Snak

Det er pt. ikke et bedre hold, men alternativet til et wt-hold, havde været et skifte til et dårligere hold imø.

Jesper Hansen stopper karrieren. Efter en lovende start gik det godt nok voldsomt ned ad bakke. Det er en ærgerlig måde at slutte karrieren på, men han har lignet en færdig mand i et par år efterhånden.

Jesper Hansen stopper karrieren. Efter en lovende start gik det godt nok voldsomt ned ad bakke. Det er en ærgerlig måde at slutte karrieren på, men han har lignet en færdig mand i et par år efterhånden.

Man kan argumentere for at det ikke var den bedste beslutning at blive boende i Danmark, når man angiveligt var "bjergrytter"..

Ærgerligt, men dog forståeligt. Det var ikke udsigt til en stor karriere og han er efterhånden blevet 30 år, og er reduceret til en hjælperytter på yderste mandat på et ret middelmådigt hold, hvor man formentlig havde set ham som en potentiel kaptajn i visse løb. Siden "peaket" i 2015-2017 er det kun gået en vej, desværre.

Inspireret af seneste Veloropa-podcast, er det vel på tide, at bold.dks cykeltråd også sætter gang i 2020-årskåringer.

Jeg kan godt tælle stemmerne sammen og foreslår nedenstående kategorier:

- Årets cykelrytter
- Årets talent/gennembrud
- Årets klassikerrytter
- Årets bjergrytter
- Årets sprinter
- Årets hjælperytter
- Årets hold
- Årets dansker
- Årets løb

Flere?

Tanken er, man vælger en kategorivinder, leverer en kort begrundelse og også 2-3 nominerede/honorable mentions, hvis man har den slags.
Så noget i stil med:
Årets cykelrytter: Primoz Roglic.
Begrundelse: Bla bla bla.
Nominerede: Wout Van Aert & Tadej Pogacar.

Jeg vil da gerne lægge ud.

Årets cykelrytter: Primoz Roglic. Totalt dominerende i optakten til Tour de France, hvor en enkelt dårlig dag på næstsidste etape kostede den samlede sejr. Rejste sig på helt formidabel vis efter karrierens vel største nederlag ved at køre et flot VM, vinde LBL og vinde Vueltaen på trods af at udmattelsen var ved at overvinde ham til sidst. Det aftvinger respekt.

Honourable mentions: Van Aert, Pogacar, Alaphillippe (hvis ikke han var kollideret med en motorcykel i Flandern Rundt, kunne det have set anderledes ud). Det er egentlig svært ikke at pege på Van Aert, når jeg lige kigger hans resultatliste igennem i år, men Roglic får den i kraft af sit vidunderlige comeback.

Årets talent/gennembrud: Her kunne Pogacar vel ret beset høre til, men jeg vælger at tolke hans gennembrud som Vueltaen ´19. Derfor går den til Hirschi. Han har været lovende lige siden, han kørte sit første løb på WT´en, men under årets Tour fik han virkelig sit gennembrud. Det niveau, han viste i Touren, til VM og i Ardennerne, var absolut verdens klasse.

Honourable mentions: Almeida, Geoghegan Hart, Hindley.

Årets klassikerrytter: Van Aert. End of story.

Honourable mentions: Van der Poel for sin Flandern Rundt-sejr, Alaphillippe.

Årets bjergrytter: Pogacar. Jeg er lidt usikker på, hvordan kategorien skal forstås, for Pogacar er jo ikke blot bjergrytter men en meget solid all-rounder, som hans Tour-sejr slog fast. Men sloveneren viste i år det højeste niveau, når det gik opad, og derfor får han den.

Honourable mentions: Carapaz, Sepp Kuss.

Årets sprinter: Sam Bennett. Ingen sprintere har for alvor skilt sig ud, men ireren vandt trods alt to etaper og den grønne træje i årets Tour.

Honourable mentions: Ackermann, Ewan.

Årets hjælperytter: Igen en kategori, som Van Aert potentielt kunne have vundet. Den tilfalder dog Sepp Kuss. Han viste i flere omgange, at han måske var den allerbedste, når det gik opad, og jeg er ikke sikker på, at Roglic havde vundet Vueltaen uden ham.

Honourable mentions: Van Aert. Rohan Dennis får sin præstation på Mortirolo. Jeg har sikkert glemt nogen.

Årets hold: Jumbo-Visma. Kedeligt, men det kan ikke være anderledes.

Årets dansker: Coin toss mellem Søren Kragh og Mads P. Jeg går med førstnævnte. Det kræver noget specielt at vinde to Tour-etaper, når man hverken er sprinter eller den bedste opad. Det gjorden danskeren. Mads P. kunne også have fået for sin flotte Tour og sejr i Gent-Wevelgem.

Honourable mentions: Fulgsang (selvfølgelig), Mads P., Casper P.

Årets løb: Flandern Rundt. Så fik vi endelig duellen, mand-mod-mand, mellem de to crossfænomener Van der Poel og Van Aert. Løbet fik desuden ekstra krydderi af Alaphillippe, som muligvis aldrig har set stærkere ud, men kolliderede spektakulært med en motorcykel. Afslutningen var også en af de tætteste, jeg har set i så stort et løb. Fantastisk cykelløb.

Honourable mentions: Touren, LBL. Giroen? Hverken Milano - San Remo eller Lombardiet var helt oppe og svinge som Flandern Rundt, og Strade Bianche, som ellers er et af mine yndlingsløb, bar en smule præg af at være det første efter opstarten.

Fin idé Il_Pref.

Jeg byder gerne ind :)

- Årets cykelrytter
Vinder: Wout van Aert
Honorable mentions: Tadej Pogacar og Primoz Roglic
Begrundelse:
Wout van Aert er min "årets rytter" primært for hans Tour de France præstation. Evnen til at slå over til sprinter efter at have kørt nogle monsterføringer i de hårde bjerge er noget af det vildeste jeg i mit liv har set. Han er ikke den mest vindende rytter i år, men det har været ret spektakulært at følge ham. To sejre i Tour de France, en samlet 20. plads og dertil sejre i Milano San Remo og Strade Bianche. Han lukker sæsonen af med to sølvmedaljer ved VM - Både i enkeltstart og landevej, samt en 2. plads i Flandern Rundt. Isoleret set er Roglic den mest vindende, og Pogacar den mest overraskende - ham vil jeg dog finde plads til i næste kategori!

- Årets talent/gennembrud
Vinder: Tadej Pogacar
Honorable mentions: Marc Hirschi og Tao Geoghegan Hart
Begrundelse:
Med Tour de France sejren kan jeg ikke få øje på en mere fortjent vinder af kategorien "Årets gennembrud". Tadej Pogacar har kørt stærkt hele året og krydrede det med en fænomenal præstation i Tour´en. Marc Hirschi står for mit personlige "favorit-gennembrud", da jeg ingenlunde havde set ham tage sin karriere til så store højder som han gjorde i løbet af sæsonen. Og det endda med en vild kørestil. Den sidste var jeg mere i tvivl om, men valget faldte alligevel på Giro vinderen, som immervæk er den med det største niveauspring. At niveauet ikke var voldsomt højt for en GT at være gør det lidt mindre interessant, men når man kommer fra "ingenting" og vinder en GT skal man selvfølgelig have kredit. Jeg synes dog et par yderligere honorable mentions må komme med i form af Guillaume Martin og Remco Evenepoel. Sidstnævnte havde sandsynligvis vundet ranglisten hvis han ikke var blevet skadet, mens Guillaume Martin har lagt utrolig meget på sit ellers forholdsvist stabile niveau over de senere par år.

- Årets klassikerrytter
Vinder: Wout van Aert
Honorable mentions: Marc Hirschi og Mathieu van der Poel
Begrundelse:
Den her var svær at diktere, fordi programmet var så anderledes. Det betød at især ardennerne bød på nogle helt andre resultater end (jeg) forventede. Wout van Aert præsterede på højt niveau over hele sæsonen og får derfor min stemme. Marc Hirschi var forrygende i ardennerne, mens van der Poel viste sine evner udi de blandede løb.

- Årets bjergrytter
Vinder: Primoz Roglic
Honorable mentions: Tadej Pogacar og Max Schachmann
Begrundelse:
Ser man bort fra ganske få øjeblikke under dette års Tour de France, så har Primoz Roglic (igen) været suveræn. Han er muligvis ikke den allerbedste klatrer når det går stejlt op, men det er dælme tæt på - og hans evne til at køre de andre ihjel når målstregen nærmer sig er ganske enkelt af en anden verden. Det har kastet 9 etapesejre af sig, en Grand Tour, et monument, et mindre GC, et nationalt mesterskab og en 2. plads i Tour de France - for ikke helt at underminere 6. pladsen ved VM. Forrygende flot (nærmest perfekt) sæson. Kun enkeltstarten i Tour de France mudrer billedet. Tadej Pogacar viste at han var den eneste der kunne følge Roglic under Tour´en, og har derudover leveret flotte resultater. Sidstnævnte (Schachmann) er langt fra top 3 over bedste bjergryttere, men en meget flot 13. etape af Tour de France kombineret med en samlet sejr i Paris-Nice, 2. plads i Algarve gjorde at han måtte påtage sig en delvis favoritrolle til VM. Det betyder at han i dén grad har lagt på.

- Årets sprinter
Vinder: Arnaud Demare
Honorable mentions: Mads Pedersen og Caleb Ewan
Begrundelse:
De gange jeg har set Demare i denne sæson har han været outstanding. Det er lidt svært at vurdere ham, fordi han ofte har kørt nogle lidt alternative løb, men deres tog, aflevering og eksekvering har været latterlig. Det har kastet en håndfuld etapesejre af sig i Giroen og lidt andre sejre. Suveræniteten gør, at jeg synes han skal have pladsen foran Caleb Ewan, der måske (sammen med Bennett) fortjener titlen. Den sidste plads går til Mads P, som både vandt etaper i Binck Bank og Polen, og var særdeles tæt på i Tour´en og så lige sluttede sæsonen af med at tøre Trentin igen.

- Årets hjælperytter
Vinder: Wout van Aert
Honorable mentions: Michal Kwiatkowski og Jai Hindley
Begrundelse:
Jeg har efterhånden fremhævet van Aert en del gange, men hans evne til at hoppe imellem kaptajnroller og hjælperoller er second-to-none. Når han er hjælper er han 100% dedikeret og med afstand den bedste hjælperytter i verden, og dagen efter kører han som kaptajn. En mand af hans kaliber er sjældent så loyal, men det er han. En rytter af tilsvarende støbning er Kwiatkowski, som også har lagt en pæn portion egne ambitioner på hylden for at blive en af verdens absolut fineste hjælpere. Den sidste er et shoutout til unge Hindley som endte som kaptajn i Giroen, men som undervejs leverede et virkelig stort stykke arbejde for kaptajn Kelderman.

- Årets hold
Vinder: Sunweb
Honorable mentions: Bora - hansgrohe og Deceuininck - Quick Step
Begrundelse:
Evnen til at få meget talentfulde (og forholdsvist unge) ryttere til at arbejde sammen mod et fælles mål, samt at give plads til hinanden trods forskellige evner og peak-performances er ret unikt. Det gav bl.a. et fuldstændig vildt Tour de France med tre etapesejre, men også sejr i Fleche Wallonne og Paris Tours, to mand på podiet i Giro´en osv. Jeg ville meget gerne have givet en af de to honorable mentions til Jumbo-Visma, men jeg har vist allerede givet dem en del spalteplads. Decuinick er som hold unikt. De vinder og vinder og vinder, og mange forskellige ryttere vinder. BORA - hansgrohe har virkelig lagt sig i selen mange gange for Peter Sagan, og smadret felterne her og der. Ofte uden den store succes. Men det er teamspirit. Og når målet så ikke kan nås er der blevet spillet stort ud fra bl.a. Schachmann, Kämna og Ackermann. For et hold hvor de to ubetingede stjerner (Sagan og Buchmann) ikke har ramt niveauet, så har de leveret virkelig flot (og ja, jeg ved godt at Schachmann nok har næsten samme status).

- Årets dansker
Vinder: Søren Kragh Andersen
Honorable mentions: Jakob Fuglsang og Mads Pedersen (Extra credit: Casper Pedersen og Kasper Asgreen)
Begrundelse:
Det sværeste her må næsten være at sortere Jakob Fuglsang fra som vinder af kategorien, og det er ret beset nok heller ikke helt fair. Han ligger nr. 5 på verdensranglisten, har vundet Lombardiet Rundt og derudover leveret på et kontinuerligt højt niveau. Skuffelsen over Giro resultatet ligger dog som en tung dyne over det hele, og derfor tager jeg en anderledes positiv historie og nævner Søren Kragh. To etapesejre i Tour de France og yderligere en 3. plads, nr. 2 i BinckBank Tour og nr. 3 i Omloop Het Nieuwsblad og etapesejr i Paris-Nice. Fy for pyffer en fin sæson! Mads Pedersen er også helt oppe i det lag, som afgående verdensmester er det imponerende hvad han har opnået. Fra et flot Tour de France til etapesejre i BinckBank og Polen og den samlede sejr i Gent Wevelgem. Masser af vinderinstinkt og indspist utilfredshed med at skulle køre for bl.a. Stuyven og Theuns. Det kan jeg virkelig godt lide at se fra en dansker! Jeg er dog nødt til lige at fremhæve motorcykelmanden Kasper Asgreen. Det blev et skuffende Tour de France, men dansk mester og vinder af Kuurne-Bruxelles-Kuurne + et par hæderlige brostensklassikere yderligere. Og sidst selvfølgelig Casper Pedersen, som også viste flot kørsel i Tour´en og så lige krydrer gennembruddet med en sejr i Paris-Tours! Jeg knuselsker dansk cykelsport for tiden!

- Årets løb
Vinder: Tour de France
Honorable mentions: Lombardiet Rundt og Gent-Wevelgem
Begrundelse:
Jeg synes ganske enkelt løbet var skruet fortrineligt sammen, således at løbets klassement blev holdt åbent meget meget længe. Dertil kom nogle helt store åbenbaringer i form af bl.a. Tadej Pogacar, Marc Hirschi og vores egen Søren Kragh. Undervejs havde vi nogle fantastiske etaper og fede etapevindere, heriblandt. Alaphilippe, Kämna, Lutsenko, van Aert og Superman. 5 forskellige ryttere stod med den gule trøje undervejs/til slut, og der var solide overraskelser fra start til slut, ligefra etapesejren til Kristoff foran vores egen Mads P., over magtdemonstrationen på sidste etape til Pogacar. En etape der ellers var skræddersyet til løbets førende rytter: Roglic. De to honerable mentions er udelukkende med danskerliderlige briller.

Jeg har stort set kopieret UAB, men har ændret en smule og tilføjet nogle navne.

Årets cykelrytter: Roglic

Honourable mentions udover de tidligere nævnte: Anna van der Breggen

Årets talent/gennembrud: Hirschi eller Ganna, selvom sidstnævnte allerede beviste sig sidste år, så må man sige, han tog et par skridt mere i år.

Honourable mentions: Almeida, Geoghegan Hart, Hindley og Carthy.

Årets klassikerrytter: Van Aert. End of story.

Honourable mentions: Van der Poel, Alaphillippe og Hirschi.

Årets bjergrytter: Pogacar.

Honourable mentions: Carapaz, Sepp Kuss og Carthy.

Årets sprinter: Sam Bennett med Demare som en tæt toer.

Honourable mentions: Ackermann og Ewan.

Årets hjælperytter: Kuss er stadig svingende, men han var trods alt vigtig for Roglic i både Touren og Vueltaen.

Honourable mentions: Kuss, Rohan Dennis og Marc Soler på den måde, som Movistar nu mente han skulle bruges.

Årets hold: Jumbo-Visma.

Honourable mentions: Sunweb og EF.

Årets dansker: Fuglsang for sit VM, Polen Rundt, Lombardiet Rundt og lille comeback til sidst i Giroen.

Honourable mentions: Kragh, Mads P., Honoré, Casper P., Vingegaard, Asgreen og Cecilie Uttrup Ludwig.

Årets løb: Giroen. I sidste ende synes jeg, at det både leverede overraskelser, drama, comebacks og flotte præstationer. Og selvom det selvfølgelig kom af flere ærgerlige grunde, så var det altså spændende og uforudsigeligt over tre uger.

Honourable mentions: Touren, Vueltaen, Flandern og Lombardiet Rundt og Gent Wevelgem.

Årets cykelrytter: Wout van Aert
Jeg er sgu nødt til at belønne resultaterne, alsidigheden og konsistensen. Han har været for vild.
Med i toppen er selvsagt Roglic og Pogacar. Roglic er et mulehår fra at nappe den, og 2 topresultater i GT´s i samme sæson krydret med øvrige resultater burde være nok. Jeg er bare vild med Wout. Havde Alaphillipe koncentreret sig i Liege og blevet på cyklen i Flandern, havde han været rigtig tæt på...

Årets talent/gennembrud: Marc Hirschi
Trods fine resultater i 2019, så havde de færreste nok set så gode resultater komme i 2020. Imponerende; og Hirschi vil nu gå ind som en af de største favoritter allerede i foråret.
Årets Grand Tours har oplagt nogle folk, der også kunne være i spil: Almeida, Hart, Hindley og Carthy. Derudover har Vlasov sgu også været ganske imponerende, men "skuffede" måske en anelse i Vuelta´en. Man kunne måske endda inkludere Pogacar, men han var trods alt også inden TdF blandt favoritterne. Senechal har også taget et prisværdigt skridt op af stigen hos DQS i efteråret.
Ganna bør også nævnes. Det er svært at se, han ikke kommer til at dominere ITT-kategorien i mange år. Han ligner et regulært fænomen.

Årets klassikerrytter: Wout van Aert
Det kan ikke være anderledes. Men igen, Alaphillipe er dumheder fra at være i spil. Van der Poel gjorde også sit.
Ser man bort fra de helt store svin er det navne som Senechal, Lampaert og Küng, der har vist sig flot frem, man de er bare på en hylde under Wout, MvdP og Allan, og så er det selvfølgelig træls for Küng, han ikke kan vinde.

Årets bjergrytter: Pogacar
En kategori, der er svær at afgøre, fordi man sjældent ser samme rytter dominere i bjergene en hel sæson. Lidt af den grund går den til Pogacar, for selvom han blev plantet på Col de la Loz, så er der nok ikke mange i verden, der kan køre fra ham, når det gælder.

Årets sprinter: Bennett
Demare er tæt på, men han har - desværre - haft for "let" modstand til at nappe titlen. Ewan kunne også være i spil. Jeg glæder mig til at se Demare i 2021, for han lignede en, der kunne have haft en endnu bedre sæson, var han blevet inkluderet i TdF-truppen.

Årets hjælperytter: Sepp Kuss
I 2 GT´s er han suveræn. Rohans præstation i Giroen var også ganske voldsom, ligesom Kwiat også altid leverer varen, men var i mindre omfang hjælper i år pga. omstændighederne.

Årets hold: Jumbo Visma
Når en 2. plads i TdF kan betegnes som en skuffelse, så har man haft et ok år. Sunweb fortjener at blive nævnt, for de fik maksimalt udbytte, ligesom QuickStep altid er i spil til sådan en titel.

Årets dansker: Jakob Fuglsang
Han leverer varen. Og selvom man håbede på mere i Giro´en, så tager det ingenting fra resultaterne. Han er bare en af verdens bedste i kuperede endagsløb, og forhåbentlig fortsætter det nogle år endnu samtidig med flere løb tilføjes til kalenderen.
Søren Kraghs to sejre er flotte, ligesom Mads P ikke kunne have vist verdensmestertrøjen meget flottere frem. Havde han vundet en spurt i TdF, så han han sgu nok fået den.
Casper P´s "gennembrud" fortjener også roser, ligesom et af feltets største møgsvin, Kasper Asgreen, sjældent skuffer.

Årets løb: BinckBank Tour, stage 5
Det var rasende godt cykelløb, og van der Poel havde en af sine bedste dage. Samtidig sad man og heppede på Mads P og Søren Kragh, hvilket selvfølgelig giver det en ekstra dimension.
Strade Bianche kommer tæt på. Han havde cykelløbsabstinenser, og varmen gjorde bare løbet endnu mere ekstremt i år. Gent Wevelgem med Mads P som vinder kunne sgu også noget. Belgisk cykelløb, når det er bedst.
Giro´en skal sgu også nævnes. Den var skide god.

En kategori, der kunne være sjov er "One to watch, 2021", men den kan komme på tale engang i januar/februar, når abstinenserne bliver store. Men hvor er der mange unge ryttere, man kan se tage et stort skridt op.

Jeg har ikke en hukommelse, der gør, at jeg kan komme med gode argumenter for mine bud, så dem bliver I fri for.

Udover, at jeg måske ville have sat Mads Pedersen på som årets hjælperytter grundet hans kørsel i tourens bjerge. Men det er nok også set gennem nogle store danskerbriller.