-70 point nu.

Ok, troede at du mente Michael Rasmussen og Virenque.

Så engang er 2018 – hvordan og hvorfor er synet på trøjen ændret sig på 2 år?

Siden da har han praktisk talt kun leveret noget i norske løb og Tour de France.

!!!

Fortæl lige mere om hvordan Stybar, Kwiatkowski og Michael Matthews er "langt fra hvor de var". Det er satme et syret statement - især hvis du vil sætte dem i bås med Kreuziger.
Og lad lige være med at gøre det med en opremsning af deres resultatlister. Det bliver lige kedeligt nok, hvis alle cykelryttere i verden skal bedømmes udelukkende ud fra det parameter.

Ok, troede at du mente Michael Rasmussen og Virenque.

Så engang er 2018 – hvordan og hvorfor er synet på trøjen ændret sig på 2 år?

Pas, jeg kan bare konstatere, at rytterne på højt niveau ikke jagter trøjen og at det ærgrer mig. Det er ikke mig der prøver at finde en forklaring i pointmodellen for det.

!!!

Jeg ved ikke lige, om det var for at fremhæve Tour de France jeg skulle have den. Min pointe var egentlig, at han altid (næsten) stak næsen frem i Tour´en med et eller flere gode etaperesultater, uanset hvor svagt han ellers har kørt.

Fortæl lige mere om hvordan Stybar, Kwiatkowski og Michael Matthews er "langt fra hvor de var". Det er satme et syret statement - især hvis du vil sætte dem i bås med Kreuziger.
Og lad lige være med at gøre det med en opremsning af deres resultatlister. Det bliver lige kedeligt nok, hvis alle cykelryttere i verden skal bedømmes udelukkende ud fra det parameter.

Hvordan må jeg vurdere dem kære orakel? Man skal vist være mere end almindelig blind for at argumentere for at Stybar er på bare nogenlunde samme niveau nu som han var i 2015-2017 uanset om man kigger på de egentlige løb eller resultatlisten. Han var fuldstændig sublimt kørende i særligt 2015. Han har vist så godt som intet til sammenligning i år.

Michael Matthews som var blandt de helt store favoritter til praktisk talt alle løb, flade som bakkede (tendende bjergrige), er vel nu gået tilbage til at være bakkesprinter. Fra at vinde den grønne trøje i Tour de France og etapesejre kombineret med at være favorit til at vinde ardennerne, er han nu der hvor han igen "kun" kan gøre sig reelle forhåbninger om at lande Milano San Remo og en række top 5-10 placeringer i åbne sprinterdueller. Fra at være den altoverskyggende favorit på etaper hvor man i dag vil udpege Alaphilippe, så er han i dag mere den Matthews han var i årene før 2015.

Michal Kwiatkowski der legede bjergrytter den ene dag, semisprinter den næste, kørte prologer og enkeltstarter på topniveau efter behag, og så lige tog et par brosten med i legen i 2014-2016 og så den Kwiatkowski vi ser anno 2020 er der meget få sammenlignelige traits. Vi taler om en rytter der har vundet VM, Tirreno-Adriatico, Strade Bianche, Milano San Remo, San Sebastian, Amstel Gold Race, kørt den hvide trøje og semiklassement i Tour de France, kørt podie i Paris-Nice, Liege-Bastogne-Liege, top 5 i brostensklassikere som Dwaars Door Vlaanderen, E3 Harelbeke (vinder) mv. og som man ALTID havde i sin top 3 over favoritter til at vinde løbet, til at være en rytter der sporadisk springer frem og leverer en top 10.

Jeg sætter dem i øvrigt heller ikke i bås med Kreuziger, jeg forsøger at pointere, at ryttere falder i niveau - og at det ikke alene er en NTT ting, som nogle forsøger at gøre det til. Kreuziger bør i dén sammenhæng heller ikke sættes i bås med Boasson Hagen, som jo altså stadigvæk leverer fra tid til anden. Fælles for de tre du fremhæver er vel i virkeligheden også, at da samtlige ryttere var på deres højeste, så var Kreuziger jo ikke på deres niveau. Og hvis han var er det i hvert fald MEGET lang tid siden. Kreuziger peakede vel ret beset i 2008-2010 - 3-5 år efter det leverede han da også resultater, ligesom Matthews, Kwiatkowski og Stybar.

Og apropos det med resultater, så har Kreuziger jo aldrig været en rytter der var tilnærmelsesvis ligeså underholdende at se på som Matthews Kwiatkowski og Stybar, så hvis man skal vurdere ud fra sådan nogle lidt fluffy og uhåndgribelige ting som stil, angrebsevne eller hvad det er du gerne vil have mig til at vurdere på, så giver det jo ikke meget mening.

Michael Matthews som var blandt de helt store favoritter til praktisk talt alle løb, flade som bakkede (tendende bjergrige)

Fra at være den altoverskyggende favorit på etaper hvor man i dag vil udpege Alaphilippe

Jeg tror det bliver svært at føre en bare nogenlunde fornuftig debat, hvis den ene part er villig til at strække sandheden så langt, for at hive sine pointer i land. Ovenstående er jo en fuldstændig sindssygt overdrevet beskrivelse af cykelrytteren Michael Matthews, det kan du vel selv godt se, SotD?

Der er også et par andre navne, der stikker lidt i øjnene. Küng, der blev nr 3 til VM sidste år, og netop er blevet europamester i enkeltstart?

Nå, men det er egentlig også ligemeget, for jeg overordentligt svært ved at se, hvordan en liste af vilkårlige cykelryttere, som pga en række forskellige årsager (alder, skader fx) er faldet i niveau, skal være et forsvar for NTTs jammerlige resultater. Hvordan hænger det overhovedet sammen?

Nej, jeg er enig i, at NTT ikke har verdens mest sexede hold og kan forventes at vinde cykelløb til højre og venstre på World Touren. Men fraregnet Nizzolo, som har gjort det godt i år, hvilke ryttere på holdet har så overgået eller som minimum levet op til forventninger, deres "niveau" taget i betragtning? For det er jo ikke vildt svært at finde et par stykker, som er under niveau.

Hehe, du gjorde det alligevel. Selvfølgelig.

Stybar er en klasserytter på et hold fyldt med klasseryttere, som nogle gange bliver ofre for det taktiske spil, som det involverer i endagsløb. At sætte noget som helst argument sammen med "i år", virker lidt skudt ved siden af, når kalenderen er ødelagt og de løb, han typisk er rigtig god i, ikke er kørt endnu.
Det er den samme Stybar, som jeg så vinde både Omloop og Harelbeke sidste år, ikke?

Kwiatkowski er verdens bedste hjælperytter. Ja, han har valgt pengene og givet køb på egne chancer i en lang række løb, fordi han så nidkært skal forberedes på især Tour de France. Men du har set ham i løbet i år, ikke? Hvor han sidder blandt de sidste 15-ish i de høje bjerge for sin kaptajn? Ligesom han i øvrigt har gjort flere år i træk.
Jeg synes kritikken er ham, er helt skudt ved siden af og den illustrerer smukt din "sejrsliste"-tilgang.

Michael Matthews har nærmest ikke kørt i år og har fået vendt sit løbsprogram fuldstændig på hovedet, men er alligevel lige blevet #3 i San Remo og har vundet Plouay.
Jeg husker også hans Tour og sæson generelt sidste år, som over middel, så selvom han er overmatchet i spurter (det har han i øvrigt altid været), især efter sin transformation mod renere "Ardenner"-rytter, vinder han jo stadig masser af løb. At kritisere ham for "ikke at være hvad han var engang" virker helt på månen, for at være ærlig.

Nej, jeg er enig i, at NTT ikke har verdens mest sexede hold og kan forventes at vinde cykelløb til højre og venstre på World Touren. Men fraregnet Nizzolo, som har gjort det godt i år, hvilke ryttere på holdet har så overgået eller som minimum levet op til forventninger, deres "niveau" taget i betragtning? For det er jo ikke vildt svært at finde et par stykker, som er under niveau.

Jeg synes også min forventning er forholdsvis lav til NTT. Det er ikke fordi jeg forventer de laver en Quickstep og samler tonsvis af sejre hvert år, men jeg synes fanme ikke det er for meget forlangt at se dem bare lidt aktive.

Er vi ikke næsten ude i at Gogl er den eneste der rigtig har ramt et udbrud der var relevant?

Hvis man ikke prøver, vinder man ikke. Lige nu synes jeg ikke der meget initiativ fra deres side.

Nå, men det er egentlig også ligemeget, for jeg overordentligt svært ved at se, hvordan en liste af vilkårlige cykelryttere, som pga en række forskellige årsager (alder, skader fx) er faldet i niveau, skal være et forsvar for NTTs jammerlige resultater. Hvordan hænger det overhovedet sammen?

Det hænger jo netop sammen med de ting du nævner. Alder er jo et meget godt svar på hvorfor Boasson Hagen, Kreuziger, Gasparotto og Pozzovivo (om vel hører til blandt de 6-7 mest profilerede ryttere) ikke præsterer.

Jeg prøver egentlig ikke at forsvare NTT, jeg prøver bare at nuancere debatten en smule. Men jeg kan forstå at det ikke er det jeg gør.

Hehe, du gjorde det alligevel. Selvfølgelig.

Tja, jeg forstod tydeligvis ikke hvad det var du mente, eller også forklarede du dig ikke super godt.

Jeg synes kritikken er ham, er helt skudt ved siden af og den illustrerer smukt din "sejrsliste"-tilgang.

Det er jo fordi du forudsætter at jeg ikke (ligesom dig) sidder foran skærmen og ser cykelløb, og derfor anerkender du ikke min præmis.

Jeg er ikke enig i at Stybar og Matthews er på samme niveau som de har været, men det gør du så. Fair nok.