Snak

Kan heller ikke præcist huske, hvor langt solorittet var, men mener det var over 40 km. udefra.

Schläck har jo bl.a. i år været manden både i Paris-Nice og Baskerlandet. Sejren på Alpen sidste år vidner jo også om evnerne i etapeløbene. Han blev trods alt også samlet nr. 11 i Touren.

Etapeløbsmærkatet relaterer sig vel kun til de store etapeløb, da man jo ofte ser folk i de små etapeløb der også kan gøre sig andre steder.

Zabel har eksempelvis kørt flot med i nogle af de tidlige etapeløb syd på og det gør ham jo ikke til det man i traditionel forstand vil kalde en etapeløbsrytter bare fordi han er flot med i La Sud.

Lad os nu se Schleck i en mere normal tour før man kategorisere ham som egentlig etapeløbsrytter.

Hvor går grænsen mellem små og store etapeløb, Razz?

Jeg synes fx Giroen er blevet en parodi på et stort etabeløb, mens Schweiz Rundt og Dauphiné - i skikkelse af deres funktion som forberedelse til Touren - er nogle dynamitløb.

Man skal jo bare kigge på classementerne for at drage den konklusion.

Hold nu op, Razz.

Der har vel aldrig været lagt skjul på, at CSC anser Schläck som fremtidens mand i etapeløbene.

At han på trods af en bunden opgave sidste år, vinder på alpen og bliver samlet nr. 11 vidner jo om evner.

Der er vel stadig en markant forskel på PR og LBL, at i sidstnævnte ser man etapeløbsprofilerne stikke snuden frem, bevist med sejrene til Valverde, Vino og Hamilton.
Grunden til at ryttere som Ullrich, Armstrong og Indurain aldrig har vundet er jo deres entydige satsning på Touren, der ikke har levnet plads til andet i kalenderen.
LBL passer jo sammen med Zürich jo ganske godt til netop den type ryttere.

Fremtidens mand er vel ikke ensbetydende med, at han i 2006 var etapeløbsrytter.

Og du ser altså også profilerne til årets etapeløb stikke næsen frem i PR.

Bare se på den samlede vinderliste og der er en del efterfølgende grønne trøjer i TdF.

Det er selvsagt mere robuste ryttere, der vinder PR, men der er jo altså også de komplette ryttere, der kan gå efter sejre i både PR og Ardennerklassikerne.

Grænsen mellem store og små etapeløb går vel særligt på længden og selvom du mener, at Giroen har udviklet sig til en parodi, så er den formentlig betragteligt sværere at vinde end eksempelvis Dauphine, TdS og Østrig Rundt alene på grund af de 3 uger mod 1 uge.

Dauphine og TdS ligger jo også så tæt på afslutningen af Giroen, at de førende folk fra giroen ville kunne klare sig godt i de små løb, men gør det ikke, da de ikke deltager.

Bestemt, og det kommer jo også an på definitionen af en etapeløbsrytter.

Den grønne trøje er jo en kamp i kampen, og mellem ryttere, der ikke har noget mål i det samlede klassement.

Når jeg tænker på etapeløbsryttere, er det folk, der dominere løbet samlet set, altså kører efter klassementet. Derfor skal de vel retteligt kaldes klassementryttere.
Det er den type, der stikker snuden frem i LBL.

Hvad angår PR så ser man netop i dette løb ryttere, der udelukkende leverer varen her, og ellers er mere eller mindre usynlige resten af sæsonen.
Lars Michaelsen er et godt eksempel, lige som Duclos-Lasalle tidligere var det.

Og netop resultatet i 2006 i touren viste jo, at Schläck er etapeløbsrytter.
Spørgsmålet er så, hvor langt talentet rækker i den sammenhæng.
Hans enkeltstart skal stadig forbedres væsentligt, men man skal ikke glemme at han satte Cunego på Alpen.

Duclos-Lasalle var jo tidligere luksusarbejdshest for Lemond i touren, så han er vel ikke et oplagt eksempel.

Sean Kelly er et godt eksempel på en rytter, der har robustheden til PR og samtidig gøre sig i de store etapeløb.

Ligesom Moser vel også er at betragte som klassementsrytter.